Salme 102

1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

The preier of a pore man, whanne he was angwishid, and schedde out his speche bifore the Lord. Lord, here thou my preier; and my crie come to thee.

2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.

Turne not awei thi face fro me; in what euere dai Y am troblid, bowe doun thin eere to me. In what euere day Y schal inwardli clepe thee; here thou me swiftli.

3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!

For my daies han failid as smoke; and my boonus han dried vp as critouns.

4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.

I am smytun as hei, and myn herte dried vp; for Y haue foryete to eete my breed.

5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.

Of the vois of my weilyng; my boon cleuede to my fleische.

6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.

I am maad lijk a pellican of wildirnesse; Y am maad as a niyt crowe in an hous.

7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.

I wakide; and Y am maad as a solitarie sparowe in the roof.

8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.

Al dai myn enemyes dispisiden me; and thei that preisiden me sworen ayens me.

9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.

For Y eet aschis as breed; and Y meddlide my drinke with weping.

10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad

Fro the face of the ire of thin indignacioun; for thou reisinge me hast hurtlid me doun.

11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.

Mi daies boweden awei as a schadewe; and Y wexede drie as hei.

12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

But, Lord, thou dwellist with outen ende; and thi memorial in generacioun and in to generacioun.

13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

Lord, thou risinge vp schalt haue merci on Sion; for the tyme `to haue merci therof cometh, for the tyme cometh.

14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.

For the stones therof plesiden thi seruauntis; and thei schulen haue merci on the lond therof.

15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.

And, Lord, hethen men schulen drede thi name; and alle kingis of erthe schulen drede thi glori.

16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;

For the Lord hath bildid Sion; and he schal be seen in his glorie.

17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.

He bihelde on the preier of meke men; and he dispiside not the preier of hem.

18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.

Be these thingis writun in an othere generacioun; and the puple that schal be maad schal preise the Lord.

19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.

For he bihelde fro his hiye hooli place; the Lord lokide fro heuene in to erthe.

20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden

For to here the weilingis of feterid men; and for to vnbynde the sones of slayn men.

21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,

That thei telle in Sion the name of the Lord; and his preising in Jerusalem.

22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,

In gaderinge togidere puplis in to oon; and kingis, that thei serue the Lord.

23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.

It answeride to hym in the weie of his vertu; Telle thou to me the fewnesse of my daies.

24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.

Ayenclepe thou not me in the myddil of my daies; thi yeris ben in generacioun and in to generacioun.

25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

Lord, thou foundidist the erthe in the bigynnyng; and heuenes ben the werkis of thin hondis.

26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.

Tho schulen perische, but thou dwellist perfitli; and alle schulen wexe eelde as a clooth. And thou schalt chaunge hem as an hiling, and tho schulen be chaungid;

27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.

but thou art the same thi silf, and thi yeeris schulen not faile.

28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.

The sones of thi seruauntis schulen dwelle; and the seed of hem schal be dressid in to the world.