< Ordsprogene 21 >

1 Kongens Hjerte i Herrens Haand er Vandbække; til alt det, han vil, bøjer han det.
Sicut divisiones aquarum, ita cor regis in manu Domini: quocumque voluerit, inclinabit illud.
2 Alle en Mands Veje ere rette for hans egne Øjne; men Herren vejer Hjerter.
Omnis via viri recta sibi videtur: appendit autem corda Dominus.
3 At øve Retfærdighed og Ret er Herren kærere end Offer.
Facere misericordiam et iudicium, magis placet Domino quam victimæ.
4 Øjnenes Hovmod og Hjertets Stolthed, de ugudeliges Lampe, er Synd.
Exaltatio oculorum est dilatatio cordis: lucerna impiorum peccatum.
5 Den flittiges Tanker bringe kun Overflod, men den ilfærdiges bringe det kun til Mangel.
Cogitationes robusti semper in abundantia: omnis autem piger semper in egestate est.
6 At arbejde paa at samle Liggendefæ ved en falsk Tunge er Dunst, som bortvejres hos dem, som søge Døden.
Qui congregat thesauros lingua mendacii, vanus et excors est, et impingetur ad laqueos mortis.
7 De ugudeliges Ødelæggelse river dem bort; thi de have vægret sig ved at gøre Ret.
Rapinæ impiorum detrahent eos, quia noluerunt facere iudicium.
8 En skyldbetynget Mand gaar Krogveje; men den renes Gerning er ligefrem.
Perversa via viri, aliena est: qui autem mundus est, rectum opus eius.
9 Det er bedre at bo i et Hjørne paa Taget end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
Melius est sedere in angulo domatis, quam cum muliere litigiosa, et in domo communi.
10 Den ugudeliges Sjæl har Lyst til det onde; hans Ven finder ikke Naade for hans Øjne.
Anima impii desiderat malum, non miserebitur proximo suo.
11 Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver den uerfarne viis, og naar man belærer den vise, skal han modtage Kundskab.
Mulctato pestilente sapientior erit parvulus: et si sectetur sapientem, sumet scientiam.
12 Den retfærdige agter paa den ugudeliges Hus, naar det styrter de ugudelige i Ulykke.
Excogitat iustus de domo impii, ut detrahat impios a malo.
13 Hvo som stopper sit Øre for den ringes Raab, han, ja, han skal raabe og ikke bønhøres.
Qui obturat aurem suam ad clamorem pauperis, et ipse clamabit, et non exaudietur.
14 En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skænk i Smug stiller heftig Fortørnelse.
Munus absconditum extinguit iras: et donum in sinu indignationem maximam.
15 Det bliver den retfærdige en Glæde at have gjort Ret; men der er Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
Gaudium iusto est facere iudicium: et pavor operantibus iniquitatem.
16 Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vej, skal hvile i Dødningers Forsamling.
Vir, qui erraverit a via doctrinæ, in cœtu gigantum commorabitur.
17 Den, som elsker Glæde, skal have Mangel; den, som elsker Vin og Olie, skal ikke blive rig.
Qui diligit epulas, in egestate erit: qui amat vinum, et pinguia, non ditabitur.
18 Den ugudelige bliver Løsepenge for den retfærdige og den troløse for de oprigtige.
Pro iusto datur impius: et pro rectis iniquus.
19 Det er bedre at bo i et øde Land end hos en trættekær og arrig Kvinde.
Melius est habitare in terra deserta, quam cum muliere rixosa et iracunda.
20 I den vises Bolig er der kosteligt Liggendefæ og Olie; men et daarligt Menneske opsluger det.
Thesaurus desiderabilis, et oleum in habitaculo iusti: et imprudens homo dissipabit illud.
21 Hvo der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Liv, Retfærdighed og Ære.
Qui sequitur iustitiam et misericordiam, inveniet vitam, iustitiam, et gloriam.
22 Den vise stormede de vældiges Stad og nedstyrtede dens sikre Værn.
Civitatem fortium ascendit sapiens, et destruxit robur fiduciæ eius.
23 Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.
Qui custodit os suum, et linguam suam, custodit ab angustiis animam suam.
24 Den pralende stolte, hans Navn er Spotter; han handler i Stoltheds Overmod.
Superbus et arrogans vocatur indoctus, qui in ira operatur superbiam.
25 Den lades Begæring dræber ham; thi hans Hænder have vægret sig ved at gøre noget.
Desideria occidunt pigrum: noluerunt enim quidquam manus eius operari:
26 Han begærer og begærer den hele Dag; men den retfærdige giver og holder ikke tilbage.
tota die concupiscit et desiderat: qui autem iustus est, tribuet, et non cessabit.
27 De ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere naar de bringe det med et skændigt Forsæt.
Hostiæ impiorum abominabiles, quia offeruntur ex scelere.
28 Et løgnagtigt Vidne skal omkomme; men en Mand, som hører efter, vil altid kunne tale igen.
Testis mendax peribit: vir obediens loquetur victoriam.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt; men den oprigtige han befæster sin Vej.
Vir impius procaciter obfirmat vultum suum: qui autem rectus est, corrigit viam suam.
30 Der gælder ikke Visdom, ej heller Forstand, ej heller Raad over for Herren.
Non est sapientia, non est prudentia, non est consilium contra Dominum.
31 Hesten beredes til Krigens Dag, men Frelsen hører Herren til.
Equus paratur ad diem belli: Dominus autem salutem tribuit.

< Ordsprogene 21 >