Salme 22

1 Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.

Til sangmesteren; efter "Morgenrødens hind"; en salme av David. Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forlatt mig? Langt borte fra min frelse er min klages ord.

2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Min Gud! Jeg roper om dagen, og du svarer ikke, og om natten, og jeg får ikke tie.

3 Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

Og du er dog hellig, du som troner over Israels lovsanger.

4 Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.

Til dig satte våre fedre sin lit; de satte sin lit til dig, og du utfridde dem.

5 Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

Til dig ropte de, og de blev reddet; til dig satte de sin lit, og de blev ikke til skamme.

6 de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.

Men jeg er en orm og ikke en mann, menneskers spott og folks forakt.

7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

Alle de som ser mig, spotter mig, vrenger munnen, ryster på hodet og sier:

8 alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:

Sett din vei i Herrens hånd! Han skal redde ham, han skal utfri ham, siden han har behag i ham.

9 »Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«

Ja, du er den som drog mig frem av mors liv, som lot mig hvile trygt ved min mors bryst.

10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

På dig er jeg kastet fra mors liv; fra min mors skjød er du min Gud.

11 paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

Vær ikke langt borte fra mig! for trengselen er nær, og det er ingen hjelper.

12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

Sterke okser omringer mig, Basans okser kringsetter mig.

13 Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,

De spiler op sin munn imot mig som en sønderrivende og brølende løve.

14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

Jeg er utøst som vann, og alle mine ben skiller sig at; mitt hjerte er som voks, smeltet midt i mitt liv.

15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;

Min kraft er optørket som et potteskår, og min tunge henger fast ved mine gommer, og i dødens støv legger du mig.

16 min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

For hunder omringer mig, de ondes hop kringsetter mig; de har gjennemboret mine hender og mine føtter.

17 Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

Jeg kan telle alle mine ben; de ser til, de ser på mig med lyst.

18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.

De deler mine klær mellem sig og kaster lodd om min kjortel.

19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

Men du? Herre, vær ikke langt borte, du min styrke, skynd dig å hjelpe mig!

20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

Redd min sjel fra sverdet, mitt eneste fra hunders vold!

21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

Frels mig fra løvens gap, og fra villoksenes horn - du bønnhører mig!

22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

Jeg vil kunngjøre ditt navn for mine brødre, midt i menigheten vil jeg love dig.

23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

I som frykter Herren, lov ham, all Jakobs ætt, ær ham, og frykt for ham, all Israels ætt!

24 »I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

For han har ikke foraktet og ikke avskydd den elendiges elendighet og ikke skjult sitt åsyn for ham; men da han ropte til ham, hørte han.

25 Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«

Fra dig utgår min pris i en stor forsamling; mine løfter vil jeg holde for deres øine som frykter ham.

26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

De saktmodige skal ete og bli mette; de som søker Herren, skal love ham; eders hjerte leve til evig tid!

27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

Alle jordens ender skal komme det i hu og vende om til Herren, og alle folkenes slekter skal tilbede for ditt åsyn.

28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;

For riket hører Herren til, og han hersker over folkene.

29 thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.

Alle jordens rikmenn skal ete og tilbede; for hans åsyn skal alle de bøie sig som stiger ned i støvet, og den som ikke kan holde sin sjel i live.

30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Efterkommerne skal tjene ham, der skal fortelles om Herren til efterslekten.

31 Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

De skal komme og kunngjøre hans rettferdighet for det folk som blir født, at han har gjort det.