< Salme 18 >

1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
To the chief Musician, [A Psalm] of David, the servant of the LORD, who spake unto the LORD the words of this song in the day [that] the LORD delivered him from the hand of all his enemies, and from the hand of Saul: And he said, I will love thee, O LORD, my strength.
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
The LORD [is] my rock, and my fortress, and my deliverer; my God, my strength, in whom I will trust; my buckler, and the horn of my salvation, [and] my high tower.
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
I will call upon the LORD, [who is worthy] to be praised: so shall I be saved from mine enemies.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
The sorrows of death compassed me, and the floods of ungodly men made me afraid.
5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
The sorrows of hell compassed me about: the snares of death prevented me. (Sheol h7585)
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
In my distress I called upon the LORD, and cried unto my God: he heard my voice out of his temple, and my cry came before him, [even] into his ears.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
Then the earth shook and trembled; the foundations also of the hills moved and were shaken, because he was wroth.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
There went up a smoke out of his nostrils, and fire out of his mouth devoured: coals were kindled by it.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
He bowed the heavens also, and came down: and darkness [was] under his feet.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
And he rode upon a cherub, and did fly: yea, he did fly upon the wings of the wind.
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
He made darkness his secret place; his pavilion round about him [were] dark waters [and] thick clouds of the skies.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
At the brightness [that was] before him his thick clouds passed, hail [stones] and coals of fire.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
The LORD also thundered in the heavens, and the Highest gave his voice; hail [stones] and coals of fire.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
Yea, he sent out his arrows, and scattered them; and he shot out lightnings, and discomfited them.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
Then the channels of waters were seen, and the foundations of the world were discovered at thy rebuke, O LORD, at the blast of the breath of thy nostrils.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
He sent from above, he took me, he drew me out of many waters.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
He delivered me from my strong enemy, and from them which hated me: for they were too strong for me.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
They prevented me in the day of my calamity: but the LORD was my stay.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
He brought me forth also into a large place; he delivered me, because he delighted in me.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
The LORD rewarded me according to my righteousness; according to the cleanness of my hands hath he recompensed me.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
For I have kept the ways of the LORD, and have not wickedly departed from my God.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
For all his judgments [were] before me, and I did not put away his statutes from me.
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
I was also upright before him, and I kept myself from mine iniquity.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
Therefore hath the LORD recompensed me according to my righteousness, according to the cleanness of my hands in his eyesight.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
With the merciful thou wilt shew thyself merciful; with an upright man thou wilt shew thyself upright;
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
With the pure thou wilt shew thyself pure; and with the froward thou wilt shew thyself froward.
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
For thou wilt save the afflicted people; but wilt bring down high looks.
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
For thou wilt light my candle: the LORD my God will enlighten my darkness.
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
For by thee I have run through a troop; and by my God have I leaped over a wall.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
[As for] God, his way [is] perfect: the word of the LORD is tried: he [is] a buckler to all those that trust in him.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
For who [is] God save the LORD? or who [is] a rock save our God?
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
[It is] God that girdeth me with strength, and maketh my way perfect.
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
He maketh my feet like hinds’ [feet], and setteth me upon my high places.
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
He teacheth my hands to war, so that a bow of steel is broken by mine arms.
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
Thou hast also given me the shield of thy salvation: and thy right hand hath holden me up, and thy gentleness hath made me great.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Thou hast enlarged my steps under me, that my feet did not slip.
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
I have pursued mine enemies, and overtaken them: neither did I turn again till they were consumed.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
I have wounded them that they were not able to rise: they are fallen under my feet.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
For thou hast girded me with strength unto the battle: thou hast subdued under me those that rose up against me.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
Thou hast also given me the necks of mine enemies; that I might destroy them that hate me.
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
They cried, but [there was] none to save [them: even] unto the LORD, but he answered them not.
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Then did I beat them small as the dust before the wind: I did cast them out as the dirt in the streets.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Thou hast delivered me from the strivings of the people; [and] thou hast made me the head of the heathen: a people [whom] I have not known shall serve me.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
As soon as they hear of me, they shall obey me: the strangers shall submit themselves unto me.
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
The strangers shall fade away, and be afraid out of their close places.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
The LORD liveth; and blessed [be] my rock; and let the God of my salvation be exalted.
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
[It is] God that avengeth me, and subdueth the people under me.
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
He delivereth me from mine enemies: yea, thou liftest me up above those that rise up against me: thou hast delivered me from the violent man.
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
Therefore will I give thanks unto thee, O LORD, among the heathen, and sing praises unto thy name.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
Great deliverance giveth he to his king; and sheweth mercy to his anointed, to David, and to his seed for evermore.

< Salme 18 >