< Salme 118 >

1 Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed er evindelig.
Tacker Herranom, ty han är mild, och hans godhet varar evinnerliga.
2 Israel sige: Hans Miskundhed er evindelig.
Nu säge Israel: Hans godhet varar evinnerliga.
3 De af Arons Hus sige: Hans Miskundhed er evindelig.
Nu säge Aarons hus: Hans godhet varar evinnerliga.
4 De, som frygte Herren, sige: Hans Miskundhed er evindelig.
Nu säge de som Herran frukta: Hans godhet varar evinnerliga.
5 I Trængselen kaldte jeg paa Herren; Herren bønhørte mig i det fri.
Uti ångest åkallade jag Herran; och Herren bönhörde mig, och tröste mig.
6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?
Herren är med mig, derföre fruktar jag mig intet; hvad kunna menniskor göra mig?
7 Herren er med mig, han er min Hjælper; og jeg skal se min Glæde paa mine Avindsmænd.
Herren är med mig, till att hjelpa mig; och jag vill lust se på mina fiendar.
8 Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker.
Det är godt att förtrösta på Herran, och icke förlåta sig på menniskor.
9 Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Fyrster.
Det är godt att förtrösta uppå Herran, och icke förlåta sig på Förstar.
10 Alle Hedninger have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
Alle Hedningar belägga mig; men i Herrans Namn vill jag förgöra dem.
11 De have omringet mig, ja, de have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
De kringhvärfva mig på alla sidor; men i Herrans Namn vill jag nederlägga dem.
12 De have omringet mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
De omlägga mig såsom bi, de släcka såsom eld i törne; men i Herrans Namn vill jag förgöra dem.
13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde; men Herren hjalp mig.
Man stöter mig, att jag falla skall; men Herren hjelper mig.
14 Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.
Herren är min magt, och min psalm; och är min salighet.
15 Fryds og Frelses Røst er i de retfærdiges Telte; Herrens højre Haand skaber Kraft.
Man sjunger med glädje om seger uti de rättfärdigas hyddom; Herrans högra hand behåller segren.
16 Herrens højre Haand er ophøjet, Herrens højre Haand skaber Kraft.
Herrans högra hand är upphöjd; Herrans högra hand behåller segren.
17 Jeg skal ikke dø, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gerninger.
Jag skall icke dö, utan lefva, och förkunna Herrans gerningar.
18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke hen i Døden.
Herren näpser mig väl; men han gifver mig icke dödenom.
19 Lader Retfærdigheds Porte op for mig, jeg vil gaa ind ad dem, jeg vil takke Herren.
Upplåter mig rättfärdighetenes portar, att jag må der ingå, och tacka Herranom.
20 Denne er Herrens Port, de retfærdige skulle gaa ind ad den.
Det är Herrans port, de rättfärdige skola der ingå.
21 Jeg vil takke dig; thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.
Jag tackar dig, att du näpste mig, och halp mig.
22 Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesten.
Den stenen, som byggningsmännerna förkastade, är till en hörnsten vorden.
23 Af Herren er dette sket, det er underligt for vore Øjne.
Det är skedt af Herranom, och är ett under för vår ögon.
24 Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!
Detta är den dagen, den Herren gör; låt oss på honom fröjdas och glädjas.
25 Kære Herre! frels dog; kære Herre! lad det dog lykkes.
O! Herre, hjelp; o! Herre, låt väl gå.
26 Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn; vi velsigne eder fra Herrens Hus.
Lofvad vare den som kommer i Herrans Namn; vi välsigne eder, som af Herrans hus ären.
27 Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Højtidsofferet med Reb, indtil det bringes til Alterets Horn.
Herren är Gud, den oss upplyser; pryder högtidena med löf, allt intill hornen på altaret.
28 Du er min Gud, og jeg vil takke dig; min Gud, jeg vil ophøje dig.
Du äst min Gud, och jag tackar dig; min Gud, jag vill prisa dig.
29 Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig.
Tacker Herranom, ty han är mild, och hans godhet varar evinnerliga.

< Salme 118 >