Salme 64

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Načelniku godbe, psalm Davidov. Čuj, o Bog, glas moj, ko premišljujem; strahu sovražnikovega varuj življenje moje.

2 Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.

Skrivaj me skrivnemu naklepu hudobnih, ropotanju njih, ki delajo krivico:

3 Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,

Ki brusijo kakor meč jezik svoj, napenjajo kakor pušico svojo bridko besedo.

4 som skærpe deres Tunge som et Sværd; de skyde deres Pil, det bitre Ord,

S kopjem napadajo poštenjaka iz zakotja; nenadoma ga napadajo s kopjem in se ne bojé.

5 for i Skjul at skyde den retsindige; hastelig skyde de paa ham og frygte ikke.

Potrjujejo si reč hudobno; o skrivanji zank govoré; pravijo: Kdo bi jih videl?

6 De styrke sig i deres onde Handel, de fortælle, hvorledes de ville skjule Snarer; de sige: Hvo kan se dem?

Preiskujejo krivice; oslabeli smo po tem, kar so tako zvito preiskali; tako globoko je osrčje moža in srce.

7 De udtænke Misgerninger, de fuldkomme, hvad de nøje udtænke: Ja, enhvers Inderste og Hjerte er et Dyb.

Ali ko jih bode Bog napadel s kopjem, pušica nagla bodejo njih udarci.

8 Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar.

In storili bodejo, da sè samim jezikom svojim udarijo sebe; razkropljeni se bodejo spustili v beg, kdorkoli jih bode videl.

9 Og de skulle falde for deres Tunges Skyld; hver, som ser paa dem, skal fly langt bort.

Katerikoli pa ljudjé se bojé, oznanjali bodo delo Božje in dejanje njegovo stavili pred óči.

10 Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gerning og forstaa, at det er hans Værk. Den retfærdige skal glædes i Herren og forlade sig paa ham; og alle oprigtige i Hjertet skulle prise sig lykkelige.

Veselil se bode pravični v Gospodu, in pribežal k njemu; ponašali se bodo vsi, ki so pravega srca.