Salme 18
1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
Il dit donc: Je t'aimerai, ô Éternel, qui es ma force!
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
Éternel, mon rocher, ma forteresse et mon libérateur! Mon Dieu, mon rocher où je me réfugie! Mon bouclier, la force qui me délivre, ma haute retraite!
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
Je m'écrie: Loué soit l'Éternel! et je suis délivré de mes ennemis.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Les liens de la mort m'avaient enveloppé, et les torrents de la destruction m'avaient épouvanté;
Les liens du Sépulcre m'entouraient, les pièges de la mort m'avaient surpris; (Sheol h7585)
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
Dans ma détresse, j'invoquai l'Éternel, et je criai à mon Dieu. De son palais, il entendit ma voix, et les cris que je poussais vers lui parvinrent à ses oreilles.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
Alors la terre fut ébranlée et trembla; les fondements des montagnes s'agitèrent et s'ébranlèrent, parce qu'il était courroucé.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
Une fumée montait de ses narines, et de sa bouche un feu dévorant; il en jaillissait des charbons embrasés.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
Il abaissa les cieux et descendit, ayant l'obscurité sous ses pieds.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Il était monté sur un chérubin, et il volait; il était porté sur les ailes du vent.
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
Il fit des ténèbres sa retraite; il mit autour de lui, comme une tente, des eaux ténébreuses, de noirs nuages.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
De la splendeur qui était devant lui, s'échappaient des nuées, avec de la grêle et des charbons de feu.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
Et l'Éternel tonna dans les cieux, le Très-Haut fit retentir sa voix, avec de la grêle et des charbons de feu.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
Il lança ses flèches, et dispersa mes ennemis; il lança des éclairs nombreux, et les mit en déroute.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
Alors le fond des eaux apparut, et les fondements du monde furent mis à découvert, au bruit de ta menace, ô Éternel, au souffle du vent de ta colère.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
Il étendit sa main d'en haut, et me prit; il me tira des grosses eaux.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
Il me délivra de mon ennemi puissant, et de mes adversaires qui étaient plus forts que moi.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
Ils m'avaient surpris au jour de ma calamité; mais l'Éternel fut mon appui.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
Il m'a mis au large, il m'a délivré, parce qu'il a pris son plaisir en moi.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
L'Éternel m'a traité selon ma justice; il m'a rendu selon la pureté de mes mains.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Car j'ai gardé les voies de l'Éternel, et je n'ai point été infidèle à mon Dieu.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
Car toutes ses ordonnances sont devant moi, et je ne m'écarte point de ses statuts.
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
J'ai été intègre avec lui, et je me suis gardé de mon péché.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
Aussi l'Éternel m'a rendu selon ma justice, selon la pureté de mes mains devant ses yeux.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
Avec celui qui est bon, tu es bon; avec l'homme intègre, tu es intègre.
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
Avec celui qui est pur, tu te montres pur; mais avec le pervers, tu agis selon sa perversité.
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
Car c'est toi qui sauves le peuple affligé, et qui abaisses les yeux des superbes.
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
C'est toi qui fais luire ma lampe; c'est l'Éternel mon Dieu qui éclaire mes ténèbres.
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
Car avec toi je fonds sur une troupe; avec mon Dieu je franchis la muraille.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
La voie de Dieu est parfaite; la parole de l'Éternel est éprouvée; il est un bouclier pour tous ceux qui se retirent vers lui.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
Car qui est Dieu, sinon l'Éternel? Et qui est un rocher, sinon notre Dieu?
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
Le Dieu qui me ceint de force, et qui a rendu mon chemin sûr;
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
Qui rend mes pieds semblables à ceux des biches, et me fait tenir sur mes hauteurs;
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
Qui forme mes mains au combat, et mes bras bandent un arc d'airain.
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
Tu m'as donné le bouclier de ton salut; ta droite me soutient, et ta bonté me rend puissant.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Tu élargis le chemin sous mes pas, et mes talons ne chancellent point.
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
Je poursuis mes ennemis; je les atteins, et je ne reviens qu'après les avoir exterminés.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
Je les frappe, et ils ne peuvent se relever; ils tombent sous mes pieds.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
Car tu m'as ceint de force pour le combat, tu fais plier sous moi mes adversaires.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
Tu fais tourner le dos à mes ennemis devant moi; ceux qui me haïssaient, je les détruis.
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
Ils crient, mais il n'y a point de libérateur; ils crient à l'Éternel, mais il ne leur répond pas.
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Je les broie comme la poussière livrée au vent, je les jette au loin comme la boue des rues.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Tu me sauves des dissensions du peuple; tu me mets à la tête des nations; le peuple que je ne connaissais pas m'est assujetti.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Au bruit de mon nom, ils m'obéissent; les fils de l'étranger viennent me flatter.
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
Les fils de l'étranger défaillent, et sortent tremblants de leur retraite.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
L'Éternel est vivant! Et béni soit mon rocher! Que le Dieu de mon salut soit exalté,
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
Le Dieu qui me donne la vengeance, et qui range les peuples sous moi!
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
Toi qui me délivres de mes ennemis, qui m'élèves au-dessus de mes adversaires, qui me délivres de l'homme violent!
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
C'est pourquoi je te louerai, ô Éternel, parmi les nations, et je chanterai à ton nom.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
C'est lui qui délivre magnifiquement son roi, qui fait miséricorde à son Oint, à David et à sa postérité à jamais.
