< Salme 22 >

1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
“To the chief musician upon Ayeleth-hashachar, a psalm of David.” My God, my God, why hast thou forsaken me? why art thou so far from saving me, and from the words of my loud complaint?
2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
O my God! I call in the day-time, but thou answerest not; and in the night I find no rest.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
But thou art holy, O thou that dwellest amidst the praises of Israel.
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
In thee did our fathers trust: they trusted, and thou didst deliver them.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
Unto thee they cried, and were delivered: in thee they trusted, and were not put to shame.
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
But I am a worm, and not a man, a reproach of men, and despised of people.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
All those who see me laugh me to scorn: they draw open their lips, they shake their head, [saying, ]
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
“Let him throw himself on the Lord, that he may deliver him: he will save him, for he delighteth in him.”
9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
Yea, thou art he that took me from the womb: thou hast been my trust when I hung on my mother's breasts.
10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
Upon thee was I cast from my birth: from my mother's womb art thou my God.
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
Oh be not far from me [now]; for distress is near; for there is none to help.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
Many steers have encompassed me: the strong bulls of Bashan have beset me round.
13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
They have opened wide against me their mouth, [as] a ravenous and roaring lion.
14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
Like water am I poured out, and all my bones are disjointed: my heart is become like wax, it is melted in the midst of my entrails.
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
Like a potsherd is my strength dried up; and my tongue cleaveth to my palate; and into the dust of death hast thou laid me down.
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
For dogs have encompassed me; the assembly of the wicked have enclosed me: like lions [they threaten] my hands and my feet.
17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
I may number all my bones: [while] they stare and look upon me.
18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
They divide my clothes among themselves, and for my garment do they cast lots.
19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
But thou, O Lord, be not far from me: O [thou who art] my strength, hasten to my aid.
20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
Deliver from the sword my life, from the power of the dog my solitary soul.
21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
Save me from the lion's mouth; as thou hast answered me from the horns of the reem.
22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
I will relate thy name unto my brethren: in the midst of the congregation will I praise thee.
23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
Ye that fear the Lord, praise him; all ye the seed of Jacob, glorify him; and be in dread of him, all ye the seed of Israel.
24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
For he hath not despised nor abhorred the affliction of the poor; neither hath he hidden his face from him; but when he cried unto him, he heard.
25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
Of thee shall be my praise in a great assembly: my vows will I pay in the presence of those who fear him.
26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
The meek shall eat and be satisfied; they who seek him shall praise the Lord: may your heart live for ever.
27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
All the ends of the world shall remember and return unto the Lord: and all the families of the nations shall bow themselves down before thee.
28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
For the kingdom is the Lord's, and he governeth the nations.
29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
All they that eat the fat of the earth shall bow themselves down; before him shall bend the knee all that are going down into the dust; for none can keep alive his own soul.
30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
Distant ages shall serve him; there shall be related of the Lord unto future generations.
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
They will come, and will tell his righteousness unto a people yet unborn, that he hath done this.

< Salme 22 >