< Matthæus 18 >

1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvem er da den største i Himmeriges Rige?‟
At that hour the disciples came to Jesus, and said: Who then is greatest in the kingdom of heaven?
2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem
And Jesus called a little child to him, and placed him in the midst of them,
3 og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
and said: Verily I say to you, Unless you turn and become as little children, you can not enter the kingdom of heaven.
4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.
Whoever, therefore, humbles himself as this little child, is greatest in the kingdom of heaven.
5 Og den, som modtager et eneste saadant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.
And whoever receives one such little child on my account, receives me;
6 Men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.
but whoever ensnares one of these little ones that believe in me, it were better for him that a millstone were hung about his neck, and that he were drowned in the depth of the sea.
7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog, ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!
Alas for the world because of snares! for it is necessary that snares come: but alas for that man by whom the snare comes!
8 Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gaa lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios g166)
If, then, your hand or your foot ensnares you, cut it off, and throw it from you. It is better for you to enter into life lame or maimed, than, having two hands or two feet, to be thrown into the eternal fire. (aiōnios g166)
9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gaa enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna g1067)
And if your eye ensnares you, pull it out, and throw it from you. It is better to enter into life with one eye, than, having two eyes, to be thrown into hell-fire. (Geenna g1067)
10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
Take heed that you despise not one of these little ones: for I say to you, That their angels in heaven do always behold the face of my Father who is in heaven.
11 [Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.]
For the Son of man has come to save that which is lost.
12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Faar, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og gaar ud i Bjergene og leder efter det vildfarende?
What think you? If a man have a hundred sheep, and one of them go astray, does he not leave the ninety-nine, and go into the mountains, and seek for that which has gone astray?
13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.
And if it so be that he find it, verily I say to you, he rejoices over it more than over the ninety-nine that did not go astray.
14 Saaledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse smaa skal fortabes.
Even so, it is not the will of your Father who is in heaven, that one of these little ones should be lost.
15 Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.
And if your brother sin against you, go and tell him of his fault between you and him alone; if he hear you, you have gained your brother.
16 Men hører han dig ikke, da tag endnu en eller to med dig, for at „hver Sag maa staa fast efter to eller tre Vidners Mund.‟
But if he will not hear you, take with you one or two more, that, by the mouth of two or three witnesses, every word may be established.
17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han ogsaa Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.
But if he refuse to hear them, tell it to the church; and if he also refuse to hear the church, let him be to you as a heathen man and a publican.
18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.
Verily, I say to you, my disciples, Whatever you bind on earth, shall be bound in heaven; and whatever you loose on earth, shall be loosed in heaven.
19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
Again, I say to you, that if two of you agree on earth about any thing for which they will ask, it shall be done for them by my Father who is in heaven.
20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.‟
For where there are two or three that have come together for my sake, there I am in the midst of them.
21 Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?‟
Then Peter came to him, and said: Lord, how often shall my brother sin against me, and I forgive him? Till seven times?
22 Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
Jesus said to him: I say to you, Not till seven times, but till seventy times seven.
23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
For this reason, the kingdom of heaven is likened to a king that wished to settle accounts with his servants.
24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.
And when he began to make a settlement, there was brought to him one that owed him ten thou sand talents.
25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.
But as he was not able to pay, his lord commanded him, and his wife, and children, and all that he had, to be sold, and payment to be made.
26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig det alt sammen.
Therefore, the servant fell down and besought him, saying, Have patience with me, Lord, and I will pay you all.
27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.
And the lord of that servant was moved with compassion, and let him go, and forgave him the debt.
28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat paa ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
But that servant went out, and found one of his fellow-servants, who owed him a hundred denarii; and he laid hold of him, and took him by the throat, saying: Pay me what you owe.
29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig.
Then his fellow-servant fell down at his feet, and besought him, saying: Have patience with me, and I will pay you all.
30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.
And he would not; but went and threw him into prison, till he should pay the debt.
31 Da nu hans Medtjenere saa det, som skete, bleve de saare bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
When his fellow-servants saw what was done, they were very sad, and went and made known to their lord all that was done.
32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
Then his lord called him and said to him: Wicked servant! I forgave you all that debt, because you besought me.
33 Burde ikke ogsaa du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.
Ought you not to have had mercy on your fellow-servant, even as I had mercy on you?
34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde faa betalt alt det, han var ham skyldig.
And his lord was angry, and delivered him to the jailers, till he should pay all that was due him.
35 Saaledes skal ogsaa min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.‟
So also will my heavenly Father do to you, if, from your hearts, you forgive not every one his brother’s offenses.

< Matthæus 18 >