Salme 60

1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

For the leader. On shushan eduth. A michtam of David (for teaching), when he fought with Aram-naharaim and Aram-zobah, and Joab returned and defeated twelve thousand Edomites in the Valley of Salt. O God, you have spurned and broken us, routing us in your wrath – restore us!

2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

You have shaken the land and cleft it; heal its tottering breaches.

3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

You have made your people drink hardship, and given us wine of reeling.

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

You have given those who fear you a banner, a rallying-place from the bow, (Selah)

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

for the rescue of your beloved. Save by your right hand and answer us.

6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

God did solemnly swear: ‘As victor will I divide Shechem, and mete out the valley of Succoth.

7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Mine is Gilead, mine is Manasseh, Ephraim is the defence of my head, Judah my sceptre of rule,

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Moab the pot that I wash in, Edom – I cast my shoe over it, I shout o’er Philistia in triumph.’

9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

O to be brought to the fortified city! O to be led into Edom!

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

Have you not spurned us, O God? You do not march forth with our armies.

11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

Grant us help from the foe, for human help is worthless.

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

With God we shall yet do bravely: he himself will tread down our foes.