< Salme 22 >

1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
Unto the end, for the morning protection, a psalm for David. O God my God, look upon me: why hast thou forsaken me? Far from my salvation are the words of my sins.
2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
O my God, I shall cry by day, and thou wilt not hear: and by night, and it shall not be reputed as folly in me.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
But thou dwellest in the holy place, the praise of Israel.
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
In thee have our fathers hoped: they have hoped, and thou hast delivered them.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
They cried to thee, and they were saved: they trusted in thee, and were not confounded.
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
But I am a worm, and no man: the reproach of men, and the outcast of the people.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
All they that saw me have laughed me to scorn: they have spoken with the lips, and wagged the head.
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
He hoped in the Lord, let him deliver him: let him save him, seeing he delighteth in him.
9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
For thou art he that hast drawn me out of the womb: my hope from the breasts of my mother.
10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
I was cast upon thee from the womb. From my mother’s womb thou art my God,
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
Depart not from me. For tribulation is very near: for there is none to help me.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
Many calves have surrounded me: fat bulls have besieged me.
13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
They have opened their mouths against me, as a lion ravening and roaring.
14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
I am poured out like water; and all my bones are scattered. My heart is become like wax melting in the midst of my bowels.
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
My strength is dried up like a potsherd, and my tongue hath cleaved to my jaws: and thou hast brought me down into the dust of death.
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
For many dogs have encompassed me: the council of the malignant hath besieged me. They have dug my hands and feet.
17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
They have numbered all my bones. And they have looked and stared upon me.
18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
They parted my garments amongst them; and upon my vesture they cast lots.
19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
But thou, O Lord, remove not thy help to a distance from me; look towards my defence.
20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
Deliver, O God, my soul from the sword: my only one from the hand of the dog.
21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
Save me from the lion’s mouth; and my lowness from the horns of the unicorns.
22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
I will declare thy name to my brethren: in the midst of the church will I praise thee.
23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
Ye that fear the Lord, praise him: all ye the seed of Jacob, glorify him.
24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
Let all the seed of Israel fear him: because he hath not slighted nor despised the supplication of the poor man. Neither hath he turned away his face from me: and when I cried to him he heard me.
25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
With thee is my praise in a great church: I will pay my vows in the sight of them that fear him.
26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
The poor shall eat and shall be filled: and they shall praise the Lord that seek him: their hearts shall live for ever and ever.
27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
All the ends of the earth shall remember, and shall be converted to the Lord: And all the kindreds of the Gentiles shall adore in his sight.
28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
For the kingdom is the Lord’s; and he shall have dominion over the nations.
29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
All the fat ones of the earth have eaten and have adored: all they that go down to the earth shall fall before him.
30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
And to him my soul shall live: and my seed shall serve him.
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
There shall be declared to the Lord a generation to come: and the heavens shall shew forth his justice to a people that shall be born, which the Lord hath made.

< Salme 22 >