Job 38
1 Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Respondens autem Dominus Iob de turbine, dixit:
2 Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?
Quis est iste involvens sententias sermonibus imperitis?
3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Accinge sicut vir lumbos tuos: interrogabo te, et responde mihi.
4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
Ubi eras quando ponebam fundamenta terræ? indica mihi si habes intelligentiam.
5 Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?
Quis posuit mensuras eius, si nosti? vel quis tetendit super eam lineam?
6 Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
Super quo bases illius solidatæ sunt? aut quis demisit lapidem angularem eius,
7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?
Cum me laudarent simul astra matutina, et iubilarent omnes filii Dei?
8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
Quis conclusit ostiis mare, quando erumpebat quasi de vulva procedens:
9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,
Cum ponerem nubem vestimentum eius, et caligine illud quasi pannis infantiæ obvolverem?
10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre
Circumdedi illud terminis meis, et posui vectem, et ostia:
11 og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«
Et dixi: Usque huc venies, et non procedes amplius, et hic confringes tumentes fluctus tuos.
12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
Numquid post ortum tuum præcepisti diluculo, et ostendisti auroræ locum suum?
13 saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
Et tenuisti concutiens extrema terræ, et excussisti impios ex ea?
14 saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
Restituetur ut lutum signaculum, et stabit sicut vestimentum:
15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
Auferetur ab impiis lux sua, et brachium excelsum confringetur.
16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?
Numquid ingressus es profunda maris, et in novissimis abyssi deambulasti?
17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
Numquid apertæ sunt tibi portæ mortis, et ostia tenebrosa vidisti?
18 Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
Numquid considerasti latitudinem terræ? indica mihi, si nosti, omnia.
19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
In qua via lux habitet, et tenebrarum quis locus sit:
20 saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?
Ut ducas unumquodque ad terminos suos, et intelligas semitas domus eius.
21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
Sciebas tunc quod nasciturus esses? et numerum dierum tuorum noveras?
22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
Numquid ingressus es thesauros nivis, aut thesauros grandinis aspexisti,
23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
Quæ præparavi in tempus hostis, in diem pugnæ et belli?
24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
Per quam viam spargitur lux, dividitur æstus super terram?
25 Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
Quis dedit vehementissimo imbri cursum, et viam sonantis tonitrui,
26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
Ut plueret super terram absque homine in deserto, ubi nullus mortalium commoratur,
27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
Ut impleret inviam et desolatam, et produceret herbas virentes?
28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?
Quis est pluviæ pater? vel quis genuit stillas roris?
29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
De cuius utero egressa est glacies? et gelu de cælo quis genuit?
30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
In similitudinem lapidis aquæ durantur, et superficies abyssi constringitur.
31 Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?
Numquid coniungere valebis micantes stellas Pleiadas, aut gyrum Arcturi poteris dissipare?
32 Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
Numquid producis Luciferum in tempore suo, et Vesperum super filios terræ consurgere facis?
33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
Numquid nosti ordinem cæli, et pones rationem eius in terra?
34 Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?
Numquid elevabis in nebula vocem tuam, et impetus aquarum operiet te?
35 Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«
Numquid mittes fulgura, et ibunt, et revertentia dicent tibi: Adsumus?
36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
Quis posuit in visceribus hominis sapientiam? vel quis dedit gallo intelligentiam?
37 Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
Quis enarrabit cælorum rationem, et concentum cæli quis dormire faciet?
38 naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
Quando fundebatur pulvis in terra, et glebæ compingebantur?
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,
Numquid capies leænæ prædam, et animam catulorum eius implebis,
40 naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?
Quando cubant in antris, et in specubus insidiantur?
41 Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
Quis præparat corvo escam suam, quando pulli eius clamant ad Deum, vagantes, eo quod non habeant cibos?
