Apostelenes gerninger 4
1 Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
Nihnik mah kaminawk khaeah lokthuih hoi li naah, qaimanawk, tempul thungah toksah kaminawk hoi Sadusinawk nihcae khaeah angzoh o,
2 da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
patoeh ih kami hnik mah kaminawk to patuk hoi moe, duekhaih thung hoi kangthawk let Jesu kawng to thuih hoi pongah, nihcae loe palungphui o.
3 Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
Nihcae mah patoeh ih kami hnik to naeh o, niduem boeh pongah, nihnik to khawnbang karoek to thongim pakhrak o.
4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev omtrent fem Tusinde.
To tiah oh langlacadoeh, lok thaih pop parai kaminawk mah tanghaih to tawnh o; to naah tang kaminawk sang pangato phak o.
5 Men det skete Dagen derefter, at deres Raadsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
Khawnbang phak naah loe, ukkungnawk, kacoehtanawk hoi ca tarik kaminawk,
6 ligesaa Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
kalen koek qaima Anna, Kaiapha, Johan, Alexander hoi kalen koek qaima ih imthung takoh boih Jerusalem ah amkhueng o.
7 Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: „Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?‟
Nihnik to kaminawk salakah suek o moe, Naa ih sakthaihaih hoiah maw, to tih ai boeh loe mi ih ahmin hoiah maw hae hmuen hae na sak hoi? tiah lok a dueng o.
8 Da sagde Peter, fyldt med den Helligaand, til dem: „I Folkets Raadsherrer og Ældste!
Piter loe Kacai Muithla hoiah koi moe, nihcae khaeah, Nangcae kami ukkungnawk hoi Israel kacoehtanawk,
9 Naar vi i Dag forhøres angaaende en Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredet,
vai hniah tha kahnaem kami maeto nuiah kahoih hmuen sak pongah kawbangah maw ngan a tui, tiah lokdueng han ih nang kawk o nahaeloe;
10 da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne staar rask her for eders Øjne.
nangcae hoi Israel kaminawk boih mah, hae hmuen hae panoek o ah, thinglam pongah na takhing o boeh, toe Sithaw mah duekhaih thung hoiah pathawk let ih, Nazareth Jesu Kri rang hoiah ni nangcae hma ah angdoe hae kami hae ngan a tui.
11 Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
Hae loe nangcae imsah kaminawk mah na pahnawt o sut ih thlung ah oh, to thlung loe kahoih koek im takii ih thlung ah angcoeng boeh.
12 Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.‟
Kalah pahlonghaih roe om ai: van tlim ah kaom kaminawk thungah aicae pahlong thaih ahmin kalah tidoeh om ai, tiah a naa.
13 Men da de saa Peters og Johannes's Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.
Piter hoi Johan loe ca amtuk ai kami, kami rumram ni, tito nihcae mah panoek o moe, nihnik ih misahoihaih to hnuk o naah, nihcae loe dawnrai o; toe nihcae mah hae kami hnik loe Jesu hoi nawnto kaom kami ni, tito panoek o.
14 Og da de saa Manden, som var helbredet, staa hos dem, havde de intet at sige derimod.
Nihnik hoi nawnto angdoe ngantui kami to doeh a hnuk o, toe anih hanah loe kawbangah doeh naa o ai.
15 Men de bøde dem at træde ud fra Raadet og raadførte sig med hverandre og sagde:
Toe nihnik to lokcaekhaih ahmuen hoiah tacawtsak pacoengah, angmacae hoi angmacae lok angdueng o,
16 „Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er aabenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.
hae kami hnik hae kawbangmaw a sak o han? Nihnik mah sak ih dawnrai hmuen loe Jerusalem ah kaom kaminawk boih mah hnuk o boeh, to pongah aicae mah aek thai mak ai boeh.
17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn.‟
Kaminawk salakah amthang let han ai hoi hae kami ih ahmin hoiah mi khaeah doeh lok a thuih hoi han ai ah, nihnik to pazih si, tiah a thuih o.
18 Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.
To pongah nihnik to a kawk o moe, Jesu ih ahmin hoiah patuk moe, lok roe thuih han ai ah lokthuih pae o.
19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: „Dømmer selv, om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
Piter hoi Johan mah nihcae khaeah, Sithaw mikhnuk ah Sithaw ih lok tahngaih pongah nangcae ih lok tahngaih han hoih kue maw, hoih kue ai tito nangmacae mah lok takroek oh.
20 Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt.‟
Kaihnik loe ka hnuk hoi moe, ka thaih hoi ih hmuen to thui ai ah kaom hoi thai ai, tiah a naa hoi.
21 Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.
To tiah a sak hoi ih hmuen pongah, kaminawk boih mah Sithaw ih ahmin to pakoeh o pongah, nihnik to danpaek o thai ai, to pongah nihcae mah nihnik to pazih o pacoengah, prawt o let,
22 Thi den Mand, paa hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve Aar gammel.
dawnrai koi kaom ah ngantuisak ih kami loe saning quipalito ranuih ah oh boeh.
23 Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
Nihnik loih hoi pacoengah angmacae ampuinawk khaeah caeh hoi moe, kalen koek qaima hoi kacoehtanawk mah nihnik khaeah thuih ih loknawk to thuih pae hoi boih.
24 Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: „Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
To loknawk to a thaih o naah, poek maeto hoiah Sithaw khaeah, Angraeng, nang loe van, long, tuipui hoi a thungah kaom hmuennawk boih sahkung Sithaw ah na oh, tiah hangh o:
25 du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: „Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Raad?
na tamna David ih pakha hoiah, Tipongah maw Sithaw panoek ai kaminawk loe palungphui o moe, kaminawk mah avang ai hmuennawk to poek o?
26 Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.‟
Long siangpahrangnawk loe angdoet o, ukkungnawk loe nawnto amkhueng o moe, Angraeng hoi Anih ih Kri to misa ah suek o, tiah lok na thuih.
27 Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
Tangtang ni, Herod, Pilat, Gentelnawk hoi Israelnawk mah situi na bawh ih, ciimcai nawkta Jesu to koeh o ai,
28 for at gøre det, som din Haand og dit Raad forud havde bestemt skulde ske.
canghnii hoi lok na takroek tangcae baktih toengah, na koehhaih to a sak o hanah, nihcae loe nawnto amkhueng o.
29 Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
Angraeng, vaihi nihcae mah pazih ih loknawk to poek ah loe, misahoihaih boih hoiah na lok to a thuih o thai hanah, na tamnanawk to abom ah,
30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn.‟
nangmah ih kaciim nawkta Jesu ih ahmin hoiah, ngantuihaih, angmathaih hoi dawnrai hmuennawk sak hanah, na ban to payueng ah, tiah lawk a thuih o.
31 Og da de havde bedet, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
Nihcae mah lawkthuih o naah, nihcae nawnto amkhuenghaih ahmuen to anghuen; nihcae loe Kacai Muithla hoiah koi o boih moe, Sithaw lok to misahoihaih hoiah a thuih o.
32 Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
Tanghaih tawn paroeai kaminawk loe, poekhaih palung maeto ah amhong o: mi mah doeh a tawnh ih hmuen to angmah ih hmuen ah poek o ai; nihcae loe hmuen to nawnto patoh angbomh o boih.
33 Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.
Patoeh ih kaminawk mah kalen thacakhaih hoiah Angraeng Jesu angthawk lethaih hnukung ah ohhaih kawng to taphong o, nihcae nui boih ah kalen parai tahmenhaih to oh.
34 Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
Nihcae thungah kavawt kami mi doeh om ai: long hoi im tawn kaminawk loe long hoi im to zawh o moe, a zawh o ih hmuenmae tho to a sin o,
35 og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.
patoeh kaminawk ih khokkung ah a suek o moe, angaih kaminawk hanah pazet o.
36 Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født paa Kypern,
Cyprus prae ih Levi kami Jose, patoeh ih kaminawk mah loe anih to Barnaba (pathloep ah kaom capa, tiah thuih koehhaih ih ni) tiah kawk o, anih mah,
37 som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.
a tawnh ih long to zawh moe, tangka to patoeh ih kaminawk khokkung ah sinh.
