Salme 33

1 Synger med Fryd, I retfærdige, i Herren! Lovsang sømmer sig for de oprigtige.

Ye iust men, haue fulli ioye in the Lord; presyng togidere bicometh riytful men.

2 Takker Herren med Harpe; og leger for ham paa Psaltre med ti Strenge.

Knouleche ye to the Lord in an harpe; synge ye to hym in a sautre of ten strengis.

3 Synger ham en ny Sang, leger lifligt paa Strengeleg med Frydeklang.

Synge ye to hym a newe song; seie ye wel salm to hym in criyng.

4 Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gerning er trofast.

For the word of the Lord is riytful; and alle hise werkis ben in feithfulnesse.

5 Han elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.

He loueth merci and doom; the erthe is ful of the merci of the Lord.

6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord og al deres Hær ved hans Munds Aande.

Heuenes ben maad stidfast bi the word of the Lord; and `al the vertu of tho bi the spirit of his mouth.

7 Han holder Vandet sammen i Havet som en Dynge; han lægger de dybe Vande i Forraadskamre.

And he gaderith togidere the watris of the see as in a bowge; and settith depe watris in tresours.

8 Al Jorden frygte Herren! alle Verdens Indbyggere bæve for ham!

Al erthe drede the Lord; sotheli alle men enhabitynge the world ben mouyd of hym.

9 Thi han talte, og det skete; han bød, saa stod det der.

For he seide, and thingis weren maad; he comaundide, and thingis weren maad of nouyt.

10 Herren gjorde Hedningernes Raad til intet, han forstyrrede Folkenes Tanker.

The Lord distrieth the counsels of folkis, forsothe he repreueth the thouytis of puplis; and he repreueth the counsels of prynces.

11 Herrens Raad bestaar evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.

But the counsel of the Lord dwellith with outen ende; the thouytis of his herte dwellen in generacioun and into generacioun.

12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.

Blessid is the folk, whose Lord is his God; the puple which he chees into eritage to hym silf.

13 Herren skuede ud fra Himmelen, han saa alle Menneskens Børn.

The Lord bihelde fro heuene; he siy alle the sones of men.

14 Han saa ned fra sit Højsæde til alle Jordens Indbyggere.

Fro his dwellyng place maad redi bifor; he bihelde on alle men, that enhabiten the erthe.

15 Han er den, som danner deres Hjerter til Hobe, som agter paa alle deres Gerninger.

Which made syngulerli the soules of hem; which vndurstondith all the werkis of hem.

16 En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig fries ikke ved stor Kraft.

A kyng is not sauyd bi myche vertu; and a giaunt schal not be sauyd in the mychilnesse of his vertu.

17 Hesten slaar fejl til Frelse og kan ikke redde ved sin store Styrke.

An hors is false to helthe; forsothe he schal not be sauyd in the habundaunce, `ether plentee, of his vertu.

18 Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,

Lo! the iyen of the Lord ben on men dredynge hym; and in hem that hopen on his merci.

19 for at fri deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungersnøden.

That he delyuere her soules fro deth; and feede hem in hungur.

20 Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.

Oure soule suffreth the Lord; for he is oure helpere and defendere.

21 Thi i ham glædes vort Hjerte; thi vi forlade os paa hans hellige Navn.

For oure herte schal be glad in him; and we schulen haue hope in his hooli name.

22 Herre! din Miskundhed være over os, ligesom vi haabe paa dig!

Lord, thi merci be maad on vs; as we hopiden in thee.