Salme 88
1 En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
A Song, a psalm of the Korahites. To the leader: according to Mahalath Leannoth. A Maskil of Heman the Ezrahite. O Lord my God, I cry for help in the day-time, in the night my cry is before you;
2 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
let my prayer come into your presence, incline your ear to my cry.
For I am sated with sorrow, my life draws near to Sheol. (Sheol h7585)
4 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
I am counted with those who go down to the pit; without strength am I.
5 løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
My home is among the dead, like the slain that lie in the grave, whom you remember no more cut off as they are from your hand.
6 Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
In the deepest pit you have put me, in shadows deep and dark.
7 Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
Your wrath lies heavy upon me, waves of your anger roll over me. (Selah)
8 Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
You have put my friends far from me, you have made them shun me. I am shut in, and cannot escape,
9 Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
my eyes are wasted with sorrow. I call on you, Lord, every day, spreading my hands out to you.
10 Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
For the dead can you work wonders? Can the shades rise again to praise you? (Selah)
11 Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
Can your kindness be told in the grave, your faithfulness in the tomb?
12 Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
Can your wonders be known in the darkness, or your help in the land of forgetfulness?
13 Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
I cry for help to you, in the morning my prayer comes before you.
14 Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
Why, O Lord, do you spurn me, and hide your face from me?
15 Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
From my youth I am wretched and dying, I am numbed by the terrors I bear.
16 Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
The fires of your wrath have passed over me, your terrors destroy me,
17 De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
surging around me forever, hemming me in altogether.
18 Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
Those who love me you put far from me; the dark is my only friend.
