Markus 9
1 Og han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft.‟
Pea pehē ʻe ia kiate kinautolu, “Ko e moʻoni ʻoku ou tala atu kiate kimoutolu, ʻOku ai ʻae niʻihi ʻiate kinautolu ʻoku tutuʻu ʻi heni, ʻe ʻikai te nau kamata ʻae mate, kaeʻoua ke nau mamata ki he puleʻanga ʻoe ʻOtua ʻoku hoko mai mo e mālohi.”
2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op paa et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
Pea hili ʻae ʻaho ʻe ono, pea ʻave ʻe Sisu ʻa Pita, mo Semisi, mo Sione, ko kinautolu pe, ʻo ne tataki ʻakinautolu ki he moʻunga māʻolunga: pea naʻe liliu ia ʻi honau ʻao.
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, saa at ingen Blegemand paa Jorden kan gøre Klæder saa hvide.
Pea fetapatapaki hono kofu, ʻo mātuʻaki hinehina ʻo hangē ko e ʻuha hinehina: pea ʻe ʻikai ha tufunga fō tupenu ʻi māmani ʻe faʻa fakahinehina ke pehē.
4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
Pea hā ai kiate kinautolu ʻa ʻIlaisiā mo Mōsese; pea nau alea mo Sisu.
5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: „Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.‟
Pea lea ʻa Pita, ʻo pehē kia Sisu, “ʻEiki, ʻoku lelei ʻetau ʻi heni: pea tuku ke mau ngaohi ha fale ʻe tolu: ke ʻoʻou ʻae taha, pea taha ʻo Mōsese, pea taha ʻo ʻIlaisiā.”
6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
He naʻe ʻikai te ne ʻilo pe ko e hā ʻoku ne leaʻaki; he naʻa nau ilifia lahi.
7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: „Denne er min Søn, den elskede, hører ham!‟
Pea naʻe fakamaluʻaki ʻakinautolu ʻae ʻao: pea ongo mai mei he ʻao ʻae leʻo ʻo pehē, “Ko hoku ʻAlo ʻofaʻanga eni: fanongo kiate ia.”
8 Og pludseligt, da de saa sig om, saa de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
Pea fakafokifā pe, kuo nau fesiosiofaki, pea ʻikai kenau toe ʻilo ha taha, ka ko Sisu pe mo kinautolu.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
Pea ʻi heʻenau ʻalu hifo mei he moʻunga, naʻa ne fekau kiate kinautolu ke ʻoua naʻa nau fakahā ki ha taha ʻae ngaahi meʻa kuo nau mamata ki ai, kaeʻoua ke toetuʻu ʻae Foha ʻoe tangata mei he pekia.
10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstaa fra de døde.
Pea naʻa nau maʻu kiate kinautolu ʻae lea ko ia, ʻonau fefehuʻiʻaki ʻiate kinautolu, “Pe ko e hā hono ʻuhinga ʻoe toetuʻu mei he pekia.”
11 Og de spurgte ham og sagde: „De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?‟
Pea naʻa nau fehuʻi kiate ia, ʻo pehē, “Ko e hā ʻoku pehē ai ʻe he kau tangata tohi, ʻe tomuʻa haʻu ʻa ʻIlaisiā?”
12 Men han sagde til dem: „Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
Pea leaange ʻe ia, ʻo pehē kiate kinautolu, “Ko e moʻoni ʻoku tomuʻa haʻu ʻa ʻIlaisiā, ʻo fakatonutonu ʻae meʻa kotoa pē; pea hangē ko ia kuo tohi ki he Foha ʻoe tangata, ʻe kātaki foki ʻe ia ʻae meʻa lahi, pea manukia ia.”
13 Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.‟
Ka ʻoku ou pehē kiate kimoutolu, “Kuo haʻu moʻoni ʻa ʻIlaisiā, ʻo hangē ko ia kuo tohi, pea kuo nau fai kiate ia ʻenau faʻiteliha.”
14 Og da de kom til Disciplene, saa de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
Pea kuo haʻu ia ki he kau ākonga, pea ne mamata ki he fuʻu kakai ʻoku kāpui ʻakinautolu, mo e kau tangata tohi ʻoku kikihi mo kinautolu.
15 Og straks studsede hele Skaren, da de saa ham, og de løb hen og hilsede ham.
Pea kuo mamata leva ʻae kakai fulipē kiate ia, pea nau ofo lahi, ʻonau feleleʻi mo fetapa kiate ia.
16 Og han spurgte dem: „Hvorom tvistes I med dem?‟
Pea fehuʻi ʻe ia ki he kau tangata tohi, “Ko e hā ʻoku mou fakakikihi ai mo kinautolu?”
17 Og en af Skaren svarede ham: „Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en maalløs Aand.
Pea lea ʻae tokotaha ʻi he kakai, ʻo pehēange kiate ia, “ʻEiki, kuo u ʻomi kiate koe hoku foha, ʻoku ʻiate ia ʻae laumālie noa:
18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fraader og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.‟
Pea ko e potu kotoa pē ʻoku ne puke ai ia, ʻoku ne haʻaki ia; pea koā ia, mo fengaiʻitaki hono nifo, pea ʻoku ne fakaʻaʻau ʻo vaivai: pea ne u lea ki hoʻo kau ākonga ke nau kapusi ia; ka naʻe ʻikai te nau faʻa fai.”
19 Men han svarede dem og sagde: „O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig!‟
Pea lea ia, ʻo pehēange kiate ia, “ʻAe toʻutangata taʻetui! ʻE fēfē hono fuoloa ʻoe tau nonofo? ʻE fēfē hono fuoloa ʻo ʻeku kātaki ʻakimoutolu? ʻOmi ia kiate au.”
20 Og de ledte ham frem til ham; og da han saa ham, sled Aanden straks i ham, og han faldt om paa Jorden og væltede sig og fraadede.
Pea nau ʻomi ia kiate ia; pea kuo mamata ia ki ai, pea haʻaki leva ia ʻe he laumālie; pea tō ia ki he kelekele, mo mokofisi pea Koa [hono ngutu].
21 Og han spurgte hans Fader: „Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?‟ Men han sagde: „Fra Barndommen af;
Pea fehuʻi ia ki heʻene tamai, “Kuo fēfē hono fuoloa talu ʻene hoko eni kiate ia?” Pea pehē ʻe ia, “Talu ʻene tamasiʻi.”
22 og den har ofte kastet ham baade i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formaar noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!‟
Pea kuo liunga lahi ʻae lī ia ki he afi, pea mo e vai, ke tāmateʻi ia: pea kapau te ke faʻa fai ha meʻa, ke ke ʻaloʻofa kiate kimautolu, ʻo tokoni ʻakimautolu.
23 Men Jesus sagde til ham: „Om du formaar! Alle Ting ere mulige for den, som tror.‟
Pea pehēange ʻe Sisu kiate ia, “Kapau ʻoku ke faʻa tui, ʻoku faʻa fai ʻae ngaahi meʻa kotoa pē kiate ia ʻoku tui.”
24 Straks raabte Barnets Fader og sagde med Taarer: „Jeg tror, hjælp min Vantro!‟
Pea tangi loʻimata leva ʻae tamai ʻae tamasiʻi, ʻo ne pehē, “ʻEiki, ʻoku ou tui; ke ke tokoniʻi au telia ʻeku taʻetui.”
25 Men da Jesus saa, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Aand og sagde til den: „Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!‟
Pea ʻi he mamata ʻa Sisu ʻoku feleleʻi mai ʻae kakai ʻo fakataha, pea ne tautea ʻae laumālie ʻuli, ʻo ne pehē kiate ia, “ʻA koe, ko e laumālie noa mo tuli, ʻoku ou fekau kiate koe, haʻu kituʻa ʻiate ia, pea ʻoua naʻa ke toe hū ki ai.”
26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde: „Han er død.‟
Pea tangi [ʻae laumālie], ʻo ne haʻaki ia ʻo lahi, pea haʻu kituʻa: pea naʻe tatau [ʻae tangata ]mo ha taha mate; ko ia ne pehē ai ʻe he tokolahi, “Kuo mate ia.”
27 Men Jesus tog ham ved Haanden og rejste ham op; og han stod op.
Ka naʻe puke ia ʻe Sisu ʻi hono nima, ʻo fokotuʻu ia; pea ne tuʻu hake.
28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?‟
Pea kuo hū ia ki fale, pea fehuʻi fakafufū ʻene kau ākonga kiate ia, “Ko e hā naʻe ʻikai ai te mau faʻa kapusi ia?”
29 Og han sagde til dem: „Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.‟
Pea pehē ʻe ia kiate kinautolu, “ʻOku ʻikai haʻu kituʻa ʻae faʻahinga ni ʻi ha meʻa, kae ʻi he lotu mo e ʻaukai.”
30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
Pea naʻa nau ʻalu mei ai, ʻonau ʻalu ʻi Kāleli; pea naʻe ʻikai loto ia ke ʻilo ia ʻe ha taha.
31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: „Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slaa ham ihjel; og naar han er ihjelslaaet, skal han opstaa tre Dage efter.‟
He naʻe akonakiʻi ʻe ia ʻa ʻene kau ākonga, ʻo ne pehē kiate kinautolu, “E tukuange ʻae Foha ʻoe tangata ki he nima ʻoe kakai, pea te nau fakapoongi ia; pea hili hono fakapoongi, ʻe toetuʻu ia ʻi hono ʻaho tolu.”
32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
Ka naʻe ʻikai te nau ʻilo ʻae lea ko ia, pea naʻa nau manavahē ke fehuʻi kiate ia.
33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: „Hvad var det, I overvejede med hverandre paa Vejen?‟
Pea haʻu ia ki Kapaneume: pea fehuʻi kiate kinautolu ʻi heʻene nofo ʻi he fale, “Ko e hā ia naʻa mou fakakikihi ai ʻakimoutolu ʻi he hala?”
34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre paa Vejen om, hvem der var den største.
Ka naʻa nau fakalongo pē: he naʻa nau fakakikihi ʻi he hala, pe ko hai ʻe lahi hake.
35 Og han satte sig og kaldte paa de tolv og siger til dem: „Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener.‟
Pea nofo hifo ia, ʻo ne ui ʻae toko hongofulu ma toko ua, ʻo pehē ʻe ia kiate kinautolu, “Kapau ʻoku holi ha tangata ke muʻomuʻa, ʻe ki mui ia ʻiate kimoutolu kotoa pē, mo e tamaioʻeiki ʻamoutolu kotoa pē.”
36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
Pea toʻo ʻe ia ha tamasiʻi siʻi ʻo ne tuku ia ki honau haʻohaʻonga: pea kuo fua hake ia ʻi hono nima, pea pehē ʻe ia kiate kinautolu,
37 „Den, som modtager eet af disse smaa Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.‟
“Ko ia ia te ne maʻu ha tamasiʻi pehē ʻi hoku hingoa, ʻoku ne maʻu au: pea ko ia ia te ne maʻu au, ʻoku ʻikai ko au [pe ]ʻoku ne maʻu, ka ko ia ne ne fekau au.”
38 Johannes sagde til ham: „Mester! vi saa en, som ikke følger os, uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.‟
Pea leaange ʻa Sione, ʻo pehē kiate ia, “ʻEiki, naʻa mau mamata ki he tokotaha ʻoku kapusi ʻae kau tēvolo ʻi ho huafa, ka ʻoku ʻikai ke muimui ia kiate kitautolu: pea naʻa mau taʻofi kiate ia, koeʻuhi ʻoku ʻikai muimui kiate kitautolu.”
39 Men Jesus sagde: „Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
Ka naʻe pehē ʻe Sisu, “ʻOua naʻa taʻofi ia: he ʻoku ʻikai ha taha te ne fai ha meʻa mana ʻi hoku huafa, ʻe faʻa lea kovi noa pe kiate au.
40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.
He ko ia ʻoku ʻikai angatuʻu kiate kitautolu, ʻoku kau taha ia mo kitautolu.
41 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
He ko ia ʻe ʻatu kiate kimoutolu ha vai ke inu ʻi hoku huafa, koeʻuhi ʻoku ʻa Kalaisi ʻakimoutolu, ʻoku ou tala moʻoni atu kiate kimoutolu, ʻe ʻikai mole ʻiate ia hono totongi.
42 Og den, som forarger en af disse smaa, som tro, for ham var det bedre, at der laa en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
“Pea ko ia ia ʻe fakahalaʻi ha tokotaha ʻiate kinautolu ni ʻoku siʻi ʻoku tui kiate au, ʻe lelei hake kiate ia ʻo ka ne taupungaʻi ʻaki ia ʻae maka momosi ʻi hono kia, pea lī ia ki he moana.
43 Og dersom din Haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
Pea kapau ʻe fakahalaʻi Koe ʻeho nima, tutuʻu ia: ʻoku lelei kiate Koe ke ke hū ki he moʻui ʻoku ke nima mutu, ʻi hoʻo maʻu ʻae nima ʻe ua, kae ʻalu ki heli, ki he afi ʻe ʻikai ʻaupito faʻa tāmateʻi; (Geenna g1067)
44 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
ʻAia ‘ʻOku ʻikai mate ai honau ʻuanga, pea ʻikai faʻa tāmateʻi ʻae afi.’
45 Og dersom din Fod forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Pea kapau ʻe fakahalaʻi koe ʻeho vaʻe, tutuʻu ia: ʻoku lelei kiate koe ke ke hū ki he moʻui ʻoku ke ketu, ʻi hoʻo maʻu ʻae vaʻe ʻe ua, kae lī koe ki heli, ki he afi ʻe ʻikai ʻaupito faʻa tāmateʻi; (Geenna g1067)
46 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
ʻAia ʻoku ʻikai mate ai honau ʻuanga, pea ʻikai faʻa tāmateʻi ʻae afi.
47 Og dersom dit Øje forarger dig, saa riv det ud; det er bedre for dig at gaa enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Pea kapau ʻe fakahalaʻi Koe ʻeho mata, kapeʻi ia: ʻoku lelei kiate Koe ke ke hū ki he puleʻanga ʻoe ʻOtua mo e mata pe taha, ʻi hoʻo maʻu ʻae mata ʻe ua, kae lī koe ki he afi ʻo heli; (Geenna g1067)
48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
ʻAia ‘ʻoku ʻikai mate ai honau ʻuanga, pea ʻikai faʻa tāmateʻi ʻae afi.’
49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
“He koeʻuhi ʻe fakamāsima taki taha kotoa pē ʻaki ʻae afi, pea ʻe fakamāsima ʻaki ʻae feilaulau kotoa pē ʻae māsima.
50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!‟
“ʻOku lelei ʻae māsima: pea kapau kuo mole ʻi he māsima hono kona, temou [toe ]fakakona fēfeeʻi ia? “Maʻu pe ʻae māsima, kiate kimoutolu, pea mou melino pe ʻakimoutolu.”
