Salme 40

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.

For the leader. A psalm of David. For the Lord I waited and waited, till, inclining to me, he heard my cry.

2 Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.

From the horrible pit he drew me, up out of the miry clay; he set my feet on a rock, and my steps he made firm.

3 Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.

He put a new song in my mouth, of praise to our God. Many see it, and, filled with awe, put their trust in the Lord.

4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lovsang til vor Gud; mange skulle se og frygte og forlade sig paa Herren.

Happy the person who has put in the Lord their trust, not looking to false gods or turning to idols.

5 Salig den Mand, som sætter sin Tillid til Herren og ikke vender sig til de hovmodige og til dem, som bøje sig til Løgn.

With us you have wrought in rich measure, O Lord our God, your marvels and purposes for us – none may compare with you – were I to declare or to tell them, past counting are they.

6 Herre, min Gud! du har gjort dine underfulde Ting og dine Tanker mangfoldige imod os; ingen kan opregne dem for dig, ellers skulde jeg kundgøre og udsige dem; de ere flere, end man kan tælle dem.

In offerings bloody or bloodless you have no delight, but with open ears you have made me. Burnt-offering and offering for sin are not what you ask.

7 Du har ikke Lyst til Slagtoffer og Madoffer; du har aabnet mig Ørene; du har ikke begæret Brændoffer eller Syndoffer.

Then said I, ‘Here I am, as the roll of the book has enjoined.

8 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen; i Bogens Rulle er det foreskrevet mig.

My delight, O God, is to do your will, and your law is within my heart.’

9 Jeg har Lyst til at gøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.

Well, O Lord, you know that, with lips unrestrained, your righteousness I told in the great congregation,

10 Jeg har bebudet Retfærdighed i en stor Forsamling; se, jeg vil ikke lukke mine Læber; Herre! du ved det.

not hiding it in my heart. I have told of your steadfast help, from the great congregation I hid not your love and your faithfulness.

11 Jeg har ikke skjult din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg har talt om din Trofasthed og din Frelse; jeg har ikke dulgt din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

So do not restrain, Lord, your pity from us. Your love and your faithfulness – ever may they be our shield.

12 Du, Herre! vil ikke holde din Barmhjertighed tilbage fra mig; din Miskundhed og din Sandhed ville altid bevare mig.

For evils that cannot be numbered have compassed me round. My transgressions have followed me up – I can bear it no more. They are more than the hairs of my head, and my heart has forsaken me.

13 Thi Ulykker have omspændt mig, saa der er intet Tal derpaa, mine Misgerninger have grebet mig, og jeg kan ikke se; de ere flere end Haarene paa mit Hoved, og mit Hjerte har forladt mig.

O Lord, be pleased to deliver me, haste to my help, O Lord.

14 Herre! lad det behage dig at udfri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.

May those who are seeking my life be ashamed and confounded together; may those who delight in my hurt be defeated and brought to dishonour.

15 Lad dem til Hobe blues og blive til Skamme, som søge efter mit Liv for at tage det bort; lad dem vige tilbage og forhaanes, som ville mig ondt.

May those who hurrah over me be dumbfounded because of their shame.

16 Lad dem forfærdes over deres egen Skændsel, dem, som sige om mig: Ha, ha!

But may all who seek after you rejoice and be glad in you. May all those eager for your aid, say, ‘Great is the Lord’ evermore.

17 Lad dem frydes og glædes i dig, alle som søge dig; lad dem altid sige: Herren være storlig lovet! dem, som elske din Frelse. Men jeg er elendig og fattig; Herren vil tænke paa mig; du er min Hjælp og den, som udfrier mig; min Gud! tøv ikke.

I am weak and needy, yet the Lord cares for me. You are my help and deliverer; don’t delay, my God.