< 2 Mosebog 5 >

1 Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan holde Højtid for mig i Ørkenen!«
Afterward Moses [Drawn out] and Aaron [Light-bringer] came, and said to Pharaoh, “This is what Yahweh, Elohim Isra'el [He sustains breathing, God of God prevails], says, ‘Let my people go, that they may hold a feast to me in the wilderness.’”
2 Men Farao sagde: »Hvem er HERREN, at jeg skulde adlyde ham og lade Israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til HERREN, og jeg vil heller ikke lade Israeliterne rejse!«
Pharaoh said, “Who is Adonai, that I should sh'ma ·hear obey· his voice to let Israel [God prevails] go? I don’t know Adonai, and moreover I will not let Israel [God prevails] go.”
3 De svarede: »Hebræernes Gud har mødt os; tillad os nu at drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN vor Gud, for at han ikke skal slaa os med Pest eller Sværd!«
They said, “The God of the Hebrews has met with us. Please let us go three days’ journey into the wilderness, and sacrifice to Adonai, our God, lest he fall on us with pestilence, or with the sword.”
4 Men Ægypterkongen sagde til dem: »Hvorfor vil I, Moses og Aron, forstyrre Folket i dets Arbejde? Gaa til eders Trællearbejde!«
The king of Egypt [Abode of slavery] said to them, “Why do you, Moses [Drawn out] and Aaron [Light-bringer], take the people from their work? Get back to your burdens!”
5 Og Farao sagde: »Folket er saa vist dovent nok; og nu vil I have dem fri fra deres Trællearbejde!«
Pharaoh said, “Behold, the people of the land are now many, and you make them rest from their burdens.”
6 Samme Dag udstedte Farao følgende Befaling til Fogederne over Folket og dets Opsynsmænd:
The same day Pharaoh enjoined the taskmasters of the people, and their officers, saying,
7 »I skal ikke mere som hidtil give Folket Halm til Teglarbejdet; de skal selv gaa ud og sanke Halm;
“You shall no longer give the people straw to make brick, as before. Let them go and gather straw for themselves.
8 men alligevel skal I paalægge dem at lave lige saa mange Teglsten som hidtil, I maa ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og derfor er det, de raaber op og siger: Lad os drage ud og ofre til vor Gud!
The number of the bricks, which they made before, you require from them. You shall not diminish anything of it, for they are idle; therefore they cry, saying, ‘Let us go and sacrifice to our God.’
9 Strengt Arbejde skal de Mennesker have, for at de kan være optaget deraf og ikke af Løgnetale.«
Let heavier work be laid on the men, that they may labor therein; and don’t let them pay any attention to lying words.”
10 Da gik Folkets Fogeder og Opsynsmænd ud og sagde til Folket: »Saaledes siger Farao: Jeg vil ikke mere give eder Halm;
The taskmasters of the people went out, and their officers, and they spoke to the people, saying, “This is what Pharaoh says: ‘I will not give you straw.
11 gaa selv ud og sank eder Halm, hvor I kan finde det, men i eders Arbejde bliver der intet eftergivet!«
Go yourselves, get straw where you can find it, for nothing of your work shall be diminished.’”
12 Da spredte Folket sig over hele Ægypten for at samle Halmstraa.
So the people were scattered abroad throughout all the land of Egypt [Abode of slavery] to gather stubble for straw.
13 Men Fogederne trængte paa og sagde: »I skal Dag for Dag yde fuldt Arbejde, ligesom dengang I fik Halm!«
The taskmasters were urgent saying, “Fulfill your work quota daily, as when there was straw!”
14 Og Israeliternes Opsynsmænd, som Faraos Fogeder havde sat over dem, fik Prygl, og der blev sagt til dem: »Hvorfor stryger I ikke mere det fastsatte Antal Teglsten ligesom før?«
The officers of the children of Israel [God prevails], whom Pharaoh’s taskmasters had set over them, were beaten, and demanded, “Why haven’t you fulfilled your chok ·statute· quote both yesterday and today, in making brick as before?”
15 Da gik Israeliternes Opsynsmænd hen og raabte til Farao: »Hvorfor handler du saaledes med dine Trælle?
Then the officers of the children of Israel [God prevails] came and cried to Pharaoh, saying, “Why do you deal this way with your servants?
16 Dine Trælle faar ingen Halm, og dog siger de til os: Lav Teglsten! Og dine Trælle faar Prygl; du forsynder dig mod dit Folk.«
No straw is given to your servants, and they tell us, ‘Make brick!’ and behold, your servants are beaten; but the fault is in your own people.”
17 Men han svarede: »I er dovne, det er det, I er! Derfor siger I: Lad os rejse ud og ofre til HERREN!
But he said, “You are idle! You are idle! Therefore you say, ‘Let us go and sacrifice to Adonai.’
18 Gaa nu hen og tag fat paa eders Arbejde; I faar ingen Halm, men I skal levere det samme Antal Teglsten!«
Go therefore now, and work, for no straw shall be given to you, yet you shall deliver the same number of bricks!”
19 Israeliternes Opsynsmænd følte sig ilde stedt ved at skulle sige: »Der maa intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe af Teglsten!«
The officers of the children of Israel [God prevails] saw that they were in trouble, when it was said, “You shall not diminish anything from your daily quota of bricks!”
20 Og da de ved deres Bortgang fra Farao traf Moses og Aron, som stod og ventede paa dem,
They met Moses [Drawn out] and Aaron [Light-bringer], who stood in the way, as they came out from Pharaoh:
21 sagde de til dem: »HERREN se til eder og dømme eder, fordi I har vakt Afsky mod os hos Farao og hans Tjenere og lagt dem et Sværd i Haanden til at dræbe os med!«
and they said to them, “May Adonai look at you, and judge, because you have made us a stench to be abhorred in the eyes of Pharaoh, and in the eyes of his servants, to put a sword in their hand to kill us.”
22 Da vendte Moses sig igen til HERREN og sagde: »Herre, hvorfor har du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig?
Moses [Drawn out] teshuvah ·completely returned· to Adonai, and said, “Lord, why have you brought trouble on this people? Why is it that you have sent me?
23 Siden jeg har været hos Farao og talt i dit Navn, har han handlet ilde med dette Folk, og frelst dit Folk har du ikke!«
For since I came to Pharaoh to speak in your name, he has brought trouble on this people; and you have not rescued your people at all.”

< 2 Mosebog 5 >