Salme 77

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

For the leader. On Jeduthun. Of Asaph, a psalm. Loudly will I lift my cry to God, loudly to God, so he hears to me.

2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

In the day of my trouble I seek the Lord; in the night I lift my hands in prayer, refusing all comfort.

3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

When I think of God, I moan; when I muse, my spirit is faint. (Selah)

4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

When you hold my eyes awake, and I am restless and speechless,

5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

I think of the days of old, call to mind distant years.

6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

I commune with my heart in the night, I muse with inquiring spirit.

7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

‘Will the Lord cast us off forever, will he be gracious no more?

8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

Has his love vanished forever? Is his faithfulness utterly gone?

9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

Has God forgotten to be gracious, or in anger withheld his compassion?’ (Selah)

10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

Then I said, ‘This it is that grieves me, that the hand of the Most High has changed.’

11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

I will think of the deeds of the Lord, and remember your wonders of old.

12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

I will muse on all you have wrought, and meditate on your deeds.

13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

Then your way, O God, was majestic: what God was great as our God?

14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

You were a God who did marvels, you did show your power to the world

15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

by your arm you rescued your people, the children of Jacob and Joseph. (Selah)

16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

The waters saw you, O God. The waters saw you and shivered; to their depths they trembled.

17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

Clouds poured torrents of water, thunder rolled in the sky, your arrows sped to and fro.

18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

Loud was the roll of your thunder, lightnings lit up the world. Earth quaked and trembled.

19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

In your way, Lord, through the sea, in your path through the mighty waters, your footsteps were all unseen.

20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.

You did guide your folk like a flock by the hand of Moses and Aaron.