2 Mosebog 16

1 Og de droge fra Elim, og al Israels Børns Menighed kom til den Ørk Sin, som er imellem Elim og imellem Sinai, paa den femtende Dag i den anden Maaned, efter at de udgik af Ægyptens Land.

Pea naʻe hiki honau fononga mei ʻElimi, pea haʻu ʻae fakataha kotoa pē ʻoe fānau ʻa ʻIsileli ki he toafa ko Sini, ʻaia ʻoku ʻi he vahaʻa ʻo ʻElimi mo Sainai, ʻi hono hongofulu ma nima ʻoe ʻaho, ʻi hono ua ʻoe māhina, hili ʻenau haʻu mei he fonua ko ʻIsipite.

2 Og al Israels Børns Menighed knurrede mod Mose og mod Aron i Ørken.

Pea naʻe lāunga ʻi he toafa ʻae fakataha kotoa pē ʻae fānau ʻa ʻIsileli kia Mōsese mo ʻElone.

3 Og Israels Børn sagde til dem: Gid vi vare døde ved Herrens Haand i Ægyptens Land, da vi sade ved Kødgryden, da vi aade Brød, til vi vare mætte; thi I have udført os i denne Ørk at lade hele denne Menighed dø af Hunger.

Pea naʻe lea ʻae fānau ʻa ʻIsileli kiate kinaua, ʻo pehē, “ʻOku mau fakaʻamu ki he ʻOtua, naʻa mau mate ʻi he nima ʻo Sihova ʻi he fonua ko ʻIsipite, ʻi heʻemau kei tauʻutu ofi ki he ngaahi kulo kakano, pea ne mau kai mā ʻo mākona; he kuo mo ʻomi ʻakimautolu ki he toafa ni, ke tāmateʻi ʻae fakataha ni kotoa pē ʻaki ʻae fiekaia.”

4 Da sagde Herren til Mose: Se, jeg vil lade regne Brød ned fra Himmelen til eder, at Folket maa gaa ud og sanke, hvad der hører til, Dag for Dag, at jeg kan forsøge det, om det vil vandre i min Lov eller ej.

Pea naʻe folofola ai ʻa Sihova kia Mōsese, “Vakai, Te u fakaʻuha ʻae mā mei he langi maʻamoutolu: pea ʻe ʻalu atu ʻae kakai ʻo tānaki fakatuhotuha ki he ʻaho kotoa pē ʻae mā, koeʻuhi ke u ʻahiʻahiʻi ʻakinautolu, pe te nau felakaʻi ʻi heʻeku ngaahi fekau pe ʻikai.

5 Og det skal ske paa den sjette Dag, at de skulle tillave det, som de bære hjem; og det skal være dobbelt saa meget som det, de ellers sanke hver Dag.

Pea ʻi hono ono ʻoe ʻaho ʻe fai pehē, te nau ngaohi ʻaia kuo na tuku, pea ʻe tuʻoua hono lahi hake ʻi he mā ʻoku nau ʻomi ʻi he ʻaho kehe.”

6 Og Mose og Aron sagde til alle Israels Børn: I Aften skulle I kende, at Herren har udført eder af Ægyptens Land;

Pea naʻe tala ʻe Mōsese mo ʻElone ki he fānau kotoa pē ʻa ʻIsileli, “Te mou toki ʻilo ʻi he efiafi, kuo ʻomi ʻe Sihova ʻakimoutolu mei he fonua ko ʻIsipite:

7 og i Morgen skulle I se Herrens Herlighed, efterdi han har hørt eders Knurren imod Herren; og hvad ere vi, at I knurre mod os?

Pea ʻi he ʻapongipongi, te mou mamata ki he nāunau ʻo Sihova he ʻoku ne ʻafioʻi hoʻomou ngaahi lāunga pea ko hai ʻakimaua, koeʻuhi ke mou hanu ai kiate kimaua?”

8 Og Mose sagde: Det skal ske, naar Herren giver eder Kød at æde i Aften og Brød i Morgen til at mættes; efterdi Herren har hørt eders Knurren, med hvilken I knurre imod ham; og hvad ere vi? Eders Knurren er ikke imod os, men imod Herren.

Pea pehē ʻe Mōsese, “ʻE tuku ʻe Sihova ʻae kakano kiate kimoutolu ʻi he efiafi, mo e mā ʻi he pongipongi ke mou mākona ai; he ʻoku ʻafioʻi ʻe Sihova hoʻomou lāunga ʻaia ʻoku mou lāunga ai kiate ia: pea ko hai ʻakimaua? ʻOku ʻikai kiate kimaua hoʻomou lāunga, ka kia Sihova.”

9 Og Mose sagde til Aron: Sig til al Israels Børns Menighed: Kommer frem for Herrens Ansigt; thi han har hørt eders Knurren.

Pea naʻe lea ʻa Mōsese kia ʻElone, “Tala ki he fakataha kotoa pē ʻae fānau ʻa ʻIsileli, Mou haʻu ʻo ofi ki he ʻao ʻo Sihova he kuo ne ʻafioʻi hoʻomou lāunga.”

10 Og det skete, der Aron talede til al Israels Børns Menighed, da saa de hen til Ørken; og se, Herrens Herlighed saas i Skyen.

Pea vakai lolotonga ʻae lea ʻa ʻElone ki he fakataha kotoa pē ʻae fānau ʻa ʻIsileli, naʻa nau sio atu ki he toafa, pea vakai, kuo ha mai ʻae nāunau ʻo Sihova ʻi he ʻao.

11 Og Herren talede til Mose og sagde:

Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,

12 Jeg har hørt Israels Børns Knurren; tal til dem og sig: Imellem de to Aftener skulle I æde Kød, og i Morgen skulle I mættes af Brød; og I skulle fornemme, at jeg er Herren eders Gud.

“Kuo u ongoʻi ʻae lāunga ʻae fānau ʻa ʻIsileli: lea kiate kinautolu ʻo pehē, ʻi he efiafi te mou kai kakano, pea ʻi he pongipongi te mou mākona ʻi he mā: pea te mou ʻilo ko au ko Sihova ko homou ʻOtua.”

13 Og det skete om Aftenen, at der kom Vagtler og bedækkede Lejren, og om Morgenen laa Duggen trindt omkring Lejren.

Pea ʻi heʻene efiafi naʻe hoko ʻo pehē, naʻe haʻu ʻae fuifui kueili, pea naʻe ʻuʻufi ʻae ʻapitanga; pea ʻi he pongipongi naʻe ʻufiʻufi takatakai ʻae ʻapitanga ʻe he hahau.

14 Og der Duggen, som laa, hævede sig, se, da laa der oven over Ørken noget tyndt, trindt, tyndt som Rimfrost paa Jorden.

Pea ʻi he ʻalu hake ʻae hahau naʻe ʻūfia ai, vakai, naʻe ʻi ai ʻi he funga toafa ʻae meʻa siʻi potopoto, ʻo hangē ko e hahau fefeka ʻi he kelekele.

15 Der Israels Børn saa det, da sagde de, den ene til den anden: Hvad er det? thi de vidste ikke, hvad det var; da sagde Mose til dem: Det er det Brød, som Herren har givet eder at æde.

Pea ʻi he mamata ki ai ʻae fānau ʻa ʻIsileli, naʻa nau fepehēʻaki, “Ko e hā ia?” He naʻe ʻikai te nau ʻilo pe ko e hā. Pea pehē ʻe Mōsese kiate kinautolu, “Ko e mā eni kuo foaki mai ʻe Sihova ke mou kai.

16 Dette er det Ord, som Herren har befalet: Sanker deraf, eftersom enhver kan æde; I skulle tage en Orner for hvert Hoved, efter eders Personers Tal, som hver har i sit Telt.

Ko eni ʻae meʻa kuo fekau ʻe Sihova, Tānaki ia ʻe he tangata kotoa pē ʻo fakatatau ki heʻene kai, ko e oma ʻe taha mā ʻae tangata taki taha, ʻo fakatatau ki he lau ʻo homou kakai; ke toʻo taki taha ʻae tangata maʻanautolu ʻoku ʻi hono ngaahi fale fehikitaki.”

17 Og Israels Børn gjorde saa og sankede, en mere og en anden mindre.

Pea naʻe fai pehē ʻe he fānau ʻa ʻIsileli, ʻo tānaki ia, naʻe lahi ʻae niʻihi, pea siʻi ʻae niʻihi.

18 Og de maalte det i en Orner, da havde den ikke tilovers, som havde sanket meget, og der fattedes ikke for den, som havde sanket mindre; de havde sanket hver saa meget, som han kunde æde.

Pea kuo fakafuofua ʻaki ia ʻae oma, naʻe ʻikai hano toe, kiate ia naʻe tānaki ʻo lahi, pea ko ia naʻe tānaki siʻi naʻe ʻikai hano masiva; naʻa nau tānaki ʻae tangata taki taha ʻo fakatatau ki heʻene kai.

19 Og Mose sagde til dem: Ingen skal levne deraf til om Morgenen.

Pea pehē ʻe Mōsese, “ʻOua naʻa tuku ʻe ha tangata hano toe ki he ʻapongipongi.”

20 Dog adløde de ikke Mose, men somme levnede deraf til om Morgenen, saa voksede der Orme derudi, og det lugtede ilde; saa blev Mose vred paa dem.

Ka naʻe ʻikai te nau tokanga kia Mōsese; ka ko honau niʻihi naʻe tuku hano toe ki he ʻapongipongi, pea naʻe ʻuangahia ia, pea namuaʻa; pea naʻe ʻita ʻa Mōsese kiate kinautolu.

21 Og de sankede hver Morgen deraf, hver saa meget, som han kunde æde, men naar Solen skinnede hedt, saa smeltedes det.

Pea naʻa nau tānaki ia ʻi he pongipongi kotoa pē, ʻae tangata taki taha ʻo tatau mo ʻene kai: pea ʻi he hoko ʻo vela ʻae laʻā, naʻe vai ʻo ʻosi ia.

22 Og det skete paa den sjette Dag, at de sankede dobbelt Brød, to Orner for een; saa kom alle Fyrsterne af Menigheden og gav Mose det til Kende.

Pea ʻi heʻene hoko ki hono ono ʻoe ʻaho, naʻa nau tānaki ʻo tuʻo ua hono lahi hake ʻoe mā, ko e oma ʻe ua ki he tangata pe taha: pea naʻe haʻu ʻae kau pule kotoa pē ʻoe kakai ʻo tala ia kia Mōsese.

23 Da sagde han til dem: Det er det, som Herren sagde: I Morgen er det Sabbat, Helligheds Hvile for Herren; hvad I ville bage, det bager, og hvad I ville koge, det koger; men alt det, som bliver tilovers, skulle I lade ligge i Forvaring for eder til Morgenen.

Pea pehē ʻe ia kiate kinautolu, “Ko eni ia kuo folofola ai ʻa Sihova, Ko e mālōlō ʻoe Sāpate māʻoniʻoni kia Sihova ʻapongipongi: taʻo he ʻaho ni, ʻaia te mou taʻo, pea haka ʻaia te mou haka: pea ko ia ʻoku toe, hilifaki ia ki he ʻapongipongi maʻamoutolu.”

24 Og de lode det ligge til Morgenen, som Mose befalede; og det lugtede ikke ilde, og der var ikke Orm i det.

Pea naʻa nau hilifaki ki he ʻapongipongi, ʻo hangē ko e fekau ʻa Mōsese: pea naʻe ʻikai namuaʻa, pea naʻe ʻikai ha ʻuanga ʻi ai.

25 Da sagde Mose: Æder det i Dag; thi det er Sabbat i Dag for Herren; i Dag skulle I ikke finde det paa Marken.

Pea pehē ʻe Mōsese, “Kai ia he ʻaho ni; he ko e ʻaho ni ko e Sāpate ia kia Sihova: ʻe ʻikai te mou ʻilo ia he ʻaho ni ʻi he ngoue.

26 Seks Dage skulle I sanke det; men paa den syvende Dag, paa Sabbaten, paa den skal det ikke være at finde.

Ko e ʻaho ʻe ono te mou tānaki ia; ka ʻi hono fitu ʻoe ʻaho ʻaia ko e Sāpate, ʻe ʻikai siʻi ʻi ai ia.”

27 Og det skete, paa den syvende Dag gik nogle af Folket ud at sanke, men de fandt intet.

Pea hoko ʻo pehē, naʻe ʻalu kituaʻā ʻae niʻihi ʻi he kakai ʻi hono fitu ʻoe ʻaho ke tānaki, ka naʻe ʻikai te nau ʻilo ia.

28 Da sagde Herren til Mose: Hvor længe vægre I eder ved at holde mine Bud og mine Love?

Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, “ʻE tuku ʻafē hoʻomou taʻefietauhi ʻeku ngaahi fekau mo ʻeku ngaahi fono?

29 Ser, at Herren har givet eder Sabbaten, derfor giver han eder paa den sjette Dag to Dages Brød; bliver hver paa sit Sted, ingen gaa ud fra sit Sted paa den syvende Dag.

Vakai, ko e meʻa ʻi he foaki ʻe Sihova ʻae Sāpate kiate kimoutolu, ko ia ʻoku ne foaki ai kiate kimoutolu ʻi hono ono ʻoe ʻaho, ʻae mā ki he ʻaho ʻe ua: mou nofomaʻu taki taha ʻae tangata ʻi hono potu, ʻoua naʻa ʻalu ha tangata ʻe tokotaha mei hono potu ʻi hono fitu ʻoe ʻaho.”

30 Og Folket hvilede paa den syvende Dag.

Ko ia naʻe mālōlō ai ʻae kakai ʻi hono fitu ʻoe ʻaho.

31 Og Israels Hus kaldte dets Navn Man; og det var ligesom Korianderfrø hvidt og smagte som Honningkage.

Pea naʻe ui hono hingoa ʻe he fale ʻo ʻIsileli, ko e Mana: pea naʻe hinehina ia ʻo hangē ko e tengaʻi kolianita; pea ko hono ifo naʻe hangē ha mā kuo ngaohi ʻaki ʻae honi.

32 Og Mose sagde: Dette er det Ord, som Herren befalede: Fyld en Orner deraf til at forvares til eders Efterkommere, paa det de maa se det Brød, som jeg bespiste eder med i Ørken, der jeg udførte eder af Ægyptens Land.

Pea pehē ʻe Mōsese, “Ko eni ʻae meʻa kuo fekau ʻe Sihova, Fakapito ʻaki ia ʻae oma ʻe taha ke fakatolonga ki homou toʻutangata ʻamui: koeʻuhi ke nau mamata ki he mā naʻaku fafanga ʻaki ʻakimoutolu ʻi he toafa, ʻi heʻeku ʻomi ʻakimoutolu mei he fonua ko ʻIsipite.”

33 Og Mose sagde til Aron: Tag en Krukke, og læg en Orner fuld af Man derudi, og sæt det ned for Herren til at forvares til eders Efterkommere.

Pea naʻe fekau ʻe Mōsese kia ʻElone, “Toʻo mai ha ipu, pea fakapito ʻae oma ʻe taha ʻi he mana ʻo lingi ia ki ai, pea hili ia ʻi he ʻao ʻo Sihova, ke tauhi maʻa homou ngaahi toʻutangata.”

34 Ligesom Herren befalede Mose, saa satte Aron det ned for Vidnesbyrdet til at forvares.

Pea naʻe hili ia ʻe ʻElone ʻi he ʻao ʻoe Fuakava ke tauhi ia ʻo hangē ko e fekau ʻa Sihova kia Mōsese.

35 Og Israels Børn aade det Man fyrretyve Aar, til de kom til det Land, som var beboet; de aade Man, indtil de kom til Grænsen af Kanaans Land.

Pea naʻe kai mana ʻae fānau ʻa ʻIsileli ʻi he taʻu ʻe fāngofulu, ʻo aʻu ki heʻenau hoko ki he fonua naʻe kakai; naʻa nau kai mana ʻo aʻu ki heʻenau hoko ki he veʻe fonua ʻo Kēnani.

36 Men en Orner er den tiende Part af en Efa.

Pea ko e oma, ko hono vahe hongofulu ia ʻoe efa.