< Lukas 9 >

1 Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Aander og til at helbrede Sygdomme.
He called the twelve together, and gave them power and authority over all demons, and to cure diseases.
2 Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
He sent them forth to proclaim the kingdom of God, and to heal the sick.
3 Og han sagde til dem: „Tager intet med paa Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
And he said to them, "Take nothing for your journey—neither staff, nor pack, nor bread, nor money; neither have two tunics.
4 Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
Into whatever house you enter, stay there, and depart from there.
5 Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gaa ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
As many as do not receive you, when you depart from that city, shake off even the dust from your feet for a testimony against them."
6 Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
They departed, and went throughout the villages, preaching the Good News, and healing everywhere.
7 Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlraadig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
Now Herod the tetrarch heard of all that was done; and he was very perplexed, because it was said by some that John had risen from the dead,
8 men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
and by some that Elijah had appeared, and by others that one of the old prophets had risen again.
9 Men Herodes sagde: „Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører saadanne Ting?‟ Og han søgte at faa ham at se.
Herod said, "John I beheaded, but who is this, about whom I hear such things?" He sought to see him.
10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
The apostles, when they had returned, told him what things they had done. He took them, and withdrew apart to a city called Bethsaida.
11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
But the crowds, perceiving it, followed him. He welcomed them, and spoke to them of the kingdom of God, and he cured those who needed healing.
12 Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: „Lad Skaren gaa bort, for at de kunne gaa herfra til de omliggende Landsbyer og Gaarde og faa Herberge og finde Føde; thi her ere vi paa et øde Sted.‟
The day began to wear away; and the twelve came, and said to him, "Send the crowd away, that they may go into the surrounding villages and farms, and lodge, and get food, for we are here in a deserted place."
13 Men han sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Men de sagde: „Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gaa bort og købe Mad til hele denne Mængde.‟
But he said to them, "You give them something to eat." They said, "We have no more than five loaves and two fish, unless we should go and buy food for all these people."
14 De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: „Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver.‟
For they were about five thousand men. He said to his disciples, "Make them sit down in groups of about fifty each."
15 Og de gjorde saa og lode dem alle sætte sig ned.
They did so, and made them all sit down.
16 Men han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
He took the five loaves and the two fish, and looking up to the sky, he blessed them, and broke them, and gave them to the disciples to set before the crowd.
17 Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
They ate, and were all filled. They gathered up twelve baskets of broken pieces that were left over.
18 Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: „Hvem sige Skarerne, at jeg er?‟
It happened, as he was praying alone, that the disciples were with him, and he asked them, "Who do the crowds say that I am?"
19 Men de svarede og sagde: „Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden.‟
They answered, "'John the Baptist,' but others say, 'Elijah,' and others, that one of the old prophets is risen again."
20 Og han sagde til dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟ Og Peter svarede og sagde: „Guds Kristus.‟
He said to them, "But who do you say that I am?" Peter answered, "The Christ of God."
21 Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
But he warned them, and commanded them to tell this to no one,
22 idet han sagde: „Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og oprejses paa den tredje Dag.‟
saying, "The Son of Man must suffer many things, and be rejected by the elders, chief priests, and scribes, and be killed, and the third day be raised up."
23 Men han sagde til alle: „Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
He said to all, "If anyone desires to come after me, let him deny himself, take up his cross daily, and follow me.
24 thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
For whoever desires to save his life will lose it, but whoever will lose his life for my sake, the same will save it.
25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
For what does it profit a person if he gains the whole world, and loses or forfeits his own self?
26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
For whoever will be ashamed of me and of my words, of him will the Son of Man be ashamed, when he comes in his glory, and the glory of the Father, and of the holy angels.
27 Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige.‟
But I tell you the truth: There are some of those who stand here, who will in no way taste of death, until they see the kingdom of God."
28 Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op paa Bjerget for at bede.
It happened about eight days after these sayings, that he took with him Peter, John, and James, and went up onto the mountain to pray.
29 Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og straalende.
As he was praying, the appearance of his face was altered, and his clothing became white and dazzling.
30 Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
And look, two men were talking with him, who were Moses and Elijah,
31 som bleve sete i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
who appeared in glory, and spoke of his departure, which he was about to accomplish at Jerusalem.
32 Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vaagnede op, saa de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
Now Peter and those who were with him were heavy with sleep, but when they were fully awake, they saw his glory, and the two men who stood with him.
33 Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: „Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias; ‟ men han vidste ikke, hvad han sagde.
It happened, as they were parting from him, that Peter said to Jesus, "Master, it is good for us to be here. Let us make three tents: one for you, and one for Moses, and one for Elijah," not knowing what he said.
34 Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
While he said these things, a cloud came and overshadowed them, and they were afraid as they entered into the cloud.
35 Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: „Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!‟
A voice came out of the cloud, saying, "This is my Son, my Chosen One. Listen to him."
36 Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
When the voice came, Jesus was found alone. They were silent, and told no one in those days any of the things which they had seen.
37 Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
It happened on the next day, when they had come down from the mountain, that a large crowd met him.
38 Og se, en Mand af Skaren raabte og sagde: „Mester! jeg beder dig, se til min Søn; thi han er min enbaarne.
And look, a man from the crowd called out, saying, "Teacher, I beg you to look at my son, for he is my only child.
39 Og se, en Aand griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, saa at han fraader, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
And look, a spirit seizes him, and all at once he cries out, and it convulses him so that he foams, and it hardly departs from him, bruising him severely.
40 og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke.‟
I begged your disciples to cast it out, and they could not."
41 Men Jesus svarede og sagde: „O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og taale eder? Bring din Søn hid!‟
Jesus answered, "Faithless and perverse generation, how long must I be with you and put up with you? Bring your son here."
42 Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Aand i ham. Men Jesus truede den urene Aand og helbredte Drengen og gav hans Fader ham tilbage.
While he was still coming, the demon threw him down and convulsed him violently. But Jesus rebuked the unclean spirit, and healed the boy, and gave him back to his father.
43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
They were all astonished at the majesty of God. But while all were marveling at all the things which Jesus did, he said to his disciples,
44 „Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder.‟
"Let these words sink into your ears, for the Son of Man will be delivered up into the hands of men."
45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, saa de ikke begrebe det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
But they did not understand this saying. It was concealed from them, that they should not perceive it, and they were afraid to ask him about this saying.
46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
There arose an argument among them about which of them was the greatest.
47 Men da Jesus saa deres Hjertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig.
Jesus, knowing the reasoning of their hearts, took a little child, and set him by his side,
48 Og han sagde til dem: „Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor.‟
and said to them, "Whoever receives this little child in my name receives me. Whoever receives me receives him who sent me. For whoever is least among you all, this one is great."
49 Men Johannes tog til Orde og sagde: „Mester! vi saa en uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os.‟
John answered, "Master, we saw someone casting out demons in your name, and we forbade him, because he does not follow with us."
50 Men Jesus sagde til ham: „Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder.‟
Jesus said to him, "Do not forbid him, for he who is not against you is for you."
51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt paa at drage til Jerusalem.
It came to pass, when the days were near that he should be taken up, he intently set his face to go to Jerusalem,
52 Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
and sent messengers before his face. They went, and entered into a village of the Samaritans, so as to prepare for him.
53 Og de modtoge ham ikke, fordi han var paa Vejen til Jerusalem.
But they did not receive him, because he was traveling with his face set towards Jerusalem.
54 Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, saa det, sagde de: „Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom ogsaa Elias gjorde?‟
When his disciples, James and John, saw this, they said, "Lord, do you want us to command fire to come down from the sky, and consume them?"
55 Men han vendte sig og irettesatte dem.
And he turned and rebuked them, and said, "You do not realize what kind of Spirit you belong to.
56 Og de gik til en anden Landsby.
For the Son of Man did not come to destroy people's lives, but to save them." And they went to another village.
57 Og medens de vandrede paa Vejen, sagde en til ham: „Jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.‟
As they went on the way, a certain man said to him, "I want to follow you wherever you go."
58 Og Jesus sagde til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.‟
And Jesus said to him, "The foxes have holes, and the birds of the sky have nests, but the Son of Man has no place to lay his head."
59 Men han sagde til en anden: „Følg mig!‟ Men denne sagde: „Herre! tilsted mig først at gaa hen at begrave min Fader.‟
He said to another, "Follow me." But he said, "Lord, allow me first to go and bury my father."
60 Men han sagde til ham: „Lad de døde begrave deres døde; men gaa du hen og forkynd Guds Rige!‟
But Jesus said to him, "Leave the dead to bury their own dead, but you go and announce the kingdom of God."
61 Men ogsaa en anden sagde: „Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus.‟
Another also said, "I want to follow you, Lord, but first allow me to bid farewell to those who are at my house."
62 Men Jesus sagde til ham: „Ingen, som lægger sin Haand paa Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige.‟
But Jesus said to him, "No one, having put his hand to the plow, and looking back, is fit for the kingdom of God."

< Lukas 9 >