Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
Ko e ngaahi lea fakatātā ʻa Solomone ko e foha ʻo Tevita, ko e tuʻi ʻo ʻIsileli;
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
Ke ʻilo ai ʻae poto mo e akonaki; pea ongoʻi ʻae ngaahi lea ʻoe faʻa ʻilo;
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
Ke maʻu ʻae akonaki ʻoe poto, mo e angatonu, mo e fakamaau, pea mo e fai totonu;
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
Ke foaki ʻae ʻiloʻilo ki he taʻepoto, pea ki he tangata talavou ʻae ʻilo mo e faʻa fakakaukau.
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
ʻE fie fanongo ʻe he tangata poto, pea ʻe tupulekina ai a ʻene poto; pea ʻe maʻu ai ʻe he tangata faʻa ʻilo ʻae ngaahi fakakaukau lelei:
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
Ke ʻiloʻi ʻae lea fakatātā, pea mo hono fakamatala; ʻae ngaahi lea ʻae poto, mo ʻenau ngaahi tala ʻilongataʻa.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
Ko e manavahē kia Sihova ko e kamataʻanga ia ʻoe ʻilo: ka ʻoku fehiʻa ʻae vale ki he poto mo e akonaki.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
ʻE hoku foha, fanongo ki he akonaki ʻa hoʻo tamai, pea ʻoua naʻa ke liʻaki ʻae fekau ʻa hoʻo faʻē:
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Koeʻuhi ʻe hoko ia ko e teunga lelei ki ho ʻulu, mo e kahoa ke tautau ki ho kia.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
ʻE hoku foha, kapau ʻe fakatauveleʻi koe ʻe he kau angahala, ʻoua naʻa ke loto ki ai.
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
Kapau te nau pehē, “Haʻu ke tau ō, ke tau tatali ʻo toitoi ke lilingi ʻae toto, ke tau lama fakafufū taʻehanoʻuhinga ki he taʻehalaia:
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
Ke tau folo moʻui hifo ʻakinautolu ʻo hangē ko e faʻitoka; pea kātoa pe, ʻo hangē ko kinautolu ʻoku ʻalu hifo ki he luo: (Sheol h7585)
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
Te tau ʻilo ai ʻae koloa kehekehe kotoa pē, te tau fakafonu hotau ngaahi fale ʻaki ʻae koloa:
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
Ke tau ʻinasi fakataha pe mo koe; pea te tau kau taha pe ʻi he kato paʻanga:”
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
ʻE hoku foha, ʻoua naʻa ke ʻalu ʻi he hala mo kinautolu; taʻofi ho vaʻe mei honau hala:
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
He ʻoku lele honau vaʻe ki he kovi, ʻonau fakatoʻotoʻo ke lilingi ʻae toto.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
Ko e moʻoni ʻoku tautau taʻeʻaonga ʻae kupenga ʻi he ʻao ʻo ha manupuna.
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
Pea ʻoku nau toitoi ki honau toto ʻonautolu pe; mo nau lama fakafufū ki heʻenau moʻui ʻanautolu pe.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
He ʻoku pehē pe ʻae hala ʻokinautolu ʻoku manumanu ki he koloa; ʻaia ʻoku ne fakaʻosi ʻae moʻui ʻanautolu ʻoku nau maʻu ia.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
ʻOku kalanga ʻituʻa ʻae poto; ʻoku ne hiki hake hono leʻo ʻi he ngaahi hala.
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
ʻOku kalanga ia ʻi he potu lahi ʻoe fakatahaʻanga, mo e ava ʻoe ngaahi matapā: pea ʻi he loto kolo ʻoku ne ʻai mai ʻene lea, ʻo pehē,
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
“ʻAkimoutolu ʻae kau vale, ʻe fēfē hono fuoloa ʻo hoʻomou manako ki he vale? Pea fiefia ʻae kau manuki ʻi heʻenau manuki, mo e fehiʻa ʻae kau vale ki he poto?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Mou tafoki ʻi heʻeku valoki: vakai, te u huaʻi hoku laumālie kiate kimoutolu, te u fakahā ʻeku ngaahi lea kiate kimoutolu.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Koeʻuhi kuo u ui, pea naʻe ʻikai te mou tali; kuo u mafao atu hoku nima, kae ʻikai tokangaʻi ʻe ha taha;
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
Pea kuo mou liʻaki ʻeku akonaki, pea naʻe ʻikai te mou loto ki heʻeku valoki:
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
Ko ia te u kata foki au ʻi hoʻomou malaʻia; te u manuki ʻi he tō mai ʻa hoʻomou manavahē;
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
ʻIo, ʻoka hoko mai hoʻomou manavahē ʻo hangē ko e fakaʻauha, mo hoʻomou malaʻia ʻo hangē ko e ʻahiohio; ʻoka hoko mai ʻae mamahi mo e feinga kiate kimoutolu.
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Pea te nau toki ui kiate au, ka ʻe ʻikai te u tali; te nau kumi toʻotoʻo kiate au, ka ʻe ʻikai te nau ʻilo au:
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
Koeʻuhi naʻa nau fehiʻa ki he ʻilo, pea naʻe ʻikai te nau loto ke manavahē kia Sihova:
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
Naʻe ʻikai te nau maʻu ʻeku ngaahi akonaki, pea naʻa nau manukiʻi ʻa ʻeku valoki kotoa pē.
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
Ko ia te nau kai ai ʻi he fua ʻo ʻenau faianga, pea fakamākona ʻaki ʻenau ngaahi filioʻi pe ʻanautolu.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
He ko e tafoki atu ʻoe taʻepoto te ne tāmateʻi ʻakinautolu, pea ʻe ʻauha ʻae vale ʻi heʻenau fakafiemālie.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
Ka ko ia kotoa pē ʻoku fanongo kiate au ʻe nofo fiemālie pe ia, pea ʻe ʻataʻatā ia mei he manavahē ki he kovi.”
