< Job 22 >

1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Tad Elifas no Temanas atbildēja un sacīja:
2 Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
Vai Dievam kāds labums no cilvēka? Nē, labums tam pašam, ka ir prātīgs.
3 Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
Vai tas tam Visuvarenam par labu, kad tu taisns, jeb par mantu, ka tu savus ceļus nenoziedzīgi staigā?
4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?
Vai tad Viņš tavas Dieva bijāšanas dēļ tevi sodīs un ar tevi ies tiesā?
5 Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
Vai tava blēdība nav liela un tavi noziegumi bez gala?
6 Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
Jo savus brāļus tu esi ķīlājis bez vainas un novilcis kailiem drēbes.
7 gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
Piekusušo tu neesi dzirdinājis ar ūdeni un izsalkušam liedzis maizi.
8 Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.
Kur kāds bija varens, tam piederēja zeme, un kas bija augstā godā, tas tur dzīvoja.
9 Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
Atraitnes tu esi atlaidis tukšā, un bāriņu elkoņi ir salauzti.
10 Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
Tādēļ ir virves ap tevi, un izbailes tev piepeši uzgājušas.
11 Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!
Jeb vai tu neredzi tumsu un ūdens plūdus, kas tevi apklāj?
12 Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!
Vai Dievs nav augšām debesīs? Redzi jel zvaigžņu augstumu, cik tās augstas!
13 Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
Un tu saki: ko Dievs zin? Vai Viņš aiz tumšiem mākoņiem māk tiesāt?
14 Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«
Padebeši ir Viņa aizsegs, ka neredz, un Viņš staigā debesīs.
15 Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,
Vai tu vecās pasaules ceļu gribi staigāt, ko netaisnie ļaudis gājuši,
16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
Kas priekšlaiku bojā gājuši, - plūdi izgāzušies pār viņu pamatiem.
17 som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«
Kas uz to stipro Dievu sacīja: Nost no mums! un ko tas Visuvarenais tiem varētu darīt?
18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.
Tomēr Tas viņu namus bija pildījis ar labumu. Šo bezdievīgo padoms lai ir tālu no manis.
19 De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
Taisnie to redz un priecājās, un nenoziedzīgais par tiem smiesies:
20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
Tiešām, izdeldēti ir mūsu ienaidnieki, un uguns aprijis viņu pārējo mantu.
21 Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;
Meklē Viņa draudzību, tad paliksi mierā, no tā tev nāks labums.
22 tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!
Pieņem jel mācību no Viņa mutes un liec Viņa vārdus savā sirdī.
23 Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
Ja tu atgriezīsies pie tā Visuvarenā un atmetīsi netaisnību tālu no sava dzīvokļa, tad tu tapsi uztaisīts.
24 kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
Liec pīšļos mantu un upes oļos zeltu,
25 saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
Tad tas Visuvarenais tev būs par zeltu un Viņš tev būs par spožu sudrabu.
26 ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.
Tad tu par to Visuvareno priecāsies un pacelsi uz Dievu savu vaigu.
27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
Tu Viņu piesauksi, un Viņš tevi paklausīs, un tu maksāsi savus solījumus.
28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;
Ko tu apņemsies, tas tev notiks, un uz taviem ceļiem spīdēs gaišums.
29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;
Kad iet uz leju, tad tu saki: uz augšu! Un Viņš izglābs to, kam noskumis vaigs.
30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
Viņš izpestīs to, kas nav nenoziedzīgs; tavu roku šķīstības dēļ tas taps izpestīts.

< Job 22 >