< Matthæus 26 >

1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:
And it came to pass, when Jesus had finished all these sayings, he said to his disciples,
2 „I vide, at om to Dage er det Paaske; saa forraades Menneskesønnen til at korsfæstes.‟
Ye know that after two days is the passover, and the Son of man is betrayed to be crucified.
3 Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gaard; han hed Kajfas.
Then assembled the chief priests, and the scribes, and the elders of the people, in the palace of the high priest, who was called Caiaphas,
4 Og de raadsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslaa ham.
And consulted that they might take Jesus by subtilty, and kill [him].
5 Men de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.‟
But they said, Not on the feast -[day], lest there be an uproar among the people.
6 Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,
Now when Jesus was in Bethany, in the house of Simon the leper,
7 kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med saare kostbar Salve, og hun udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords.
There came to him a woman having an alabaster-box of very precious ointment, and poured it on his head as he sat [at table].
8 Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: „Hvortil denne Spilde?
But when his disciples saw [it], they had indignation, saying, To what purpose [is] this waste?
9 Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.‟
For this ointment might have been sold for much, and given to the poor.
10 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: „Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.
When Jesus understood [it], he said to them, Why trouble ye the woman? for she hath wrought a good work upon me.
11 Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
For ye have the poor always with you; but me ye have not always.
12 Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.
For in that she hath poured this ointment on my body, she did [it] for my burial.
13 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.‟
Verily I say to you, Wherever this gospel shall be preached in the whole world, [there] shall also this, which this woman hath done, be told for a memorial of her.
14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne
Then one of the twelve, called Judas Iscariot, went to the chief priests,
15 og sagde: „Hvad ville I give mig, saa skal jeg forraade ham til eder?‟ Men de betalte ham tredive Sølvpenge.
And said, What will ye give me, and I will deliver him to you? And they covenanted with him for thirty pieces of silver.
16 Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.
And from that time he sought opportunity to betray him.
17 Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: „Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Paaskelammet?‟
Now the first [day] of the [feast of] unleavened bread, the disciples came to Jesus, saying to him, Where wilt thou that we prepare for thee to eat the passover?
18 Men han sagde: „Gaar ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Paaske med mine Disciple.‟
And he said, Go into the city to such a man, and say to him, The Master saith, My time is at hand; I will keep the passover at thy house with my disciples.
19 Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Paaskelammet.
And the disciples did as Jesus had appointed them; and they made ready the passover.
20 Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.
Now when the evening was come, he sat down with the twelve.
21 Og medens de spiste, sagde han: „Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.‟
And as they were eating, he said, Verily I say to you, that one of you will betray me.
22 Og de bleve saare bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: „Det er dog vel ikke mig, Herre?‟
And they were exceeding sorrowful, and began every one of them to say to him, Lord, is it I?
23 Men han svarede og sagde: „Den, som dyppede Haanden tillige med mig i Fadet, han vil forraade mig.
And he answered and said, He that dippeth [his] hand with me in the dish, the same will betray me.
24 Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.‟
The Son of man goeth, as it is written concerning him: but woe to that man by whom the Son of man is betrayed! it had been good for that man, if he had not been born.
25 Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: „Det er dog vel ikke mig, Rabbi?‟ Han siger til ham: „Du har sagt det.‟
Then Judas, who betrayed him, answered and said, Master, is it I? He said to him, Thou hast said.
26 Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: „Tager, æder; dette er mit Legeme.‟
And as they were eating, Jesus took bread, and blessed [it], and broke [it], and gave [it] to the disciples, and said, Take, eat; this is my body.
27 Og han tog en Kalk og takkede, gav dem den og sagde: „Drikker alle deraf;
And he took the cup, and gave thanks, and gave [it] to them, saying, Drink ye all of it;
28 thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.
For this is my blood of the new testament, which is shed for many for the remission of sin.
29 Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.‟
But I say to you, I will not drink henceforth of this fruit of the vine, until that day when I drink it new with you in my Father's kingdom.
30 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
And when they had sung a hymn, they went out to the mount of Olives.
31 Da siger Jesus til dem: „I skulle alle forarges paa mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes.
Then saith Jesus to them, All ye shall be offended because of me this night: for it is written, I will smite the shepherd, and the sheep of the flock shall be scattered abroad.
32 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.‟
But after I am risen again, I will go before you into Galilee.
33 Men Peter svarede og sagde til ham: „Om end alle ville forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.‟
Peter answered and said to him, Though all [men] shall be offended because of thee, [yet] will I never be offended.
34 Jesus sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.‟
Jesus said to him, Verily I say to thee, that this night, before the cock shall crow, thou wilt deny me thrice.
35 Peter siger til ham: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.‟ Ligesaa sagde ogsaa alle Disciplene.
Peter said to him, Though I should die with thee, yet will I not deny thee. Likewise also said all the disciples.
36 Da kommer Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: „Sætter eder her, medens jeg gaar derhen og beder.‟
Then cometh Jesus with them to a place called Gethsemane, and saith to the disciples, Sit ye here, while I go yonder and pray.
37 Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.
And he took with him Peter, and the two sons of Zebedee, and began to be sorrowful and very heavy.
38 Da siger han til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!‟
Then saith he to them, My soul is exceeding sorrowful, even to death: tarry ye here, and watch with me.
39 Og han gik lidt frem, faldt paa sit Ansigt, bad og sagde: „Min Fader! er det muligt, da gaa denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.‟
And he went a little further, and fell on his face, and prayed, saying, O my Father, if it is possible, let this cup pass from me: nevertheless, not as I will, but as thou [wilt].
40 Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: „Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig!
And he cometh to the disciples, and findeth them asleep, and saith to Peter, What, could ye not watch with me one hour?
41 Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.‟
Watch and pray, that ye enter not into temptation: the spirit indeed [is] willing, but the flesh [is] weak.
42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: „Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gaa mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!‟
He went away again the second time, and prayed, saying, O my Father, if this cup may not pass away from me, except I drink it, thy will be done.
43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.
And he came and found them asleep again: for their eyes were heavy.
44 Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.
And he left them, and went away again, and prayed the third time, saying the same words.
45 Da kommer han til Disciplene og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.
Then he cometh to his disciples, and saith to them, Sleep on now, and take [your] rest: behold, the hour is at hand, and the Son of man is betrayed into the hands of sinners.
46 Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.‟
Rise, let us be going: behold, he is at hand that doth betray me.
47 Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.
And while he was yet speaking, lo, Judas, one of the twelve, came, and with him a great multitude with swords and staffs, from the chief priests and elders of the people.
48 Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!‟
Now he that betrayed him, gave them a sign, saying, Whomsoever I shall kiss, that same is he; hold him fast.
49 Og han traadte straks hen til Jesus og sagde: „Hil være dig, Rabbi!‟ og kyssede ham.
And forthwith he came to Jesus, and said, Hail Master; and kissed him.
50 Men Jesus sagde til ham: „Ven, hvorfor kommer du her?‟ Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.
And Jesus said to him, Friend, Why art thou come? Then they came, and laid hands on Jesus, and took him.
51 Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Haanden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.
And behold, one of them, who were with Jesus, stretched out [his] hand, and drew his sword, and struck a servant of the high priest, and smote off his ear.
52 Da siger Jesus til ham: „Stik dit Sværd igen paa dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.
Then said Jesus to him, Put up again thy sword into its place: for all they that take the sword, shall perish by the sword.
53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, saa han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?
Thinkest thou that I cannot now pray to my Father, and he will presently give me more than twelve legions of angels?
54 Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gaa saaledes til?‟
But how then shall the scriptures be fulfilled, that thus it must be?
55 I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: „I ere gaaede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.
In that same hour said Jesus to the multitudes, Are ye come out as against a thief with swords and staffs to take me? I sat daily with you teaching in the temple, and ye laid no hold on me.
56 Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.‟ Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
But all this was done, that the scriptures of the prophets might be fulfilled. Then all the disciples forsook him, and fled.
57 Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.
And they that had laid hold on Jesus, led [him] away to Caiaphas the high priest, where the scribes and the elders were assembled.
58 Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde faa.
But Peter followed him at a distance, to the high priest's palace, and went in, and sat with the servants to see the end.
59 Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.
Now the chief priests and elders, and all the council, sought false testimony against Jesus, to put him to death;
60 Og de fandt intet, endskønt der traadte mange falske Vidner frem. Men til sidst traadte to frem og sagde:
But found none: and, though many false witnesses came, [yet] found they none. At the last came two false witnesses,
61 „Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.‟
And said, This [man] said, I am able to destroy the temple of God, and to build it in three days.
62 Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: „Svarer du intet paa, hvad disse vidne imod dig?‟
And the high priest arose, and said to him, Answerest thou nothing, what [is it which] these testify against thee?
63 Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: „Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.‟
But Jesus held his peace. And the high priest answered and said to him, I adjure thee by the living God, that thou tell us whether thou art the Christ the Son of God.
64 Jesus siger til ham: „Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.‟
Jesus saith to him, Thou hast said: nevertheless I say to you, Hereafter shall ye see the Son of man sitting on the right hand of power, and coming in the clouds of heaven.
65 Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: „Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.
Then the high priest rent his clothes, saying, He hath spoken blasphemy; what further need have we of witnesses? behold, now ye have heard his blasphemy.
66 Hvad tykkes eder?‟ Og de svarede og sagde: „Han er skyldig til Døden.‟
What think ye? They answered and said, He is guilty of death.
67 Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden
Then they spit in his face, and buffetted him; and others smote [him] with the palms of their hands,
68 og sagde: „Profetér os, Kristus, hvem var det, der slog dig?‟
Saying, Prophesy to us, thou Christ, Who is he that smote thee?
69 Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom hen til ham og sagde: „Ogsaa du var med Jesus Galilæeren.‟
Now Peter sat without in the palace: and a damsel came to him, saying, Thou also wast with Jesus of Galilee.
70 Men han nægtede det i alles Paahør og sagde: „Jeg forstaar ikke, hvad du siger.‟
But he denied before [them] all, saying, I know not what thou sayest.
71 Men da han gik ud i Portrummet, saa en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: „Denne var med Jesus af Nazareth.‟
And when he had gone out into the porch, another [maid] saw him, and said to them that were there, This [man] was also with Jesus of Nazareth.
72 Og han nægtede det atter med en Ed: „Jeg kender ikke det Menneske.‟
And again he denied with an oath, I do not know the man.
73 Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: „Sandelig, ogsaa du er en af dem, dit Maal røber dig jo ogsaa.‟
And after a while came to [him] they that stood by, and said to Peter, Surely thou also art [one] of them; for thy speech betrayeth thee.
74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: „Jeg kender ikke det Menneske.‟ Og straks galede Hanen.
Then began he to curse and to swear, [saying], I know not the man. And immediately the cock crowed.
75 Og Peter kom Jesu Ord i Hu, at han havde sagt: „Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.‟ Og han gik udenfor og græd bitterligt.
And Peter remembered the word of Jesus, who said to him, Before the cock shall crow, thou wilt deny me thrice. And he went out, and wept bitterly.

< Matthæus 26 >