< Job 9 >

1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Job respondió:
2 Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
“¡Sí, todo eso lo sé! Pero, ¿cómo puede alguien tener la razón delante Dios?
3 Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
Si quisieras discutir con Dios, éste podría hacer mil preguntas que nadie puede responder.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Dios es tan sabio y poderoso que nadie podría desafiarlo y ganarle.
5 Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
“Dios mueve las montañas de repente; las derriba en su ira.
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
Él sacude la tierra, haciendo temblar sus cimientos.
7 han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
Él es quien puede ordenar que el sol no salga y que las estrellas no brillen.
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
Sólo él es quien extiende los cielos y camina sobre las olas del mar.
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
Él hizo las constelaciones de la Osa, de Orión, de las Pléyades y las estrellas del cielo austral.
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
Él es quien hace cosas increíbles que están más allá de nuestro entendimiento, cosas maravillosas que son incontables.
11 Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
“Pero cuando pasa junto a mí, no lo veo; cuando camina hacia adelante, es invisible para mí.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
Si él quita, ¿Quién podrá impedírselo? ¿Quién va a preguntarle: ‘Qué haces’?
13 Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
Dios no refrena su ira, y aplasta a los ayudantes de Rahab.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
“Así que, ¡cuánto menos podría responder a Dios, o elegir mis palabras para discutir con él!
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
Aunque tenga razón, no puedo responderle. Debo implorar la misericordia de mi juez.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
Aunque lo llamara para que viniera y él respondiera, no creo que me escuchara.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
“Me golpea con vientos de tormenta; me hiere una y otra vez, sin dar razón.
18 ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
No me da la oportunidad ni siquiera de recuperar el aliento; en cambio, llena mi vida de amargo sufrimiento.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
Si de fuerza se trata, Dios es el más fuerte. Si es cuestión de justicia, entonces ¿quién fijará un tiempo para mi caso?
20 Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Aunque tenga razón, mi propia boca me condenaría; aunque sea inocente, él demostraría que estoy equivocado.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
¡Soy inocente! No me importa lo que me pase. ¡Odio mi vida!
22 Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
Por eso digo: ‘A Dios le da igual. Él destruye tanto al inocente como al malvado’.
23 Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
Cuando el desastre golpea de repente, se burla de la desesperación de los inocentes.
24 Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
La tierra ha sido entregada al malvado; él ciega los ojos de los jueces; y si no es él, entonces ¿quién?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
Los días de mi vida corren como un corredor, pasando a toda prisa sin que yo vea ninguna felicidad.
26 gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
Pasan como veloces veleros, como el águila que se abalanza sobre su presa.
27 Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
“Si me dijera a mí mismo: ‘Olvidaré mis quejas; dejaré de llorar y seré feliz’,
28 maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
seguiría aterrado por todo mi sufrimiento, porque tú, Dios, no dirás que soy inocente.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
Ya que estoy condenado, ¿qué sentido tiene discutir?
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
¡Aunque me lavara con agua pura de la montaña y me limpiara las manos con jabón,
31 du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
me arrojarías a un pozo de lodo de modo que hasta mis propias ropas me odiarían!
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
Porque Dios no es un ser mortal como yo, no puedo defenderme ni llevarlo a juicio.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
Si hubiera un árbitro ¡que pudiera reunirnos a los dos!
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
¡Ojalá Dios dejara de golpearme con su vara y de aterrorizarme!
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
Entonces podría hablar sin tener miedo; pero como lo tengo, no puedo!”

< Job 9 >