< Salme 18 >

1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
Il dit donc: Je t'aimerai, ô Éternel, qui es ma force!
2 Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Éternel, mon rocher, ma forteresse et mon libérateur! Mon Dieu, mon rocher où je me réfugie! Mon bouclier, la force qui me délivre, ma haute retraite!
3 HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Je m'écrie: Loué soit l'Éternel! et je suis délivré de mes ennemis.
4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Les liens de la mort m'avaient enveloppé, et les torrents de la destruction m'avaient épouvanté;
5 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, (Sheol h7585)
Les liens du Sépulcre m'entouraient, les pièges de la mort m'avaient surpris; (Sheol h7585)
6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
Dans ma détresse, j'invoquai l'Éternel, et je criai à mon Dieu. De son palais, il entendit ma voix, et les cris que je poussais vers lui parvinrent à ses oreilles.
7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
Alors la terre fut ébranlée et trembla; les fondements des montagnes s'agitèrent et s'ébranlèrent, parce qu'il était courroucé.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Une fumée montait de ses narines, et de sa bouche un feu dévorant; il en jaillissait des charbons embrasés.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Il abaissa les cieux et descendit, ayant l'obscurité sous ses pieds.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Il était monté sur un chérubin, et il volait; il était porté sur les ailes du vent.
11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
Il fit des ténèbres sa retraite; il mit autour de lui, comme une tente, des eaux ténébreuses, de noirs nuages.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
De la splendeur qui était devant lui, s'échappaient des nuées, avec de la grêle et des charbons de feu.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Et l'Éternel tonna dans les cieux, le Très-Haut fit retentir sa voix, avec de la grêle et des charbons de feu.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Il lança ses flèches, et dispersa mes ennemis; il lança des éclairs nombreux, et les mit en déroute.
15 Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Alors le fond des eaux apparut, et les fondements du monde furent mis à découvert, au bruit de ta menace, ô Éternel, au souffle du vent de ta colère.
16 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Il étendit sa main d'en haut, et me prit; il me tira des grosses eaux.
17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Il me délivra de mon ennemi puissant, et de mes adversaires qui étaient plus forts que moi.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Ils m'avaient surpris au jour de ma calamité; mais l'Éternel fut mon appui.
19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Il m'a mis au large, il m'a délivré, parce qu'il a pris son plaisir en moi.
20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
L'Éternel m'a traité selon ma justice; il m'a rendu selon la pureté de mes mains.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Car j'ai gardé les voies de l'Éternel, et je n'ai point été infidèle à mon Dieu.
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Car toutes ses ordonnances sont devant moi, et je ne m'écarte point de ses statuts.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
J'ai été intègre avec lui, et je me suis gardé de mon péché.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Aussi l'Éternel m'a rendu selon ma justice, selon la pureté de mes mains devant ses yeux.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Avec celui qui est bon, tu es bon; avec l'homme intègre, tu es intègre.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Avec celui qui est pur, tu te montres pur; mais avec le pervers, tu agis selon sa perversité.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Car c'est toi qui sauves le peuple affligé, et qui abaisses les yeux des superbes.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
C'est toi qui fais luire ma lampe; c'est l'Éternel mon Dieu qui éclaire mes ténèbres.
29 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Car avec toi je fonds sur une troupe; avec mon Dieu je franchis la muraille.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
La voie de Dieu est parfaite; la parole de l'Éternel est éprouvée; il est un bouclier pour tous ceux qui se retirent vers lui.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Car qui est Dieu, sinon l'Éternel? Et qui est un rocher, sinon notre Dieu?
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Le Dieu qui me ceint de force, et qui a rendu mon chemin sûr;
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Qui rend mes pieds semblables à ceux des biches, et me fait tenir sur mes hauteurs;
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
Qui forme mes mains au combat, et mes bras bandent un arc d'airain.
35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
Tu m'as donné le bouclier de ton salut; ta droite me soutient, et ta bonté me rend puissant.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Tu élargis le chemin sous mes pas, et mes talons ne chancellent point.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Je poursuis mes ennemis; je les atteins, et je ne reviens qu'après les avoir exterminés.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Je les frappe, et ils ne peuvent se relever; ils tombent sous mes pieds.
39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
Car tu m'as ceint de force pour le combat, tu fais plier sous moi mes adversaires.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Tu fais tourner le dos à mes ennemis devant moi; ceux qui me haïssaient, je les détruis.
41 du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Ils crient, mais il n'y a point de libérateur; ils crient à l'Éternel, mais il ne leur répond pas.
42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Je les broie comme la poussière livrée au vent, je les jette au loin comme la boue des rues.
43 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Tu me sauves des dissensions du peuple; tu me mets à la tête des nations; le peuple que je ne connaissais pas m'est assujetti.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Au bruit de mon nom, ils m'obéissent; les fils de l'étranger viennent me flatter.
45 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Les fils de l'étranger défaillent, et sortent tremblants de leur retraite.
46 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
L'Éternel est vivant! Et béni soit mon rocher! Que le Dieu de mon salut soit exalté,
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Le Dieu qui me donne la vengeance, et qui range les peuples sous moi!
48 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Toi qui me délivres de mes ennemis, qui m'élèves au-dessus de mes adversaires, qui me délivres de l'homme violent!
49 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
C'est pourquoi je te louerai, ô Éternel, parmi les nations, et je chanterai à ton nom.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
C'est lui qui délivre magnifiquement son roi, qui fait miséricorde à son Oint, à David et à sa postérité à jamais.

< Salme 18 >