< Salme 105 >

1 Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
Give ye thanks unto Jehovah, call upon his name; make known his acts among the peoples.
2 Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
Sing unto him, sing psalms unto him; meditate upon all his wondrous works.
3 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
Glory ye in his holy name: let the heart of them rejoice that seek Jehovah.
4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
Seek Jehovah and his strength, seek his face continually;
5 Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
Remember his wondrous works which he hath done, his miracles and the judgments of his mouth:
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
Ye seed of Abraham his servant, ye sons of Jacob, his chosen ones.
7 Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
He, Jehovah, is our God; his judgments are in all the earth.
8 Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
He is ever mindful of his covenant, — the word which he commanded to a thousand generations, —
9 som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
Which he made with Abraham, and of his oath unto Isaac;
10 hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
And he confirmed it unto Jacob for a statute, unto Israel for an everlasting covenant,
11 sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
Saying, Unto thee will I give the land of Canaan, the lot of your inheritance;
12 der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
When they were a few men in number, of small account, and strangers in it.
13 og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
And they went from nation to nation, from one kingdom to another people.
14 Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
He suffered no man to oppress them, and reproved kings for their sakes,
15 „Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
[Saying, ] Touch not mine anointed ones, and do my prophets no harm.
16 Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
And he called for a famine upon the land; he broke the whole staff of bread.
17 Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
He sent a man before them: Joseph was sold for a bondman.
18 De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
They afflicted his feet with fetters; his soul came into irons;
19 indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
Until the time when what he said came about: the word of Jehovah tried him.
20 Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
The king sent and loosed him — the ruler of peoples — and let him go free.
21 Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
He made him lord of his house, and ruler over all his possessions:
22 at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
To bind his princes at his pleasure, and teach his elders wisdom.
23 Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
And Israel came into Egypt, and Jacob sojourned in the land of Ham.
24 Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
And he made his people exceeding fruitful, and made them mightier than their oppressors.
25 Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
He turned their heart to hate his people, to deal subtilly with his servants.
26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
He sent Moses his servant, [and] Aaron whom he had chosen:
27 De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
They set his signs among them, and miracles in the land of Ham.
28 Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
He sent darkness, and made it dark; and they rebelled not against his word.
29 Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
He turned their waters into blood, and caused their fish to die.
30 Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
Their land swarmed with frogs, — in the chambers of their kings.
31 Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
He spoke, and there came dog-flies, [and] gnats in all their borders.
32 Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
He gave them hail for rain, [and] flaming fire in their land;
33 Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
And he smote their vines and their fig-trees, and broke the trees of their borders.
34 Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
He spoke, and the locust came, and the cankerworm, even without number;
35 Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
And they devoured every herb in their land, and ate up the fruit of their ground.
36 Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
And he smote every firstborn in their land, the firstfruits of all their vigour.
37 Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
And he brought them forth with silver and gold; and there was not one feeble among their tribes.
38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
Egypt rejoiced at their departure; for the fear of them had fallen upon them.
39 Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
He spread a cloud for a covering, and fire to give light in the night.
40 De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
They asked, and he brought quails, and satisfied them with the bread of heaven.
41 Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
He opened the rock, and waters gushed forth; they ran in the dry places [like] a river.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
For he remembered his holy word, [and] Abraham his servant;
43 Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
And he brought forth his people with gladness, his chosen with rejoicing;
44 Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
And he gave them the lands of the nations, and they took possession of the labour of the peoples:
45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
That they might keep his statutes, and observe his laws. Hallelujah!

< Salme 105 >