< Salme 139 >

1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.
For the Chief Musician. A Psalm by David. LORD, you have searched me, and you know me.
2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
You know my sitting down and my rising up. You perceive my thoughts from afar.
3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
You search out my path and my lying down, and are acquainted with all my ways.
4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
For there is not a word on my tongue, but behold, LORD, you know it altogether.
5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
You hem me in behind and before. You laid your hand on me.
6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
This knowledge is beyond me. It’s lofty. I can’t attain it.
7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Where could I go from your Spirit? Or where could I flee from your presence?
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
If I ascend up into heaven, you are there. If I make my bed in Sheol, behold, you are there! (Sheol h7585)
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
If I take the wings of the dawn, and settle in the uttermost parts of the sea,
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
even there your hand will lead me, and your right hand will hold me.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
If I say, “Surely the darkness will overwhelm me. The light around me will be night,”
12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
even the darkness doesn’t hide from you, but the night shines as the day. The darkness is like light to you.
13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
For you formed my inmost being. You knit me together in my mother’s womb.
14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
I will give thanks to you, for I am fearfully and wonderfully made. Your works are wonderful. My soul knows that very well.
15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
My frame wasn’t hidden from you, when I was made in secret, woven together in the depths of the earth.
16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
Your eyes saw my body. In your book they were all written, the days that were ordained for me, when as yet there were none of them.
17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
How precious to me are your thoughts, God! How vast is their sum!
18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
If I would count them, they are more in number than the sand. When I wake up, I am still with you.
19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
If only you, God, would kill the wicked. Get away from me, you bloodthirsty men!
20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
For they speak against you wickedly. Your enemies take your name in vain.
21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
LORD, don’t I hate those who hate you? Am I not grieved with those who rise up against you?
22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
I hate them with perfect hatred. They have become my enemies.
23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
Search me, God, and know my heart. Try me, and know my thoughts.
24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
See if there is any wicked way in me, and lead me in the everlasting way.

< Salme 139 >