< Salme 141 >

1 En Salme af David. HERRE, jeg raaber til dig, il mig til Hjælp, hør min Røst, naar jeg raaber til dig; 2 som Røgoffer gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer! 3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør! 4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udaadsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage. 5 Slaar en retfærdig mig, saa er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab. 6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige. 7 Som naar man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585) 8 Dog, mine Øjne er rettet paa dig, o HERRE, Herre, paa dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris! 9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udaadsmændenes Snarer; 10 lad de gudløse falde i egne Garn, medens jeg gaar uskadt videre.

< Salme 141 >