Job 5

1 Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?

Roep maar: er is niemand, die u antwoord geeft; Tot wien van de heiligen wilt ge u wenden?

2 Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.

Het is dus de wrevel, die den dwaas vermoordt, De gramschap doodt dus den zot.

3 Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.

Ik heb den dwaas wel wortel zien schieten, Maar plotseling verrotte zijn akker;

4 Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.

Zijn kinderen werden van hulp verstoken, Reddeloos vertrapt in de poort;

5 Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.

Wat zij hebben geoogst, eet een hongerige op, En de dorstige rooft en drinkt de melk van hun kudde

6 Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;

Want het kwaad schiet niet op uit het stof, En de rampspoed ontspruit uit de aarde niet:

7 men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.

Maar het is de mens, die zichzelf de rampspoed verwekt, Zoals de vonken naar boven spatten!

8 Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;

Ik, ik wend mij tot God, En leg mijn zaak aan de Godheid voor:

9 til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;

Hij, die grootse en ondoorgrondelijke dingen wrocht En ontelbare wonderen;

10 ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;

Die regen over de aarde zendt, En water over de velden giet;

11 for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;

Die de nederigen op de hoogte verheft, En treurenden het hoogste geluk doet smaken.

12 ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;

Die de plannen der sluwen verijdelt, Zodat hun handen de ontwerpen niet ten uitvoer brengen;

13 ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;

Die de wijzen vangt in hun eigen list, Zodat de toeleg der slimmen mislukt,

14 om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.

En midden op de dag zij op duisternis stuiten, En rondtasten op klaarlichte dag, zoals in de nacht;

15 Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,

Maar die de geplaagden redt uit hun hand, Den arme uit de greep van den sterke:

16 saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.

Zodat er weer hoop voor den zwakke is, En het onrecht de mond sluit.

17 Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!

Gelukkig, gij mens, dien God kastijdt: Versmaad dus de straf van den Almachtige niet!

18 Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.

Want Hij wondt, maar verbindt, Hij kwetst, maar zijn handen genezen.

19 I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.

Uit zes noden zal Hij u redden, En in de zevende treft u geen kwaad:

20 I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.

In hongersnood redt Hij u van de dood, In de oorlog uit de greep van het zwaard;

21 Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.

Gij zijt veilig voor de gesel der tong, Zonder vrees voor het dreigend geweld.

22 Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;

Met geweld en gebrek zult ge lachen, Voor wilde beesten niet vrezen:

23 thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.

Want ge hebt een verbond met de stenen op het veld, En het wild gedierte leeft in vriendschap met u

24 Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.

Dan weet ge, dat uw tent in vrede is, Ge niets vermist, als ge uw woning doorzoekt;

25 Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.

Dan weet ge, dat uw nageslacht talrijk zal zijn, Uw spruiten als het gras op het veld.

26 Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.

Eerst in uw ouderdom daalt ge ten grave, Zoals de schoof wordt binnengehaald, als het tijd is!

27 Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!

Zie, dit hebben we nagespeurd, en zó is het; Luister er naar, en neem het ter harte!