1 Mosebog 11
1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.
A bijaše na cijeloj zemlji jedan jezik i jednake rijeèi.
2 Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der.
A kad otidoše od istoka, naðoše ravnicu u zemlji Senarskoj, i naseliše se ondje.
3 Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk.
Pa rekoše meðu sobom: hajde da pravimo ploèe i da ih u vatri peèemo. I bjehu im opeke mjesto kamena i smola zemljana mjesto kreèa.
4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
Poslije rekoše: hajde da sazidamo grad i kulu, kojoj æe vrh biti do neba, da steèemo sebi ime, da se ne bismo rasijali po zemlji.
5 Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
A Gospod siðe da vidi grad i kulu, što zidahu sinovi èovjeèiji.
6 Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.
I reèe Gospod: gle, narod jedan, i jedan jezik u svijeh, i to poèeše raditi, i neæe im smetati ništa da ne urade što su naumili.
7 Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.
Hajde da siðemo, i da im pometemo jezik, da ne razumiju jedan drugoga što govore.
8 Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.
Tako ih Gospod rasu odande po svoj zemlji, te ne sazidaše grada.
9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.
Zato se prozva Vavilon, jer ondje pomete Gospod jezik cijele zemlje, i odande ih rasu Gospod po svoj zemlji.
10 Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden.
Ovo je pleme Simovo: bijaše Simu sto godina, kad rodi Arfaksada, druge godine poslije potopa.
11 Og Sem levede, efter at han havde avlet Arfaksad, fem Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
A rodiv Arfaksada poživje Sim pet stotina godina, raðajuæi sinove i kæeri.
12 Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala.
A Arfaksad poživje trideset i pet godina, i rodi Salu;
13 Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
A rodiv Salu poživje Arfaksad èetiri stotine i tri godine, raðajuæi sinove i kæeri.
14 Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber.
A Sala poživje trideset godina, i rodi Evera;
15 Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
A rodiv Evera poživje Sala èetiri stotine i tri godine, raðajuæi sinove i kæeri.
16 Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg.
A Ever poživje trideset i èetiri godine, i rodi Faleka;
17 Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.
A rodiv Faleka poživje Ever èetiri stotine i trideset godina, raðajuæi sinove i kæeri.
18 Og Peleg levede tredive Aar og avlede Reu.
A Falek poživje trideset godina i rodi Ragava;
19 Og Peleg levede, efter at han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar og avlede Sønner og Døtre.
A rodiv Ragava poživje Falek dvjesta i devet godina, raðajuæi sinove i kæeri.
20 Og Reu levede to og tredive Aar og avlede Serug.
A Ragav poživje trideset i dvije godine i rodi Seruha;
21 Og Reu levede, efter at han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre.
A rodiv Seruha poživje Ragav dvjesta i sedam godina, raðajuæi sinove i kæeri.
22 Og Serug levede tredive Aar og avlede Nakor.
A Seruh poživje trideset godina, i rodi Nahora;
23 Og Serug levede, efter at han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
A rodiv Nahora poživje Seruh dvjesta godina, raðajuæi sinove i kæeri.
24 Og Nakor levede ni og tyve Aar og avlede Thara.
A Nahor poživje dvadeset i devet godina, i rodi Taru;
25 Og Nakor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar og avlede Sønner og Døtre.
A rodiv Taru poživje Nahor sto i devetnaest godina, raðajuæi sinove i kæeri.
26 Og Thara levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nakor og Haran.
A Tara poživje sedamdeset godina, i rodi Avrama, Nahora i Arana.
27 Og disse ere Tharas Slægter. Thara avlede Abram, Nakor og Haran; og Haran avlede Lot.
A ovo je pleme Tarino: Tara rodi Avrama, Nahora i Arana; a Aran rodi Lota.
28 Og Haran døde for Thara sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Kaldæa.
I umrije Aran prije Tare oca svojega na postojbini svojoj, u Uru Haldejskom.
29 Og Abram og Nakor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nakors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.
I oženi se Avram i Nahor, i ženi Avramovoj bješe ime Sara a ženi Nahorovoj ime Melha, kæi Arama oca Melhe i Jeshe.
30 Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn.
A Sara bješe nerotkinja, i ne imaše poroda.
31 Og Thara tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønnekvinde, som var Abrams, hans Søns Hustru, og de droge ud med dem fra Ur i Kaldæa, at drage til det Land Kanaan, og de kom til Haran og boede der.
I uze Tara sina svojega Avrama i Lota sina Aranova, unuka svojega, i Saru snahu svoju, ženu Avrama sina svojega; i poðoše zajedno iz Ura Haldejskoga da idu u zemlju Hanansku, i doðoše do Harana, i ondje se nastaniše.
32 Og Thara blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Thara døde i Haran.
I poživje Tara svega dvjesta i pet godina; i umrije Tara u Haranu.
