Nahum 3

1 Ve den blodskyldige Stad, hel fuld af Løgn, af Vold! Rov hører ikke op.

Woe to the bloody city! Full of lies and plunder, without end is the spoil.

2 Knald af Piske og Lyd af Vognhjuls Raslen og Heste i jagende Fart og hoppende Vogne!

Hear the crack of the whip, hear the rattle of wheels. Galloping horses, jolting chariots.

3 Ryttere, som sætte af Sted, og Blinken af Sværd og Lynen af Spyd og en Mængde ihjelslagne og en svar Hob Lig; og der er ingen Ende paa døde Kroppe, man snubler over deres døde Kroppe!

Horsemen charging, swords flashing, spears glittering, a multitude of slain, a heap of bodies, no end to the corpses over which people stumble!

4 Det sker for de store Horerier af Horen, den yndige skønne, en Mesterinde i Trolddom, hun, som solgte Folkefærd ved sine Horerier og Folkeslægter ved sine Trolddomskunster.

‘Because you acted like a whore, bewitching the nations, enticing the peoples,

5 Se, jeg kommer imod dig, siger den Herre Zebaoth, og slaar dit Slæb op over dit Ansigt, og jeg vil lade Folkefærd se din Nøgenhed og Kongeriger din Skam.

I am against you, Nineveh’ the Lord of hosts declares. ‘I will strip your clothes and show the nations your nakedness, and the kingdoms your shame.

6 Og jeg vil kaste vederstyggelige Ting paa dig og gøre dig ringeagtet og sætte dig frem til Skue.

‘I will fling loathsome filth at you, and make you an object of contempt, a spectacle,

7 Og det skal ske, at enhver, som ser dig, skal fly bort fra dig og sige: Ødelagt er Ninive! hvo vil have Medynk med den? hvorfra skal jeg opsøge dig Trøstere?

so that everyone who sees you will flee from you and say: “Nineveh is laid waste, who will mourn for her?”

8 Mon du er bedre end No-Amon, som laa imellem Floderne, og som havde Vand trindt omkring sig, hvis Værn var Hav, hvis Mur var af Hav?

‘Are you any better than Thebes, which stood on the banks of the Nile, with waters around as a rampart, whose wall was the sea of waters?

9 Morianer i Mængde og Ægypter uden Tal, de af Put og Lybia vare din Hjælp.

Her strength was Ethiopia and Egypt. The Libyans were her helpers, and Put with its countless people.

10 Ogsaa denne blev bortført, den maatte gaa i Fangenskab, ogsaa dens spæde Børn bleve knuste paa alle Gadehjørner, og over dens ansete Mænd kastede man Lod, og alle dens Stormænd bleve bundne i Lænker.

Yet she was exiled and made captive. On all corners of the streets her infants were dashed to pieces. Lots were cast for her nobles, all her great ones were bound in chains.

11 Ogsaa du skal blive drukken, være forsvunden; ogsaa du skal søge et Værn imod Fjenden.

‘You too, Nineveh, will be drunk with fear; you too will seek a place of escape from the foe.

12 Alle dine Fæstninger ere som Figentræer med tidligt modne Frugter; rystes de, da falde de i Munden paa den, som vil æde dem.

All your fortresses are fig trees with the first ripe figs; if shaken, they fall into the mouth of the eater!

13 Se, dit Folk er Kvinder i din Midte, dit Lands Porte ere aldeles opladte for dine Fjender; Ild har fortæret dine Portstænger.

Your troops are weak as women before your foes; the gates of your land are wide open; your defenses burned down.

14 Drag dig Vand for Belejring, gør dine Befæstninger stærke; gak i Dyndet, og træd i Leret, tag fat paa Teglovnen!

‘Draw water for the siege, strengthen your forts. Go to the clay pits and tread the clay; take up the brick moulds.

15 Der skal Ild fortære dig, Sværd udrydde dig, det skal fortære dig som Høskrækker; gør dig kun mangfoldig som Høskrækker, gør dig kun mangfoldig som Græshopper!

There the fire will consume you, the sword will cut you down. Multiply like the locust or a swarm of grasshoppers.

16 Du har havt flere Kræmmere end Stjerner paa Himmelen; Høskrækkerne bredte sig ud og fløj bort.

Increase the numbers of your merchants until they are more than the stars of heaven,

17 Dine kronede ere som Græshopper og dine Høvedsmænd som Græshoppesværme, hvilke lægge sig paa Murene, naar Dagen er kold; men naar Solen bryder frem da flyve bort, saa at deres Sted ikke kendes; hvor ere de?

until your watchmen are locusts, and your scribes like grasshoppers, which swarm in the hedges on a cold day; but when the sun rises they fly away, no one knows where.

18 Dine Hyrder ere hensovede, o Assurs Konge! dine ypperlige Mænd ligge i Ro; dit Folk, de ere adspredte paa Bjergene, og der er ingen, som samler dem.

‘King of Assyria: your princes slumber, your nobles sleep! Your people are scattered on the mountains with no one to gather them!

19 Der er ingen Lindring for din Skade, ulægeligt er dit Saar; alle, som høre Tidende om dig, klappe i Hænderne over dig; thi hvem gik ikke din Ondskab bestandigt ud over?

There is no healing for your hurt, your wound is incurable. All who hear of your fate clap their hands in joy, for who has escaped your limitless cruelty?’