Ordsprogene 14

1 Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.

智慧妇人建立家室； 愚妄妇人亲手拆毁。

2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.

行动正直的，敬畏耶和华； 行事乖僻的，却藐视他。

3 I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.

愚妄人口中骄傲，如杖责打己身； 智慧人的嘴必保守自己。

4 Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.

家里无牛，槽头干净； 土产加多乃凭牛力。

5 Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.

诚实见证人不说谎话； 假见证人吐出谎言。

6 Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.

亵慢人寻智慧，却寻不着； 聪明人易得知识。

7 Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.

到愚昧人面前， 不见他嘴中有知识。

8 Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.

通达人的智慧在乎明白己道； 愚昧人的愚妄乃是诡诈。

9 Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.

愚妄人犯罪，以为戏耍； 正直人互相喜悦。

10 Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.

心中的苦楚，自己知道； 心里的喜乐，外人无干。

11 De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.

奸恶人的房屋必倾倒； 正直人的帐棚必兴盛。

12 Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.

有一条路，人以为正， 至终成为死亡之路。

13 Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.

人在喜笑中，心也忧愁； 快乐至极就生愁苦。

14 Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.

心中背道的，必满得自己的结果； 善人必从自己的行为得以知足。

15 Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.

愚蒙人是话都信； 通达人步步谨慎。

16 Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.

智慧人惧怕，就远离恶事； 愚妄人却狂傲自恃。

17 Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.

轻易发怒的，行事愚妄； 设立诡计的，被人恨恶。

18 De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.

愚蒙人得愚昧为产业； 通达人得知识为冠冕。

19 De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.

坏人俯伏在善人面前； 恶人俯伏在义人门口。

20 Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.

贫穷人连邻舍也恨他； 富足人朋友最多。

21 Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.

藐视邻舍的，这人有罪； 怜悯贫穷的，这人有福。

22 Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.

谋恶的，岂非走入迷途吗？ 谋善的，必得慈爱和诚实。

23 I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.

诸般勤劳都有益处； 嘴上多言乃致穷乏。

24 De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.

智慧人的财为自己的冠冕； 愚妄人的愚昧终是愚昧。

25 Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.

作真见证的，救人性命； 吐出谎言的，施行诡诈。

26 I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.

敬畏耶和华的，大有倚靠； 他的儿女也有避难所。

27 Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.

敬畏耶和华就是生命的泉源， 可以使人离开死亡的网罗。

28 At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.

帝王荣耀在乎民多； 君王衰败在乎民少。

29 Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.

不轻易发怒的，大有聪明； 性情暴躁的，大显愚妄。

30 Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,

心中安静是肉体的生命； 嫉妒是骨中的朽烂。

31 Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.

欺压贫寒的，是辱没造他的主； 怜悯穷乏的，乃是尊敬主。

32 Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.

恶人在所行的恶上必被推倒； 义人临死，有所投靠。

33 I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.

智慧存在聪明人心中； 愚昧人心里所存的，显而易见。

34 Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel

公义使邦国高举； 罪恶是人民的羞辱。

35 Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.

智慧的臣子蒙王恩惠； 贻羞的仆人遭其震怒。