Lukas 18
1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
Lino nakabambila chikozyano chitondezya mbubeelede kunokomba akuti batatyoki myoyo,
2 og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
wati, “Muli limwi dopolo kwakali mubetesi utakwe wakalikuyowa Leza nikuba kulemeka bantu.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
Lino kwakali mukamufu mudolopo eli, wakaliswini kaza kulinguwe, kati, 'Mundigwasizye makani angu asimulanduma'.
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
Lino wakaba achindi chilamfu katalikuyanda kumugasizya, pesi nikwakaba kayindi, wakalyambuuzya alikke wati, “Nikuba ngundilemeka,
5 saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟
pesi mukamufu oyu wandikatazya, ndilamugwasizya kuti ajane lwangunuko kumakani akwe, kwiitila kuti atandisusubiki, kanoswini kandichindila”.
6 Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
Mpawo Mwami wakati, “Muswilizye mbaamba mubetesi oyu siluuni”.
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
Lino muyeeye kuti, Leza takonzyi na kubeteka chabululami kubsale bakwe, ibamulilila sikati amansiku? Ulachedwa na kubkutukila?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟
“Ndamwambila kuti, uyofwambana loko kulingula makani abo. Nikuba obo, nazobweda Mwana mulombe wa Muntu uzojana kakuchili lusyomo na munyika?”
9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
Elyo wakamba mukozyano oyu utobela kuli bamwi bakali kulisyom beni kuti baliluleme, abo bakali kunyansya bamwi,
10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
“Baluumi babili bakaya mun'anda yaLeza kuyookomba- umwi wakali muFalisi oyu umwi kali Simutelo.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
MuFalisi wakayimikila wakomba kaamba zintu ezi atala lyabuumi bwakwe wati, 'Leza, ndilakulumba nkambo kakuti tandili mbuli bamwi pe babbi, bantu bataluleme pe, basibwamu, na bali mbuli Simutelo oyu.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
Ndilalyiimya tubili amviki. Ndilapa chipanzi chakkumi chazintu zyoonse nzindijana'.
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
Pesi Simutelo, kayimvwi kulekule, tewakakonzya pe nikuba kusompya meso akwe kujulu, pesi wakawuma akaango kakwe wati, 'Leza, ndifwide luzyalo, me ndisizibi'.
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
Ndamwambila kuti oyu mwalumi wakajoka kun'anda yakwe kali walulamikwa kwiinda olya mweenzinyina, nkambo kufumbwa muntu ulisumpula uzofwinsigwa, pesi woonse muntu ulijosya ansi uzosumpulwa”.
15 Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
Bantu bakeeta bana banini kulinguwe kuti abaampe, pesi basikwiiya nibakababona bakabaambwiida.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
Pesi Jesu wakabayita kulinguwe wati, “Muzumizye bana banini baze kuindime, alubo mutabakasyim pe. Nkambo bwami bwakujulu mbubwabo.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
Kasimpe ndamwambila, utakonzyi kutambula bwami bwaLeza mbuli mwana munini takwe kuyobunjila”.
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Umwi mwendelezi wakamubuzya wati, “Muyisi mubotu, ngandilachita biyeni kuti ndikajane buumi butamani?” (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
Jesu wakati kulinguwe, “Nkamboonzinundaamba kuti ndilimubotu? Takwe muntu mubotu pe, kunze kwaLeza alikke.
20 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟
Ulizi milawu yaamba kuti utachiti bwaamu, utajeyi, utabbi, utaambi manwa, lemeka uso abanyoko”.
21 Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
Mweendelezi wakati, “Yoonse eyi ndakayilondola kuzwa kandichili mulombe”.
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
Lino Jesu nakamvwa obo, wakati kulinguwe, “Kuli chinti chimwi nchubulide. Weelede kuzya zintu zyoonse nzulaazyo mpawo wabila bachete, elyo uyooba achiybwedo chalubono kujulu mpawo uze unditobele”.
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
Lino mweendelezi oyu nakamvwa makani aya, wakawusa, nkambo wakali alubono lwiingi.
24 Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
Elyo Jesu nakabona kuti wawusa loko wakati, “Nchiyumu loko kuli abo bajisi lubono lwiingi kunjila mubwami bwakujulu!
25 thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
Nkambo chilakonzeka kuti nkamela yiinde mumpuli yansunda kwiinda kuti muntu muvubi anjile mubwami bwaLeza”.
26 Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
Abo ibakamvwa makani aya bakati, “No mwati sa mpali unga uyofutulwa?”
27 Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟
Jesu wakamwambila wati,” Zintu ziyumu kubantu nzyuuba kuliLeza.”
28 Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟
Pita wakati, “Langa twakasiya zintu zyesu zyoonse mpawo twatobela nduwe”.
29 Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
Jesu wakati kulimbabo, “Ndamwambila kasimpe kuti takwe muntu naba umwi wakasiya n'anda yakwe, naba banakazi bakwe, na banike bakwe, na bazyali, na bana nkambo kabwami bwaLeza,
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
Nakamaninsya kubunganizya bali kkumi ababili kulinguw, wakati kulimbabo, “Mulange tuya kuJelusalema, lino zyoonse zintu zyakalembwa abasinsimi atala a Mwana mulombe wa Muntu ziya kuyozuzikizigwa”.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
Nkambo uyopenzegwa mumaboko Bamasi, mpawo bayomuwela, uyojatwa chamasampu, mpawo bakamuswide mate.
33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
Nibayomaninsya kumuuma, bayomujeya, mpawo mubuzuba bwatatu uyobuka lubo.”
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
Takwe nchibakamvwa pe kumakani aya, alubo eli lyakabasita, mpawo takwe nibakamvwisisisya pe zintu ezi zyakali kwaambwa.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
Kwakaba kuti Jesu kaali waamba kusika muJelikko, umwi moofu wakalikkede kumbali aanzila, ulakumbila,
36 Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
mpawo nakamvwa tyanga lyabantu bayabweenda, wakabuzya kuti chakali kuchitika niinzi.
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
Bakamambila kuti, “Ngu Jesu waNazaleta uyabweenda.
38 Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Mpawo mwalumi oyu moofu wakasompezya wati, “Jesu Mwana a Davida, ndifwide luzyalo”.
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Bakali kweenda kumpela bakamwambwiida moofu oyu, bati, “Umuna”. Pesi wakasompezya loko, “Mwana wa Davida, ndifwide luzyalo”.
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
Jesu wakayimikila nji mpawo walayilila kuti mwalumi oyu ayeetwe kuli nguwe. Lino mwalumi oyu moofu nakaba afwiifwi, Jesu wakabuzya wati,
41 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟
“Uyanda kuti ndikuchitilenzi? Wakati, “Mwami ndiyanda kuti ndibone”.
42 Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟
Jesu wakati kulinguwe, “Bona. Lusyomo lwako lwakuponesya”.
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
Mpawo awo wakabona, wamutobela, kalemya Leza. Bantu boonse nibakabona ezi bakalumbayizya Leza.
