Lukas 1
1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
Quoniam quidem multi conati sunt ordinare narrationem, quæ in nobis completæ sunt, rerum:
2 saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
sicut tradiderunt nobis, qui ab initio ipsi viderunt, et ministri fuerunt sermonis:
3 saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
visum est et mihi, assecuto omnia a principio diligenter, ex ordine tibi scribere, optime Theophile,
4 for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
ut cognoscas eorum verborum, de quibus eruditus es, veritatem.
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
Fuit in diebus Herodis, regis Iudææ, sacerdos quidam nomine Zacharias de vice Abia, et uxor illius de filiabus Aaron, et nomen eius Elisabeth.
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
Erant autem iusti ambo ante Deum, incedentes in omnibus mandatis, et iustificationibus Domini sine querela:
7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
Et non erat illis filius eo quod esset Elisabeth sterilis, et ambo processissent in diebus suis.
8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
Factum est autem, cum sacerdotio fungeretur in ordine vicis suæ ante Deum,
9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
secundum consuetudinem sacerdotii, sorte exiit ut incensum poneret, ingressus in templum Domini:
10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
et omnis multitudo populi erat orans foris hora incensi.
11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret.
Apparuit autem illi Angelus Domini, stans a dextris altaris incensi.
12 Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
Et Zacharias turbatus est videns, et timor irruit super eum.
13 Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
Ait autem ad illum Angelus: Ne timeas Zacharia, quoniam exaudita est deprecatio tua: et uxor tua Elisabeth pariet tibi filium, et vocabis nomen eius Ioannem:
14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
et erit gaudium tibi, et exultatio, et multi in nativitate eius gaudebunt:
15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv,
erit enim magnus coram Domino: et vinum, et siceram non bibet, et Spiritu Sancto replebitur adhuc ex utero matris suæ:
16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
et multos filiorum Israel convertet ad Dominum Deum ipsorum:
17 Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.‟
et ipse præcedet ante illum in spiritu, et virtute Eliæ: ut convertat corda patrum in filios, et incredulos ad prudentiam iustorum, parare Domino plebem perfectam.
18 Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.‟
Et dixit Zacharias ad Angelum: Unde hoc sciam? Ego enim sum senex, et uxor mea processit in diebus suis.
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
Et respondens Angelus dixit ei: Ego sum Gabriel, qui asto ante Deum: et missus sum loqui ad te, et hæc tibi evangelizare.
20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.‟
Et ecce eris tacens, et non poteris loqui usque in diem, quo hæc fiant, pro eo quod non credidisti verbis meis, quæ implebuntur in tempore suo.
21 Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
Et erat plebs expectans Zachariam: et mirabantur quod tardaret ipse in templo.
22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
Egressus autem non poterat loqui ad illos, et cognoverunt quod visionem vidisset in templo. Et ipse erat innuens illis, et permansit mutus.
23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
Et factum est, ut impleti sunt dies officii eius abiit in domum suam:
24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde:
post hos autem dies concepit Elisabeth uxor eius, et occultabat se mensibus quinque, dicens:
25 „Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.‟
Quia sic fecit mihi Dominus in diebus, quibus respexit auferre opprobrium meum inter homines.
26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
In mense autem sexto, missus est Angelus Gabriel a Deo in civitatem Galilææ, cui nomen Nazareth,
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
ad Virginem desponsatam viro, cui nomen erat Ioseph, de domo David, et nomen virginis Maria.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!‟
Et ingressus Angelus ad eam dixit: Ave gratia plena: Dominus tecum: Benedicta tu in mulieribus.
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
Quæ cum audisset, turbata est in sermone eius, et cogitabat qualis esset ista salutatio.
30 Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
Et ait Angelus ei: Ne timeas Maria, invenisti enim gratiam apud Deum.
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
Ecce concipies in utero, et paries filium, et vocabis nomen eius IESUM.
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
Hic erit magnus, et Filius Altissimi vocabitur, et dabit illi Dominus Deus sedem David patris eius:
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.‟ (aiōn g165)
et regnabit in domo Iacob in æternum, et regni eius non erit finis. (aiōn g165)
34 Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?‟
Dixit autem Maria ad Angelum: Quomodo fiet istud, quoniam virum non cognosco?
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
Et respondens Angelus dixit ei: Spiritus Sanctus superveniet in te, et virtus Altissimi obumbrabit tibi. Ideoque et quod nascetur ex te Sanctum, vocabitur Filius Dei.
36 Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
Et ecce Elisabeth cognata tua, et ipsa concepit filium in senectute sua: et hic mensis sextus est illi, quæ vocatur sterilis:
37 Thi intet vil være umuligt for Gud.‟
quia non erit impossibile apud Deum omne verbum.
38 Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!‟ Og Engelen skiltes fra hende.
Dixit autem Maria: Ecce ancilla Domini, fiat mihi secundum verbum tuum. Et discessit ab illa Angelus.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
Exurgens autem Maria in diebus illis abiit in montana cum festinatione, in civitatem Iuda:
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
Et intravit in domum Zachariæ, et salutavit Elisabeth.
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
Et factum est, ut audivit salutationem Mariæ Elisabeth, exultavit infans in utero eius, et repleta est Spiritu Sancto Elisabeth:
42 og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
et exclamavit voce magna, et dixit: Benedicta tu inter mulieres, et benedictus fructus ventris tui.
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
Et unde hoc mihi ut veniat mater Domini mei ad me?
44 Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
Ecce enim ut facta est vox salutationis tuæ in auribus meis, exultavit in gaudio infans in utero meo.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.‟
Et beata, quæ credidisti, quoniam perficientur ea, quæ dicta sunt tibi a Domino.
46 Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;
Et ait Maria: Magnificat anima mea Dominum:
47 og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
et exultavit spiritus meus in Deo salutari meo.
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
Quia respexit humilitatem ancillæ suæ: ecce enim ex hoc beatam me dicent omnes generationes.
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
Quia fecit mihi magna qui potens est: et sanctum nomen eius.
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
Et misericordia eius a progenie in progenies timentibus eum.
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
Fecit potentiam in brachio suo: dispersit superbos mente cordis sui.
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
Deposuit potentes de sede, et exaltavit humiles.
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
Esurientes implevit bonis: et divites dimisit inanes.
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
Suscepit Israel puerum suum, recordatus misericordiæ suæ.
Sicut locutus est ad patres nostros, Abraham, et semini eius in sæcula. (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
Mansit autem Maria cum illa quasi mensibus tribus: et reversa est in domum suam.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
Elisabeth autem impletum est tempus pariendi, et peperit filium.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
Et audierunt vicini, et cognati eius quia magnificavit Dominus misericordiam suam cum illa, et congratulabantur ei.
59 Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
Et factum est in die octavo, venerunt circumcidere puerum, et vocabant eum nomine patris sui Zachariam.
60 Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.‟
Et respondens mater eius, dixit: Nequaquam, sed vocabitur Ioannes.
61 Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.‟
Et dixerunt ad illam: Quia nemo est in cognatione tua, qui vocetur hoc nomine.
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
Innuebant autem patri eius, quem vellet vocari eum.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.‟ Og de undrede sig alle.
Et postulans pugillarem scripsit, dicens: Ioannes est nomen eius. Et mirati sunt universi.
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
Apertum est autem illico os eius, et lingua eius, et loquebatur benedicens Deum.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
Et factus est timor super omnes vicinos eorum: et super omnia montana Iudææ divulgabantur omnia verba hæc:
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?‟ Thi Herrens Haand var med ham.
et posuerunt omnes, qui audierant in corde suo, dicentes: Quis, putas, puer iste erit? Etenim manus Domini erat cum illo.
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:
Et Zacharias pater eius repletus est Spiritu Sancto: et prophetavit, dicens:
68 „Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
Benedictus Dominus Deus Israel, quia visitavit, et fecit redemptionem plebis suæ:
69 og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,
Et erexit cornu salutis nobis: in domo David pueri sui.
Sicut locutum est per os sanctorum, qui a sæculo sunt, prophetarum eius: (aiōn g165)
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,
Salutem ex inimicis nostris, et de manu omnium, qui oderunt nos:
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
Ad faciendam misericordiam cum patribus nostris: et memorari testamenti sui sancti.
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
Iusiurandum, quod iuravit ad Abraham patrem nostrum, daturum se nobis:
74 at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
Ut sine timore, de manu inimicorum nostrorum liberati, serviamus illi.
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage.
In sanctitate, et iustitia coram ipso, omnibus diebus nostris.
76 Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,
Et tu puer, propheta Altissimi vocaberis: præibis enim ante faciem Domini parare vias eius:
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
Ad dandam scientiam salutis plebi eius: in remissionem peccatorum eorum:
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
Per viscera misericordiæ Dei nostri: in quibus visitavit nos, oriens ex alto:
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.‟
Illuminare his, qui in tenebris, et in umbra mortis sedent: ad dirigendos pedes nostros in viam pacis.
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.
Puer autem crescebat, et confortabatur spiritu: et erat in desertis usque in diem ostensionis suæ ad Israel.
