Salme 50

1 En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.

(En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.

fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans

3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.

vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

4 Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.

han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

5 „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.

"Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"

6 Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)

Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)

7 Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.

Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

8 Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.

Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.

jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.

thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;

11 Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.

jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.

12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.

Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

13 Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?

Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?

14 Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!

Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.

Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,

Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

17 da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?

når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

18 Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.

Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,

19 Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.

slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.

20 Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.

Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;

21 Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.

det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.

22 Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.

Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

23 Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.

Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.