< Job 19 >

1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Then Job answered and said,
2 Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
How long will all of you vex my soul, and break me in pieces with words?
3 I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
These ten times have all of you reproached me: all of you are not ashamed that all of you make yourselves strange to me.
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
And be it indeed that I have erred, mine error remains with myself.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
If indeed all of you will magnify yourselves against me, and plead against me my reproach:
6 Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
Know now that God has overthrown me, and has compassed me with his net.
7 Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
Behold, I cry out of wrong, but I am not heard: I cry aloud, but there is no judgment.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
He has fenced up my way that I cannot pass, and he has set darkness in my paths.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
He has stripped me of my glory, and taken the crown from my head.
10 brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
He has destroyed me on every side, and I am gone: and mine hope has he removed like a tree.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
He has also kindled his wrath against me, and he counts me unto him as one of his enemies.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
His troops come together, and raise up their way against me, and camp round about my tabernacle.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
He has put my brethren far from me, and mine acquaintance are verily cut off from me.
14 mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
My kinsfolk have failed, and my familiar friends have forgotten me.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
They that dwell in mine house, and my maids, count me for a stranger: I am an foreigner in their sight.
16 ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
I called my servant, and he gave me no answer; I implored him with my mouth.
17 ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
My breath is strange to my wife, though I implored for the children's sake of mine own body.
18 selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
Yea, young children despised me; I arose, and they spoke against me.
19 Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
All my inward friends abhorred me: and they whom I loved are turned against me.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
My bone cleaves to my skin and to my flesh, and I am escaped with the skin of my teeth.
21 Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
Have pity upon me, have pity upon me, O all of you my friends; for the hand of God has touched me.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
Why do all of you persecute me as God, and are not satisfied with my flesh?
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
Oh that my words were now written! oh that they were printed in a book!
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
That they were graven with an iron pen and lead in the rock for ever!
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
For I know that my redeemer lives, and that he shall stand at the latter day upon the earth:
26 Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
And though after my skin worms destroy this body, yet in my flesh shall I see God:
27 hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
Whom I shall see for myself, and mine eyes shall behold, and not another; though my reins be consumed within me.
28 Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
But all of you should say, Why persecute we him, seeing the root of the matter is found in me?
29 saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
Be all of you afraid of the sword: for wrath brings the punishments of the sword, that all of you may know there is a judgment.

< Job 19 >