< Salme 100 >

1 En Salme. Til Takofferet. Raab af Fryd for HERREN, al Jorden, 2 tjener HERREN med Glæde, kom for hans Aasyn med Jubel! 3 Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter. 4 Gaa ind i hans Porte med Takkesang, med Lovsange ind i hans Forgaarde, tak ham og lov hans Navn! 5 Thi god er HERREN, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slægt til Slægt hans Trofasthed!

< Salme 100 >