1 Samuel 8
1 Da Samuel var blevet gammel, satte han sine Sønner til Dommere over Israel;
Samuel mitong naah loe a capa hnik to Israel kaminawk lokcaekkung ah suek.
2 hans førstefødte Søn hed Joel og hans anden Søn Abija; de dømte i Be'ersjeba.
A calu ih ahmin loe Joel; hnetto haih a capa loe Abijah; nihnik loe Beersheba vangpui ah lokcaekkung ah oh hoi.
3 Men hans Sønner vandrede ikke i hans Spor; de lod sig lede af egen Fordel, tog imod Bestikkelse og bøjede Retten.
Toe a caa hnik loe anih caehhaih loklam ah caeh hoi ai; loklam amkhraeng hoi ving moe, phoisa hoi bokhaih hmuenmaenawk to a lak hoi.
4 Da kom alle Israels Ældste sammen og begav sig til Samuel i Rama
To pongah Israel kacoehtanawk boih nawnto amkhueng o pacoengah, Samuel ohhaih Ramah vangpui ah caeh o moe,
5 og sagde til ham: »Se, du er blevet gammel, og dine Sønner vandrer ikke i dit Spor. Sæt derfor en Konge over os til at dømme os, ligesom alle de andre Folk har det!«
anih khaeah, Khenah, nang loe mitong boeh, na caa hnik loe na caehhaih loklam to pazui hoi ai; to pongah kalah prae kaminawk baktih toengah, kaicae zaehoikung siangpahrang maeto na qoi paeh, tiah a naa o.
6 Men det vakte Samuels Mishag, at de sagde: »Giv os en Konge, som kan dømme os!« Og Samuel bad til HERREN.
Toe nihcae mah, Kaicae zaehoikung siangpahrang na qoi paeh, tiah a naa o; to naah Samuel loe poeknawm ai. To pongah Samuel loe Angraeng khaeah lawkthuih.
7 Da sagde HERREN til Samuel: »Ret dig i et og alt efter, hvad Folket siger, thi det er ikke dig, de vrager, men det er mig, de vrager som deres Konge.
Angraeng mah Samuel khaeah, Kaminawk boih mah thuih o ih lok to tahngai ah; nihcae mah nang to pahnawt o ai, nihcae ka uk Kai ni ang pahnawt o.
8 Ganske som de har handlet imod mig, lige siden jeg førte dem ud af Ægypten og indtil denne Dag, idet de forlod mig og dyrkede andre Guder, saaledes handler de ogsaa imod dig.
Izip prae thung hoiah nihcae ka zaehhoih tangsuek nathuem hoi kamtong vaihni ni khoek to a sak o ih tuinuen mah Kai ang pahnawt o moe, kalah sithawnawk ih tok to a sak o; to pongah nang khaeah doeh to tiah sak o.
9 Men ret dig nu efter dem; dog skal du indtrængende advare dem og lade dem vide, hvad Ret den Konge skal have, som skal herske over dem!«
To pongah vaihi nihcae ih lok to tahngai paeh; toe nihcae khaeah acoehaih lok kacakah thui paeh loe, nihcae ukkung siangpahrang loe kawbangmaw toksah tih, tiah panoeksak ah, tiah a naa.
10 Saa forebragte Samuel Folket, som krævede en Konge af ham, alle HERRENS Ord
Samuel mah anih khaeah siangpahrang hnih kaminawk khaeah, Angraeng mah thuih ih loknawk to a thuih pae boih.
11 og sagde: »Denne Ret skal den Konge have, som skal herske over eder: Eders Sønner skal han tage og sætte ved sin Vogn og sine Heste, saa de maa løbe foran hans Vogn,
Anih mah kaminawk khaeah, Nangcae ukkung siangpahrang mah, Na capanawk to kawk ueloe, angmah ih hrang lakok hoi hrang angthueng kami ah omsak tih; thoemto kaminawk loe anih ih hrang lakok hoiah anih hmaa ah cawn kami ah om o tih.
12 og sætte dem til Tusindførere og Halvhundredførere og til at pløje og høste for ham og lave hans Krigsredskaber og Vogntøj.
Thoemto kaminawk to kami cumvaito ukkung, quipangato ukkung ah suem ueloe, anih ih laikok to atok pae o tih; cang aat pae o ueloe, misatukhaih hmuennawk hoi hrang lakoknawk to sah pae o tih.
13 Eders Døtre skal han tage til at blande Salver, koge og bage.
Anih mah na canunawk to na la pae ueloe, caaknaek thong kami hoi takaw haek kami ah patoh tih.
14 De bedste af eders Marker, Vingaarde og Oliventræer skal han tage og give sine Folk.
Siangpahrang mah kahoih koek na lawknawk, misur takha hoi olive takhanawk to la ueloe, angmah ih toksah tamnanawk hanah paek tih.
15 Af eders Sæd og Vinhøst skal han tage Tiende og give sine Hofmænd og Tjenere.
Anih mah nang ih anmu hoi misurthaih to hato thungah maeto la ueloe, angmah angraengnawk hoi a toksah tamnanawk hanah paek tih.
16 De bedste af eders Trælle og Trælkvinder, det bedste af eders Hornkvæg og Æsler skal han tage og bruge til sit eget Arbejde.
Anih mah na tamna nongpanawk hoi nongpatanawk, kahoih koek saning kanawk thendoengnawk hoi hrangnawk to la ueloe, angmah ih tok to sahsak tih.
17 Af eders Smaakvæg skal han tage Tiende; og I selv skal blive hans Trælle.
Anih mah nangmah ih hmuen hato thungah maeto na la pae ueloe, nangcae doeh anih ih tamna ah na om o tih.
18 Og naar I da til den Tid klager over eders Konge, som I har valgt eder, saa vil HERREN ikke bønhøre eder!«
To na niah loe nangcae mah na qoih o ih siangpahrang pongah, na hang o tih; to naah na hang o haih lok, Angraeng mah tahngai mak ai, tiah a naa.
19 Folket vilde dog ikke rette sig efter Samuel, men sagde: »Nej, en Konge vil vi have over os,
Toe kaminawk loe Samuel mah thuih ih lok to tahngai han koeh o ai. Nihcae mah, To tih na ai ni! Kaicae ukkung siangpahrang ka koeh o;
20 vi vil have det som alle de andre Folk; vor Konge skal dømme os og drage ud i Spidsen for os og føre vore Krige!«
to tiah ni kaicae doeh prae kalah kaminawk baktiah ka om o toeng tih; siangpahrang mah kaicae hae zaehoi ueloe, misatuk hanah, kaicae hmaa ah caeh tih, tiah a naa o.
21 Da Samuel havde hørt alle Folkets Ord, forebragte han HERREN dem;
Kaminawk mah thuih ih loknawk boih to Samuel mah thaih naah, Angraeng hmaa ah lawkthuih let.
22 og HERREN sagde til Samuel: »Ret dig efter dem og sæt en Konge over dem!« Da sagde Samuel til Israels Mænd: »Gaa hjem, hver til sin By!«
Angraeng mah Samuel khaeah, Nihcae ih lok to tahngai paeh loe, siangpahrang maeto qoi paeh, tiah a naa. To naah Samuel mah Israel kaminawk khaeah, Kaminawk nangmacae ohhaih vangpui ah ahloi o boih lai ah, tiah a naa.
