< Lukas 24 >

1 Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
And, on the first day of the week, at early dawn, they came to the tomb bringing the spices they had prepared.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
But they found the stone rolled back from the tomb,
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
and on entering they found that the body of the Lord Jesus was not there.
4 Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon.
At this they were in great perplexity, when suddenly there stood by them two men whose raiment flashed like lightning.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
The women were terrified; but, as they stood with their faces bowed to the ground, the men said to them, "Why do you search among the dead for Him who is living?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
He is not here. He has come back to life. Remember how He spoke to you while He was still in Galilee,
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.‟
when He told you that the Son of Man must be betrayed into the hands of sinful men, and be crucified, and on the third day rise again."
8 Og de kom hans Ord i Hu.
Then they remembered His words,
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
and returning from the tomb they reported all this to the Eleven and to all the rest.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
The women were Mary of Magdala, Joanna, and Mary the mother of James; and they and the rest of the women related all this to the Apostles.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
But the whole story seemed to them an idle tale; they could not believe the women.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Peter, however, rose and ran to the tomb. Stooping and looking in, he saw nothing but the linen cloths: so he went away to his own home, wondering at what had happened.
13 Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
On that same day two of the disciples were walking to Emmaus, a village seven or eight miles from Jerusalem,
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
and were conversing about all these recent events;
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
and, in the midst of their conversation and discussion, Jesus Himself came and joined them,
16 Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham.
though they were prevented from recognizing Him.
17 Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?‟ Og de standsede bedrøvede.
"What is the subject," He asked them, "on which you are talking so earnestly, as you walk?" And they stood still, looking full of sorrow.
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?‟
Then one of them, named Cleopas, answered, "Are you a stranger lodging alone in Jerusalem, that you have known nothing of the things that have lately happened in the city?"
19 Og han sagde til dem: „Hvilket?‟ Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
"What things?" He asked. "The things about Jesus the Nazarene," they said, "who was a Prophet powerful in work and word before God and all the people;
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
and how our High Priests and Rulers delivered Him up to be sentenced to death, and crucified Him.
21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
But we were hoping that it was He who was about to ransom Israel. Yes, and moreover it was the day before yesterday that these things happened.
22 Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven,
And, besides, some of the women of our company have amazed us. They went to the tomb at daybreak,
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
and, finding that His body was not there, they came and declared to us that they had also seen a vision of angels who said that He was alive.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.‟
Thereupon some of our party went to the tomb and found things just as the women had said; but Jesus Himself they did not see."
25 Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt!
"O dull-witted men," He replied, "with minds so slow to believe all that the Prophets have spoken!
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?‟
Was there not a necessity for the Christ thus to suffer, and then enter into His glory?"
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
And, beginning with Moses and all the Prophets, He explained to them the passages in Scripture which refer to Himself.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
When they had come near the village to which they were going, He appeared to be going further.
29 Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.‟ Og han gik ind for at blive hos dem.
But they pressed Him to remain with them. "Because," said they, "it is getting towards evening, and the day is nearly over." So He went in to stay with them.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
But as soon as He had sat down with them, and had taken the bread and had blessed and broken it, and was handing it to them,
31 Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
their eyes were opened and they recognized Him. But He vanished from them.
32 Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?‟
"Were not our hearts," they said to one another, "burning within us while He talked to us on the way and explained the Scriptures to us?"
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
So they rose and without an hour's delay returned to Jerusalem, and found the Eleven and the rest met together, who said to them,
34 „Herren er virkelig opstanden og set af Simon.‟
"Yes, it is true: the Master has come back to life. He has been seen by Simon."
35 Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
Then they related what had happened on the way, and how He had been recognized by them in the breaking of the bread.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!‟
While they were thus talking, He Himself stood in their midst and said, "Peace be to you!"
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
Startled, and in the utmost alarm, they thought they were looking at a spirit;
38 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
but He said to them, "Why such alarm? And why are there such questionings in your minds?
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.‟
See my hands and my feet--it is my very self. Feel me and see, for a spirit has not flesh and bones as you see I have."
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
And then He showed them His hands and His feet.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?‟
But, while they still could not believe it for joy and were full of astonishment, He asked them, "Have you any food here?"
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
And they gave Him a piece of roasted fish,
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
and He took it and ate it in their presence.
44 Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.‟
And He said to them, "This is what I told you while I was still with you--that everything must be fulfilled that is written in the Law of Moses and in the Prophets and the Psalms concerning me."
45 Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne.
Then He opened their minds to understand the Scriptures,
46 Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,
and He said, "Thus it is written that the Christ would suffer and on the third day rise again from among the dead;
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
and that proclamation would be made, in His name, of repentance and forgiveness of sins to all the nations, beginning in Jerusalem.
48 I ere Vidner om disse Ting.
You are witnesses as to these things.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.‟
And remember that I am about to send out my Father's promised gift to rest upon you. But, as for you, wait patiently in the city until you are clothed with power from on high."
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
And He brought them out to within view of Bethany, and then lifted up His hands and blessed them.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
And while He was blessing them, He parted from them and was carried up into Heaven.
52 Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
They worshipped Him, and returned to Jerusalem with great joy.
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
Afterwards they were continually in attendance at the Temple, blessing God.

< Lukas 24 >