Salme 51

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David,

For the leader. A psalm of David, when Nathan the prophet come to him after he had been with Bathsheba. In your kindness, O God, be gracious to me, in your own great pity blot out my transgressions.

2 der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.

Wash me clean of my guilt, make me pure of my sin.

3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.

For well I know my transgressions, my sin is ever before me.

4 To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd;

Against you, only you, have I sinned, and done that which is wrong in your sight: you therefore are just when you speak, and clear when you utter judgment.

5 thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.

See! In guilt was I brought to the birth, and in sin did my mother conceive me.

6 Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer.

It’s the innermost truth you desire, give me therefore true wisdom of heart.

7 Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.

Purge me clean with hyssop, wash me whiter than snow.

8 Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!

Fill me with joy and gladness, let the bones you have broken rejoice.

9 Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.

Hide your face from my sins, and blot out my guilt altogether.

10 Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.

Create me a clean heart, O God, put a new steadfast spirit within me.

11 Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!

Cast me not forth from your presence, withdraw not your holy spirit.

12 Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.

Give me back the joy of your help, with a willing spirit sustain me.

13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!

I will teach your ways to transgressors, and sinners shall turn to you.

14 Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!

Save me from blood, O God, and my tongue shall ring out your faithfulness.

15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.

Open my lips, O Lord, and my mouth shall declare your praise.

16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.

For in sacrifice you have no pleasure, in gifts of burnt-offering no delight.

17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.

The sacrifice pleasing to God is a spirit that is broken; a heart that is crushed, O God, you will not despise.

18 Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.

Do good in your pleasure to Zion, build the walls of Jerusalem.

19 Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.

Then will you welcome the due forms of sacrifice, then on your altars shall bullocks be offered.