< Klagesangene 3 >

1 Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris,
I am the man that has seen affliction by the rod of his wrath.
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
He has led me and caused me to walk in darkness, and not in light.
3 ja, Haanden vender han mod mig Dagen lang.
Surely against me he turns his hand again and again all the day.
4 Mit Kød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
My flesh and my skin he has made old; he has broken my bones.
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
He has built against me, and surrounded me with bitterness and hardship.
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
He has made me to dwell in dark places, like those that have been long dead.
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
He has walled me in, so I can't escape; he has made my chains heavy.
8 Om jeg end raaber og skriger, min Bøn er stængt ude.
Yes, when I cry, and call for help, he shuts out my prayer.
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne krøge.
He has walled up my ways with cut stone; he has made my paths crooked.
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
He is to me as a bear lying in wait, as a lion in hiding.
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
He has obstructed my path, and torn me in pieces; he has made me desolate.
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
He has bent his bow, and set me as a mark for the arrow.
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne paa mig;
He has caused the arrows of his quiver to pierce my inward parts.
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
I have become a laughingstock to all peoples, and their song all the day.
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
He has filled me with bitterness, he has given me in full measure wormwood.
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han traadte mig i Støvet;
He has also broken my teeth with gravel; he has pressed me down in the dust.
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
You have removed my soul far away from peace; I have forgotten what prosperity is.
18 og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.«
And I said, "My strength and my hope has perished from YHWH."
19 At mindes min Vaande og Flakken er Malurt og Galde;
Remember my affliction and my misery, the wormwood and the gall.
20 min Sjæl, den mindes det grant, den grubler betynget.
My soul considers them, and is depressed.
21 Det lægger jeg mig paa Sinde, derfor vil jeg haabe:
But this I call to my mind; therefore I have hope:
22 HERRENS Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
YHWH's faithful love does not cease; his compassion does not fail.
23 hans Naade er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
They are new every morning; great is your faithfulness.
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor haaber jeg paa ham.
"YHWH is my portion," says my soul, "therefore I will hope in him."
25 Dem, der bier paa HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
YHWH is good to those who wait for him, to the soul that seeks him.
26 det er godt at haabe i Stilhed paa HERRENS Frelse,
It is good that a man should hope and quietly wait for the salvation of YHWH.
27 godt for en Mand, at han bærer Aag i sin Ungdom.
It is good for a man that he bear the yoke while he is young.
28 Han sidde ensom og tavs, naar han lægger det paa ham;
Let him sit alone and keep silence when he is disciplining him.
29 han trykke sin Mund mod Støvet, maaske er der Haab,
Let him put his mouth to the dust, there may yet be hope.
30 række Kind til den, der slaar ham, mættes med Haan.
Let him give his cheek to him who strikes him; let him be filled with insults.
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
For YHWH will not reject forever.
32 har han voldt Kvide, saa ynkes han, stor er hans Naade;
For though he may cause grief, yet he will have compassion according to the abundance of his loving kindness.
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
For he is not predisposed to bring affliction or suffering to human beings.
34 Naar Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
To crush under foot all the prisoners of the earth;
35 naar Mandens Ret for den Højestes Aasyn bøjes,
to deprive a man of justice before the face of the Most High,
36 naar en Mand lider Uret i sin Sag — mon Herren ej ser det?
to subvert a man in his cause, YHWH does not approve.
37 Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder?
Who can speak a thing and have it come to pass, unless YHWH has commanded it?
38 Kommer ikke baade ondt og godt fra den Højestes Mund?
Doesn't both calamity and good come out of the mouth of the Most High?
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
Why does a living man complain, a man for the punishment of his sins?
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
Let us examine and search our ways, and return to YHWH.
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
Let us lift up our heart with our hands to God in the heavens.
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
We have transgressed and have rebelled, and you have not forgiven.
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skaansel,
You have covered yourself with anger and pursued us; you killed without sparing.
44 hylled dig i Skyer, saa Bønnen ej naaede frem;
You have covered yourself with a cloud, so that no prayer can pass through.
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
You have made us rubbish and refuse in the midst of the peoples.
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
All our enemies have opened their mouth wide against us.
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Fear and the pit have come on us, devastation and destruction.
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Streams of tears run down from my eyes because of the destruction of the daughter of my people.
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
My tears flow and do not cease, without respite,
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
until YHWH looks down and sees from heaven.
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
My eyes bring my soul grief, because of all the daughters of my city.
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
They have chased me relentlessly like a bird, those who are my enemies without cause.
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
They have cut off my life in a pit, and have cast a stone on me.
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«
Waters flowed over my head; I said, 'I am finished.'
55 Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
I called on your name, YHWH, out of the depths of the pit.
56 du hørte min Røst: »O, gør dig ej døv for mit Skrig!«
You heard my voice; do not hide your ear at my sighs, to my cry.
57 Nær var du, den Dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!«
You drew near in the day that I called on you; you said, "Do not be afraid."
58 Du førte min Sag, o HERRE, genløste mit Liv;
YHWH, you have taken up the case for my soul; you have redeemed my life.
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret, skaf mig min Ret!
You have seen, YHWH, the wrong done to me; judge my case.
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
You have seen all their vengeance and all their plots against me.
61 du hører deres Smædeord, HERRE, deres Rænker imod mig,
You have heard their insults, YHWH, and all their plots against me.
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
The lips of those that rose up against me, and their plots against me all day long.
63 Se dem, naar de sidder eller staar, deres Nidvise er jeg.
Look their sitting down, and their rising up; I am their mocking song.
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
You will render to them what they deserve, YHWH, according to the work of their hands.
65 gør deres Hjerte forhærdet — din Forbandelse over dem! —
You will give them hardness of heart as your curse to them.
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
You will pursue them in anger, and destroy them from under the heavens of YHWH.

< Klagesangene 3 >