Job 5

1 Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?

Rufe nur! Giebt's einen, der dir Antwort gäbe? und an wen unter den Heiligen wolltest du dich wenden?

2 Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.

Denn den Thoren mordet sein Unmut, und den Albernen tötet sein Eifern.

3 Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.

Ich habe einen Thoren festgewurzelt gesehen, verwünschte aber plötzlich seine Stätte.

4 Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.

Seinen Kindern bleibt die Hilfe fern; sie müssen sich zertreten lassen im Thor, und keiner errettet sie.

5 Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.

Seine Ernte verzehrt der Hungrige - selbst aus den Dornen holt er sie heraus - und Durstige schnappen nach seinem Gut.

6 Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;

Denn Unheil wächst nicht aus dem Staub hervor, noch sprießt das Elend aus dem Boden:

7 men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.

Nein, der Mensch ist zum Elend geboren, so wie der Flamme Kinder aufwärts fliegen.

8 Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;

Ich aber würde mich an den Allmächtigen wenden und meine Sache Gott vorlegen,

9 til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;

der große Dinge thut, die unerforschlich, und Wunder, die unzählbar sind:

10 ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;

Der der Erde Regen schenkt und Wasser auf die Fluren sendet,

11 for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;

der Niedrige hoch emporhebt, und Trauernde erfahren hohes Heil.

12 ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;

Er vereitelt die Pläne der Listigen, daß ihre Hände nichts Beständiges schaffen.

13 ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;

Er fängt die Klugen in ihrer eignen List, und der Verschlagenen Anschlag überstürzt sich.

14 om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.

Am hellen Tage stoßen sie auf Finsternis und wie zur Nachtzeit tappen sie am Mittag.

15 Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,

So rettet er vom Schwert, aus ihrem Rachen, und aus der Gewalt des Starken den Armen.

16 saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.

So geht dem Schwachen Hoffnung auf, und die Bosheit schließt ihr Maul.

17 Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!

O, glücklich der Mann, den Gott zurechtweist! - so verschmähe nicht die Zucht des Allmächtigen!

18 Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.

Denn er verwundet, doch er verbindet auch; er zerschlägt, und seine Hände heilen.

19 I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.

Aus sechs Nöten errettet er dich, und in sieben trifft dich kein Unheil.

20 I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.

Bei Hungersnot errettet er dich vom Tode und im Kriege von den Streichen des Schwerts.

21 Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.

Vor der Zunge Geißel bist du geborgen, hast nichts zu fürchten, wenn Verheerung naht.

22 Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;

Der Verheerung und der Teuerung kannst du lachen, die wilden Tiere brauchst du nicht zu fürchten.

23 thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.

Denn mit des Feldes Steinen bist du im Bunde, und die wilden Tiere sind mit dir befreundet.

24 Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.

Und so wirst du erfahren, daß wohlbehalten dein Zelt: du musterst deine Behausung und vermissest nichts.

25 Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.

Du wirst erfahren, daß deine Nachkommen zahlreich sind, und deine Sprossen wie das Gras der Flur.

26 Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.

In Vollreife gehst du zum Grabe ein, gleichwie die Garbe hinaufgebracht wird zu ihrer Zeit.

27 Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!

Siehe, das ist's, was wir erforscht, so ist's! Vernimm es und beherzige es wohl!