< Salme 119 >
1 Salige de, hvis Vandel er fuldkommen, de, som vandrer i HERRENS Lov.
2 Salige de, der agter paa hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte,
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer paa hans Veje.
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
5 O, maatte jeg vandre med faste Skridt, saa jeg holder dine Vedtægter!
6 Da skulde jeg ikke blive til Skamme, thi jeg saa hen til alle dine Bud.
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærds Lovbud.
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at holde sig efter dit Ord.
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18 Oplad mine Øjne, at jeg maa skue de underfulde Ting i din Lov.
19 Fremmed er jeg paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22 Vælt Haan og Ringeagt fra mig, thi jeg agter paa dine Vidnesbyrd.
23 Om Fyrster oplægger Raad imod mig, grunder din Tjener paa dine Vedtægter.
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Raad.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde paa dine Undere.
28 Af Kummer græder min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Naade din Lov!
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attraar jeg.
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at aande frit.
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, saa jeg agter derpaa til Enden.
34 Giv mig Kløgt, saa jeg agter paa din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, saa jeg lærer at frygte dig.
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42 saa jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler paa dit Ord.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier paa dine Lovbud.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45 jeg vil vandre i aabent Land, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker;
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde paa dine Vedtægter.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig haabe.
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51 De frække haaned mig saare, dog veg jeg ej fra din Lov.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54 Dine Vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte paa dine Befalinger.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig naadig efter dit Ord!
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62 Jeg staar op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror paa dine Bud.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men paa dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, saa jeg kunde lære dine Vedtægter.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, saa jeg kan lære dine Bud!
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier paa dit Ord.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min Lyst.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder paa dine Befalinger.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier paa dit Ord.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: »Hvornaar mon du trøster mig?«
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Naar vil du dømme dem, der forfølger mig?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87 De har næsten tilintetgjort mig paa Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89 HERRE, dit Ord er evigt, staar fast i Himlen.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den staar fast.
91 Dine Lovbud staar fast, de holder dine Tjenere oppe.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
95 De gudløse lurer paa at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96 For alting saa jeg en Grænse, men saare vidt rækker dit Bud.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg paa den.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder paa dine Vidnesbyrd.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter paa dine Bud.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, saa jeg hader al Løgnens Vej.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys paa min Sti.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107 Jeg er saare ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109 Altid gaar jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier paa dit Ord.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg maa leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Haab!
117 Hold mig oppe, at jeg maa frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122 Gaa i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd!
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl paa dem.
130 Tydes dine Ord, saa bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131 Jeg aabned begærligt min Mund, thi min Attraa stod til dine Bud.
132 Vend dig til mig og vær mig naadig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret faa Magten over mig!
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg maa holde dine Befalinger!
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab saa saare.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg maa leve!
145 Jeg raaber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter paa dine Vedtægter.
146 Jeg raaber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147 Aarle raaber jeg til dig om Hjælp og bier paa dine Ord.
148 Før Nattevagtstimerne vaager mine Øjne for at grunde paa dit Ord.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke paa Sinde.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166 Jeg haaber paa din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem saare kære.
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169 Lad min Klage naa frem for dit Aasyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170 Lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, frels mig efter dit Ord!
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175 Gid min Sjæl maa leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176 Farer jeg vild som det tabte Faar, saa opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
