Ordsprogene 13

1 En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.

2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.

3 Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.

4 Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.

5 Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.

6 Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.

7 Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.

8 En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.

9 De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.

10 Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.

11 Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.

12 Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.

13 Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.

14 Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.

15 En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.

16 Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.

17 Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.

18 Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.

19 Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.

20 Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.

21 Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.

22 Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.

23 Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.

24 Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.

25 Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.