Salme 146

1 Min Sjæl! lov Herren!

2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.

3 Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er.

4 Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag.

5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;

6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;

7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.

8 Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.

9 Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.

10 Herren skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!