Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
ALEPH. Ego vir videns paupertatem meam in virga indignationis eius.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
ALEPH. Me minavit, et adduxit in tenebras, et non in lucem.
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
ALEPH. Tantum in me vertit, et convertit manum suam tota die.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
BETH. Vetustam fecit pellem meam, et carnem meam, contrivit ossa mea.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
BETH. Ædificavit in gyro meo, et circumdedit me felle, et labore.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
BETH. In tenebrosis collocavit me, quasi mortuos sempiternos.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
GHIMEL. Circumædificavit adversum me, ut non egrediar: aggravavit compedem meum.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
GHIMEL. Sed et cum clamavero, et rogavero, exclusit orationem meam.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
GHIMEL. Conclusit vias meas lapidibus quadris, semitas meas subvertit.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
DALETH. Ursus insidians factus est mihi: leo in absconditis.
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
DALETH. Semitas meas subvertit, et confregit me: posuit me desolatam.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
DALETH. Tetendit arcum suum, et posuit me quasi signum ad sagittam.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
HE. Misit in renibus meis filias pharetræ suæ.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
HE. Factus sum in derisum omni populo meo, canticum eorum tota die.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
HE. Replevit me amaritudinibus, inebriavit me absynthio.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
VAU. Et fregit ad numerum dentes meos, cibavit me cinere.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
VAU. Et repulsa est a pace anima mea, oblitus sum bonorum.
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
VAU. Et dixi: Periit finis meus, et spes mea a Domino.
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
ZAIN. Recordare paupertatis, et transgressionis meæ, absinthii, et fellis.
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
ZAIN. Memoria memor ero, et tabescet in me anima mea.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
ZAIN. Hæc recolens in corde meo, ideo sperabo.
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
HETH. Misericordiæ Domini quia non sumus consumpti: quia non defecerunt miserationes eius.
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
HETH. Novi diluculo, multa est fides tua.
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
HETH. Pars mea Dominus, dixit anima mea: propterea expectabo eum.
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
TETH. Bonus est Dominus sperantibus in eum, animæ quærenti illum.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
TETH. Bonum est præstolari cum silentio salutare Dei.
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
TETH. Bonum est viro, cum portaverit iugum ab adolescentia sua.
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
IOD. Sedebit solitarius, et tacebit: quia levavit super se.
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
IOD. Ponet in pulvere os suum, si forte sit spes.
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
IOD. Dabit percutienti se maxillam, saturabitur opprobriis.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
CAPH. Quia non repellet in sempiternum Dominus.
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
CAPH. Quia si abiecit, et miserebitur secundum multitudinem misericordiarum suarum.
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
CAPH. Non enim humiliavit ex corde suo, et abiecit filios hominum,
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
LAMED. Ut conteret sub pedibus suis omnes vinctos terræ,
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
LAMED. Ut declinaret iudicium viri in conspectu vultus Altissimi.
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
LAMED. Ut perverteret hominem in iudicio suo, Dominus ignoravit.
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
MEM. Quis est iste, qui dixit ut fieret, Domino non iubente?
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
MEM. Ex ore Altissimi non egredientur nec mala nec bona?
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
MEM. Quid murmuravit homo vivens, vir pro peccatis suis?
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
NUN. Scrutemur vias nostras, et quæramus, et revertamur ad Dominum.
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
NUN. Levemus corda nostra cum manibus ad Dominum in cælos.
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
NUN. Nos inique egimus, et ad iracundiam provocavimus: idcirco tu inexorabilis es.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
SAMECH. Operuisti in furore, et percussisti nos: occidisti, nec pepercisti.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
SAMECH. Opposuisti nubem tibi, ne transeat oratio.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
SAMECH. Eradicationem, et abiectionem posuisti me in medio populorum.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
PHE. Aperuerunt super nos os suum omnes inimici.
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
PHE. Formido, et laqueus facta est nobis vaticinatio, et contritio.
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
PHE. Divisiones aquarum deduxit oculus meus, in contritione filiæ populi mei.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
AIN. Oculus meus afflictus est, nec tacuit, eo quod non esset requies,
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
AIN. Donec respiceret et videret Dominus de cælis.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
AIN. Oculus meus deprædatus est animam meam in cunctis filiabus urbis meæ.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
SADE. Venatione ceperunt me quasi avem inimici mei gratis.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
SADE. Lapsa est in lacum vita mea, et posuerunt lapidem super me.
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
SADE. Inundaverunt aquæ super caput meum: dixi: Perii.
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
COPH. Invocavi nomen tuum Domine de lacu novissimo.
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
COPH. Vocem meam audisti: ne avertas aurem tuam a singultu meo, et clamoribus.
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
COPH. Appropinquasti in die, quando invocavi te: dixisti: Ne timeas.
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
RES. Iudicasti Domine causam animæ meæ, Redemptor vitæ meæ.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
RES. Vidisti Domine iniquitatem illorum adversum me: iudica iudicium meum.
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
RES. Vidisti omnem furorem, universas cogitationes eorum adversum me.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
SIN. Audisti opprobrium eorum Domine, omnes cogitationes eorum adversum me:
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
SIN. Labia insurgentium mihi; et meditationes eorum adversum me tota die.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
SIN. Sessionem eorum, et resurrectionem eorum vide, ego sum psalmus eorum.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
THAU. Redes eis vicem Domine iuxta opera manuum suarum.
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
THAU. Dabis eis scutum cordis laborem tuum.
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
THAU. Persequeris in furore, et conteres eos sub cælis Domine.
