Ordsprogene 6
1 Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
My son, if thou be surety for thy friend, thou hast engaged fast thy hand to a stranger.
2 har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
Thou art ensnared with the words of thy mouth, and caught with thy own words.
3 Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
Do therefore, my son, what I say, and deliver thyself: because thou art fallen into the hand of thy neighbour. Run about, make haste, stir up thy friend:
4 Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
Give not sleep to thy eyes, neither let thy eyelids slumber.
5 Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
Deliver thyself as a doe from the hand, and as a bird from the hand of the fowler.
6 Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
Go to the ant, O sluggard, and consider her ways, and learn wisdom:
7 Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
Which, although she hath no guide, nor master, nor captain,
8 bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
Provideth her meat for herself in the summer, and gathereth her food in the harvest.
9 Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
How long wilt thou sleep, O sluggard? when wilt thou rise out of thy sleep?
10 Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
Thou wilt sleep a little, thou wilt slumber a little, thou wilt fold thy hands a little to sleep:
11 Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
And want shall come upon thee, as a traveller, and poverty as a man armed. But if thou be diligent, thy harvest shall come as a fountain, and want shall flee far from thee.
12 Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
A man that is an apostate, an unprofitable man, walketh with a perverse mouth,
13 den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
He winketh with the eyes, presseth with the foot, speaketh with the finger.
14 den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
With a wicked heart he deviseth evil, and at all times he soweth discord.
15 Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
To such a one his destruction shall presently come, and he shall suddenly be destroyed, and shall no longer have any remedy.
16 Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
Six things there are, which the Lord hateth, and the seventh his soul detesteth:
17 Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
Haughty eyes, a lying tongue, hands that shed innocent blood,
18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
A heart that deviseth wicked plots, feet that are swift to run into mischief,
19 den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
A deceitful witness that uttereth lies, and him that soweth discord among brethren.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
My son, beep the commandments of thy father, and forsake not the law of thy mother.
21 Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
Bind them in thy heart continually, and put them about thy neck.
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
When thou walkest, let them go with thee: when thou sleepest, let them keep thee; and when thou awakest, talk with them.
23 Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
Because the commandment is a lamp, and the law a light, and reproofs of instruction are the way of life:
24 at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
That they may keep thee from the evil woman, and from the flattering tongue of the stranger.
25 Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
Let not thy heart covet her beauty, be not caught with her winks:
26 Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
For the price of a harlot is scarce one loaf: but the woman catcheth the precious soul of a man.
27 Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
Can a man hide fire in his bosom, and his garments not burn?
28 Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
Or can he walk upon hot coals, and his feet not be burnt?
29 Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
So he that goeth in to his neighbour’s wife, shall not be clean when he shall touch her.
30 Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
The fault is not so great when a man hath stolen: for he stealeth to fill his hungry soul:
31 men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
And if he be taken he shall restore sevenfold, and shall give up all the substance of his house.
32 Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
But he that is an adulterer, for the folly of his heart shall destroy his own soul:
33 Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
He gathereth to himself shame and dishonour, and his reproach shall not be blotted out:
34 Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
Because the jealousy and rage of the husband will not spare in the day of revenge,
35 han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
Nor will he yield to any man’s prayers, nor will he accept for satisfaction ever so many gifts.
