Esajas 39

1 Paa den samme Tid sendte Merodak Baladan, Baladans Søn, Kongen af Babel, Breve og Skænk til Ezekias; thi han havde hørt, at han havde været syg og var bleven karsk.

‌ʻI he kuonga ko ia naʻe ʻave ʻe Melotaki-Palatani ko e foha ʻo Palatani, ko e tuʻi ʻo Papilone, ʻae ngaahi tohi mo e meʻa foaki kia Hesekaia: he kuo ne fanongo naʻe mahaki ia, pea kuo moʻui.

2 Og Ezekias blev glad ved dem og lod dem se Huset med sine dyrebare Sager, Sølvet og Guldet og de vellugtende Urter og den bedste Olie og hele sit Vaabenhus og alt det, som fandtes i hans Skatkammer; der var ingen Ting i hans Hus og i hans hele Rige, som Ezekias jo lod dem se.

Pea naʻe fiefia ai ʻa Hesekaia, pea naʻa ne fakahā ʻae fale ʻo ʻene ngaahi meʻa mahuʻinga, ʻae siliva, mo e koula, mo e ngaahi meʻa namu kakala, mo e lolo mahuʻinga, mo e fale kotoa ʻo ʻene mahafutau, pea mo ia kotoa pē naʻe ʻilo ʻi hono ngaahi tukunga koloa: naʻe ʻikai ha meʻa ʻi hono fale, pe ʻi hono puleʻanga kotoa pē, naʻe taʻefakahā ʻe Hesekaia kiate kinautolu.

3 Da kom Esajas, Profeten, til Kong Ezekias og sagde til ham: Hvad have disse Mænd sagt? og hvorfra ere de komne til dig? Og Ezekias sagde: De ere komne til mig fra et Land langt borte, fra Babel.

Pea naʻe toki haʻu ʻa ʻIsaia ko e palōfita ki he tuʻi ko Hesekaia, pea pehē kiate ia, “Ko e hā ʻae lea ʻae kau tangata ni? Pea naʻa nau haʻu mei fē kiate koe?” Pea pehē ʻe Hesekaia, “Kuo nau haʻu mei he fonua mamaʻo kiate au, ʻio, mei Papilone.

4 Og han sagde: Hvad have de set i dit Hus? Og Ezekias sagde: De have set alt det, som er i mit Hus; der var ingen Ting, som jeg jo lod dem se i mine Skatkamre.

Pea pehē ʻe ia, Ko e hā kuo nau mamata ai ʻi ho fale? Pea pehēange ʻe Hesekaia, “Ko ia kotoa pē ʻi hoku fale kuo nau mamata ki ai: ʻoku ʻikai ha meʻa ʻi heʻeku koloa kuo u taʻefakahā kiate kinautolu.”

5 Da sagde Esajas til Ezekias: Hør den Herre Zebaoths Ord:

Pea naʻe toki pehē ʻe ʻIsaia kia Hesekaia, “Fanongo ki he folofola ʻa Sihova ʻoe ngaahi kautau:

6 Se, de Dage komme, at alt det, som er i dit Hus, og hvad dine Fædre have samlet til Liggendefæ indtil denne Dag, skal føres til Babel; der skal intet blive tilovers, siger Herren.

Vakai, ʻoku pehē ʻe Sihova, ʻE haʻu ʻae ngaahi ʻaho, ʻe fetuku ki Papilone ʻae meʻa kotoa pē ʻoku ʻi ho fale, pea mo ia kuo tānaki ʻe hoʻo ngaahi tamai ʻo aʻu ki he ʻaho ni: ʻe ʻikai ha meʻa ʻe toe.

7 Og af dine Sønner, som nedstamme fra dig, som du skal avle, skulle de tage nogle ud, og de skulle være Kammertjenere i Kongen af Babels Palads.

Pea ko ho ngaahi foha ʻe tupu ʻiate koe, ʻaia te ke fakatupu, te nau ʻave; pea te nau hoko ko e kau talifekau ʻi he fale fakaʻeiʻeiki ʻoe tuʻi ʻo Papilone.”

8 Men Ezekias sagde til Esajas: Det Herrens Ord, som du har talt, er godt; og han sagde: Blot der maa være Fred og Trofasthed i mine Dage!

Pea naʻe toki pehē ʻe Hesekaia kia ʻIsaia, “ʻOku lelei ʻae folofola ʻa Sihova ʻaia kuo ke lea ʻaki.” Pea naʻa ne toe pehē, “Koeʻuhi ʻe ʻi hoku ngaahi ʻaho ʻoʻoku ʻae melino mo e moʻoni.”