< Salme 75 >

1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; en Psalme af Asaf, en Sang. 2 Vi takke dig, Gud! vi takke, og nær er dit Navn; man fortæller dine underfulde Gerninger. 3 Thi „jeg vil gribe den bestemte Tid, jeg vil dømme med Retfærdighed, 4 Hensmeltede end Jorden og alle dens Beboere, jeg har dog sat dens Piller fast‟. (Sela) 5 Jeg sagde til Daarerne: Værer ikke Daarer! og til de ugudelige: Opløfter ikke Horn! 6 Opløfter ikke eders Horn imod det høje, taler ej med knejsende Nakke! 7 Thi Ophøjelse kommer ikke af Øster eller af Vester, ej heller af Ørken; 8 men Gud er den, som dømmer; han nedtrykker den ene og ophøjer den anden. 9 Thi der er et Bæger i Herrens Haand med skummende Vin; det er fuldt af blandet Vin, og han skænker ud deraf; men Bærmen deraf maa de indsuge og drikke, alle de ugudelige paa Jorden. 10 Og jeg vil forkynde det evindelig; jeg vil lovsynge Jakobs Gud. Og jeg vil afhugge alle de ugudeliges Horn; men den retfærdiges Horn skal ophøjes.

< Salme 75 >